Da Robin ikke kunne få børn, startede hendes livs vildeste eventyr

Hvis Robin Rinaldi havde været ti år yngre, da hendes mand bekendtgjorde, at han ville steriliseres, så havde alting set anderledes ud. Men hun var 43 år gammel, da den dør med sikkerhed blev lukket i deres ægteskab. Indtil da havde Robin ikke vidst, om hun ville have børn – eller om hendes mand ville. Men nu var afgørelsens time kommet. Uanset hvor meget hun tryglede og forsøgte at ændre hans mening, var han sikker i sin sag. Han skulle ikke være far, og Robins brændende ønske om at få et barn ændrede ikke ved sagen. Muligheden for at blive mor forsvandt den dag, hendes mand valgte sterilisationen:

- Jeg havde ikke råd eller energi til at gøre det alene. Jeg ville heller ikke skynde mig ud og finde mig en mand og gifte mig med en tilfældig bare for at få et barn. Jeg kender kvinder, der har gjort det, og det fungerer ikke. De bliver bare gift, fordi deres biologske ur tikker. Der er ikke en lykkelig slutning. Jeg var allerede 43. Jeg havde ikke tid til at finde en mand, date og gifte mig med ham. Hver dag sagde min læge, du skal gøre det nu eller aldrig. Så da min mand fik en sterilisation, indså jeg, at jeg ikke ville få et barn. Timingen var bare for snæver.

I stedet tog Robin et kontroversielt valg for en amerikansk kvinde med en katolsk baggrund. Hun satte sig overfor sin mand og forlangte, at de fik et åbent ægteskab. I et år ville hun leve som single fem dage om ugen. I weekenden kunne de være sammen som mand og kone. Det ene år vendte op og ned på Robins liv, og hun skrev en bog om det.

I bogen Mit Vilde År, der netop er udkommet på dansk, fortæller Robin om at udforske sin seksualitet til det fulde. Men i virkeligheden handler bogen ikke om sex, fortæller Robin Rinaldi over Skype fra sit hjem i LA. Selvom bogen har forarget masser af læsere, fordi hun skriver åbent om sex, så er det en relativ lille del af historien. Robins fortælling handler om et dybt, instinktivt behov for at udleve sin kvindelighed og om et opgør med de konventioner, der indtil da havde styret hendes liv:

- Jeg stillede mig selv det spørgsmål; hvis jeg ikke skal have børn, hvorfor lever jeg så et sikkert, trygt og konventionelt liv? Hvad er monogami til for? Særligt fordi vores ægteskab var så roligt og sikkert. Hvis vi ikke byggede rede til et barn, kunne jeg ikke se mig selv i den stille, sikre, pæne tilværelse resten af mit liv.

LÆS OGSÅ: Jeg var langt ude. Jeg var ved at miste det hele

Det vilde år

Robins mand accepterede hende beslutning, selvom han ikke var meget for det. Han ville ikke miste hende – og mente godt de kunne komme igennem den udfordring. Ingen af deres venner synes, at det var en god ide, og i det hele taget mødte Robin mange uforstående reaktioner. Hvorfor ville hun sætte et godt ægteskab gennem 18 år på spil for at dyrke sex? Hvorfor adopterede hun ikke et barn?

I det hele taget har mange svært ved at forstå forbindelsen mellem ikke at skulle have børn – og så et åbent ægteskab. Men for Robin handlede det om, at hun følte et stærkt behov for at udleve sin kvindelighed. Hun havde kun haft fire elskere, inden hun mødte sin mand som ung kvinde. Og selvom hun både fik regelmæssige orgasmer og nærhed i sit ægteskab, var det ikke nok. Hun savnede passion og kom slæbende hjem med bøger om tantra, tog kursus i striptease og arrangerede romantiske weekender. Men lige lidt hjalp det – hendes mand var godt tilfreds med det, de havde og havde ikke behov for mere. Da beslutningen om ikke at få børn blev definitiv, måtte hun finde en anden måde at udleve sin kvindelighed:

- Jeg kunne opgive det med at udforske sex, hvis jeg skulle have et barn. Men hvis jeg ikke skulle have den kvindelige oplevelse, det er at blive mor, var jeg nødt til at have den anden, før jeg dør. Jeg vidste, at det behov ikke ville vare for evigt. Jeg tror, at det med at få et barn ville have været en instinktiv, kvindelig oplevelse, men den vej lukkede sig – og så jeg tog den her.

I bogen beskriver hun mange øjeblikke, hvor hun mærker, at hun får opfyldt det, hun længes efter. Nogle gange handler det om seksuelle lyster som at blive talt frækt til og taget hårdt af en dominerende mand – men langt fra alle hendes øjeblikke er seksuelle:

- Jeg husker, at jeg går hjem klokken fem om natten efter en fest. Jeg er i høje hæle, og byen er helt stille. Jeg kan ikke se nogen taxaer, jeg går med bare tæer på stranden. Jeg tænkte, at det var noget, jeg aldrig ville have gjort. Jeg er alene midt om natten i en stor by og går rundt med bare tæer, og jeg føler mig stærk og fri - alene. Der var mange øjeblikke, hvor jeg følte, at jeg fik, hvad jeg havde brug for. Jeg har aldrig levet sådan før eller siden, og jeg ville ikke være gået igennem livet uden at opleve det.

LÆS OGSÅ: Sådan vender I jeres forskelligheder til en bonus

Søgen efter sæd

Hvis man skræller alle følelser og psykologiske tolkninger væk, mener Robin også, at hendes vilde år handler om noget så banalt som biologi. En gynækolog, hun interviewede et par år efter, fortalte hende nemlig, hvor stor indflydelse hormoner har på kvinders kroppe – instinktet om at føde børn er så stærkt, at vores system kæmper for det:

- Mange kvinder i trediverne oplever en stigning i østrogen og en opblomstring af deres seksualitet. De frugtbare år er ved at slutte, og din krop siger, at nu er det sidste chance. Jeg tror, at min krop også ledte efter sæd. Selvom jeg stort set altid brugte kondomer, tror jeg faktisk en del af det handlede om, at min krop ledte efter sæd fra andre mænd, fordi min mand havde lukket døren til sit sædlager.

Det vilde år havde sin pris. Robin og hendes mand forsøgte at finde hinanden igen. De besluttede at stoppe med at se andre og igen leve sammen syv dage om ugen som monogame. Men Robin var faldet for en af sine elskere og endte med at være sin mand utro med sin tidligere elsker. Selvom de begge havde haft andre partnere kort tid forinden, var utroskaben altødelæggende for ægteskabet – og for Robin. Selv i dag bebrejder hun stadig sig selv for at have bedraget sin mand. Det har taget hende årevis med terapi, meditation og lange snakke med sin eksmand at komme videre fra skilsmisse.

I dag lever hun et stille og roligt liv med en fast kæreste, et hus i L.A. og en hund. Det er kedeligt, og hun elsker det. Hun fik udlevet sin trang til eventyr på et enkelt år. Hun er godt tilfreds med et monogamt forhold og sex fylder ikke noget særligt for hende i dag. Hun får mails fra mænd, der tror, hun er en sexgudinde, og til det slår Robin en høj latter op – det er meget langt fra hendes virkelighed:

- Mit sexliv er ikke super vildt. Jeg er ikke til SM eller kinky sex. Men det år gjorde mig mere fri seksuelt. Sex behøver ikke være så stille og pænt. Jeg er mere udtryksfuld, og jeg har en bredere palet af, hvad jeg kan gøre. Jeg kan også kommunikere bedre om sex, hvad jeg kan lide, og hvad jeg ikke kan lide. Jeg har sat min seksuelle energi fri., men jeg vil ikke sige, at jeg er et oplyst seksuelt væsen. For at være ærlig er jeg ikke engang specielt god i sengen.

Jeg spørger hende, hvad hun ville råde en kvinde, der var i samme situation, til at gøre i dag. I flere sekunder siger hun ingenting og kigger væk fra skærmen. Det har hun aldrig tænkt over før – men hendes svar er klart og tydeligt:

- Jeg ville bede hende se frem mod sit dødsleje. Når du står der, hvad er så mest vigtigt? At du har udlevet den frie, kvindelige del af dig, som lige nu er fanget uanset konsekvenserne. Eller at du holder dit ægteskab intakt og holder fast i et trygt liv. Hvad er mest vigtigt for dig på den lange bane – tryghed eller at du vokser som menneske? De to valg er ofte modsætninger, og vi går ofte midt i mellem dem livet igennem. Men omstændigheder gør nogen gange, at vi er nødt til at vælge.

Bogen Mit Vilde År af Robin Ronaldi er netop udkommet på Gyldendal

LÆS OGSÅ: Jeg var hamrende angst for at miste den mand og det job. Jeg mistede begge

LÆS OGSÅ: Louise fandt den store kærlighed på et badehotel

LÆS OGSÅ: 6 grunde til, at I ikke skal ”vokse sammen” i jeres parforhold