“Jeg blev nødt til at elske mig selv, da jeg fik et barn”

Kære Christian,

Det er fremtidige Christian, der skriver til dig.

Jep, på en eller anden måde er det lykkedes ALT for damerne at opfinde en tidsmaskine. Men så igen – alt, der er blevet opfundet, er nok netop blevet opfundet for at imponere en dame.

Du vil sikkert gerne have, at jeg fortæller dig lottotallene, eller hvem der vinder mesterskabet, så du kan lave lidt penge. Tro mig – jeg kender dig, men det er ikke dét, dette brev handler om. Jeg vil fortælle dig om noget andet. Noget, som ikke rigtig kan gøres op i penge, nemlig kærlighed.

Jeg skriver 'ikke rigtig', for du kommer flere gange til at købe dig til det i små øjeblikke – og her snakker jeg altså ikke om sex! Jeg snakker om, når du køber et par bukser, du ikke rigtig har brug for, eller et nyt fjernsyn, selvom der ikke er noget galt med det gamle, blot fordi du har en mærkelig tom følelse indeni, og fordi du ved at købe noget nyt føler, at du giver dig selv noget omsorg.

Men jeg vil starte et andet sted. Kan du huske, at mormor sommetider kører en finger henover din pande og glatter dine rynker ud mellem øjenbrynene og siger: "Du skal ikke være så bekymret?" Lige nu synes du, at det er lidt underligt, men når hun gør det i dag – for hun gør det stadigvæk – synes du ikke længere, at det er underligt, for nu ved du, hvad det er. Det er kærlighed. Det er omsorg.

Første gang du oplevede det, kan ingen af os huske, men det var helt sikkert, da mor og far kiggede på os første gang. Jeg ved, at det må have været i deres blik, for jeg kan mærke det i min krop, når jeg kigger på vores egne børn. Jep, du kommer til at blive far til hele to unger.

På nuværende tidspunkt – der, hvor du er i livet lige nu – tror du kun, at kærlighed er noget, der kan eksistere mellem to voksne, for det er sådan, det bliver fortalt på film og i tv, men kærlighed kommer i så mange former. Og ja, det kommer også mellem to voksne, men du vil opleve det på mange andre måder også; til

dine forældre, til dine børn, til din kone (også selvom hun ikke synes, at du siger det nok).

LÆS OGSÅ: "Skriv fysikrapporterne af fra de andre og lad være med at gå op i om de får bedre karakterer"

Men en ting, man tit glemmer, er kærligheden til en selv. Du har aldrig været god til at elske dig selv. Kærlighed er nemlig også en accept af, hvem du selv er. Du skal ikke prøve at være en anden, du skal ikke tro, at bare fordi du ikke kan det samme som andre i skolen eller på fodboldbanen, så er du ikke værd at elske. Ligesom du elsker dine børn, forældre og kone, lige meget hvad de gør, lige sådan skal du huske, at du også selv er god lige meget hvad. Du fortjener også kærlighed.

Du vil føle dig alene rigtig mange gange i livet. Føle at ingen forstår dig, og at ingen kan lide dig, og tro mig – det gør du stadigvæk en gang i mellem, når du bliver ældre, men nu ved du også, at det ofte er noget i dig selv, det handler om. Det er dit eget blik, du ser i andres øjne, men du skal ikke være så hård ved dig selv. Du er værd at have kærlighed til.

Kig dig selv i spejlet og husk på, at det er alle de mennesker før dig, der kigger tilbage. De er blevet født, har levet og er døde igen, for at du kan stå her med dårlig ånde og morgenhår. De har en kærlighed til dig, hver og en. Når du lærer at have omsorg til dig selv, kan du give det videre til andre, og så vil dine børn også en dag kunne stå og kigge sig selv i spejlet og føle, at de ikke er alene, ikke er forkerte og ikke er dumme. Så vil de også elske sig selv. Hold af dig selv. Det skylder man, når man får børn at give videre til.

Jeg slutter for denne gang, for nu vil jeg tage ud og kigge på en ny ting, jeg ikke har brug for. For hey – selvom man ved, hvad problemet er, er det ikke sikkert, at man har redskaberne til at løse dem. Det kan være, jeg skriver et brev igen om 20 år med løsningen.

Pas på dig selv.

Kh, Christian.