Derfor bliver vi ikke længere "gamle"

Alderdommen er skræmmende i al sin forgængelighed, og vi fægter den væk som aldrig før. Både mentalt, fysisk og i samfundet, hvor vi lever længere, får vores børn sent, arbejder i mange år og i det hele taget strækker den periode, der ligger før, vi bliver ”rigtigt” gamle. 40’erne er de nye 30’ere, 50’erne de nye 40’ere og 60’erne der, hvor det først for alvor bliver sjovt.

At blive gammel er ikke længere det samme, som det var for bare 20 år siden. I et stort amerikansk studie undersøgte man for et par år siden, hvor stor forskel der var mellem folks reelle alder, og hvor gamle de følte sig. De fleste over 50 følte sig omkring ti år yngre, end deres fysiske alder, men det interessante var, at forskellen steg med alderen. En betydelig gruppe af 70-årige følte sig ligefrem 20 år yngre, end de rent faktisk var. Så hvornår er man gammel – og er det overhovedet noget, man bliver mere?

"Der er ikke længere så stor forskel på aldrene."

Tine Rostgaard, ældreforsker

– Alderdommen er blevet sværere at sætte i bås, fordi vi er så forskellige i dag, siger Tine Rostgaard, ældreforsker og professor ved Aalborg Universitet.

– Vi holder os bedre, er mindre syge og svagelige og klæder os på en måde, som gør, at vi opfatter alder anderledes. Det er ikke ungdomsdyrkelse som sådan, men en mere tidløs måde vi definerer os selv på, hvor der ikke længere er så stor forskel på aldrene, siger hun.

LÆS OGSÅ: Se de kendte par med stor aldersforskel

De generationer, der nærmer sig pensionsalderen nu og de næste årtier frem, er også produkter af en tid, hvor det at være aktiv og engageret er et mål for hele livet. Flere end tidligere er veluddannede, veloplyste og velfunderede i alle de teknologier og muligheder, der er for at blive ved med at ”være på”.

"Man kan jo dårligt kalde sig gammel, hvis man er i 60’erne."

Tine Rostgaard, ældreforsker

– Man vil gerne udnytte de muligheder, livet giver. Ikke fordi vi er mere egoistiske, men fordi vi gerne vil investere i os selv. Man kan jo dårligt kalde sig gammel, hvis man er i 60’erne, og lige nu er der i vores samfund også en række værdier og en politik, der taler for, at man skal forblive aktiv og engageret igennem mange år. Det er med til at forme vores tilgang til det gode liv. Det handler om at være på til sidste øjeblik, siger Tine Rostgaard. Hun peger samtidig på, at selv om det danske arbejdsmarked er fleksibelt og på mange måder ligestillet, så er der stadig en del arbejdsgivere, der kan blive bedre til at se værdien af ”de nye” ældre.

– Danske kvinder arbejder jo i høj grad, og vi har også mange, som arbejder på deltid, så på den måde har vi et rummeligt arbejdsmarked. Men omvendt er der mange arbejdsgivere, som stadig har en tilbøjelighed til at underkende og overse dem over de 60, siger hun.

Kroppen bliver yngre

Og det er bogstaveligt talt en forældet holdning. Vores gennemsnitslevetid er stigende, ligesom vi er raske og friske i længere tid – og det åbner op for masser af nye muligheder.

– Man har en kronologisk alder og en biologisk alder, og de kan være meget forskellige. Der kan godt stå 50 år på dåbsattesten, mens din krop mere ligner en 38-årigs. Har du en sund livsstil uden rygning, og er du fysisk aktiv, så får du helt konkret 14 år mere, du er sund og rask i. Det betyder, at skranteperioden, hvor man har brug for medicin og hjælp, sætter ind meget, meget sent nu, og at du faktisk kan have samme stabile helbredsniveau niveau gennem størsteparten af livet, fortæller Bente Klarlund Pedersen, overlæge og professor ved Rigshospitalet.

LÆS OGSÅ: Hold huden ung med disse produkter

Det gælder især for den gruppe af sunde og dynamiske danske kvinder, der har dyrket sundheden intenst gennem deres voksenliv.

– Selvom der er en stigning i livsstilssygdomme på verdensplan, så er der jo den her gruppe af ressourcestærke kvinder, som er mere sunde, end man nogensinde har været før. Du kan se det allerede på dem, som er i 50’erne nu. De har fuld knald på med nye samlivsformer, de er fitte, sunde og har ikke har nogen fysiske begrænsninger overhovedet, siger Bente Klarlund Pedersen, men understreger samtidigt, at der selv i Danmark er en stor gruppe i bunden af samfundet, som ikke får del i den længere levetid.

Det lange, sunde liv følger nemlig de højtuddannede og generelt ressourcestærke kvinder, og kigger man på dem, så tegner der sig et billede af en generation, der ikke vil acceptere at blive gamle. De udfordrer de skavanker, der tidligere har været en naturlig del af at blive ældre, og bekæmper dem med alle midler. Motion, kost, sex, hormoner.

"Det med den dalende sexlyst er i mange tilfælde en myte."

Bente Klarlund Pedersen, overlæge og professor

– Det ligger i mennesker med overskud, at vi bekæmper alderdommens fortrædeligheder. Mange af de ting, som man har forbundet med alderdom, f.eks. knogleskørhed, kan man forebygge med motion og kost – og det med den dalende sexlyst er i mange tilfælde en myte. Vi ved f.eks. fra forskning i øsamfund med mange rigtigt gamle, at et aktivt sexliv er med til at holde folk unge. Der har også tidligere været et dæmonisering af hormoner til kvinder, men det er ved at ændre sig. En del kvinder har helt klart gavn af at få østrogener på et tidspunkt i livet, siger Bente Klarlund Pedersen, der også peger på den mentale del af at holde sig ung.

– Det handler om vitalitet. I stedet for udelukkende at se på, hvad kroppen kan, så handler det også om mentalitet og hvilken indstilling, vi har. Om du forbliver aktiv og nysgerrig, eller om du melder dig ud.

Erfarne kvinder i en smuk (og ung) indpakning

Men vil vi overhovedet være unge igen, når det kommer til stykket? I en stor amerikansk undersøgelse spurgte man sidste år over 2.000 kvinder, hvilken alder, de syntes, var den bedste – og gennemsnittet landede på 52 år. Ikke 25, som man måske skulle tro. Hvorfor? Eksperterne begrunder det med, at vi netop omkring de 50 har den erfaring og visdom, som følger med alderen, samtidig med at kroppen stadig er ung nok til at arbejde, holde sig i form og se godt ud. Eller som en af deltagerne i undersøgelsen siger: ”Du kan bede den unge mand i bussen om at rejse sig for dig, eller du kan invitere ham på en date”.

Med andre ord den perfekte alder, og tv-serier som Cougar Town og Weeds hylder også de modne kvinder som sexikoner, der ikke er bange for at nappe en mand væsentligt yngre end dem selv. Men dermed ikke sagt, at de ”ældre” kvinder er ved at overtage sendefladerne.

LÆS OGSÅ: Det er nu, du skal behandle pigmentpletter

Sådan er det nemlig langtfra, og en ny EU-rapport om køn og medier viser, at kvinder generelt bliver mindre synlige i medierne, jo ældre de er. Modne mænd frem for kvinder bliver f.eks. brugt som eksperter og nyhedskilder, og tallene styrtdykker fra ca. 50% synlighed til knapt 35%, når kvinderne er ældre end 34 år. For kvinder mellem 50-64 år er tallet helt nede på 23%, viser undersøgelsen, der er foretaget en helt almindelige uge i februar 2013 af 56 tv-kanaler i EU.

Modne kvinder vil undgå at blive "usynlige"

Måske fordi ungdom stadig er et skønhedsideal i medierne, og det forplanter sig direkte til vores eget selvbillede. Vi vil gerne se unge ud – eller i hvert fald skjule de værste alderdomstegn og fremstå sunde og friske uanset vores alder. Anti-aging er en label, der bliver sat på alt fra hudcremer til træningsformer og diæter, ligesom botox, restylane og kosmetisk kirurgi bliver mere og mere almindeligt.

At holde sig ung i et ydre perspektiv er en måde at holde fast i sin attraktivitet og at blive anerkendt og respekteret på som kvinde. At undgå ”usynligheden”, sådan som den amerikanske forfatter og psykolog Sarah Pearlman kalder den følelse, som mange kvinder oplever, når alderen begynder at blive synlig. Fordi vi er opdragede til, at ungdom er smukt, og alderdom er grimt – og det slår luften ud af mange kvinder mellem 50 og 60 år. Men, siger Sarah Pearlman, konfronterer man det selvbillede, kan man nå helt nye højder af selvtillid og selverkendelse.

Én måde at undgå at blive ”usynlig” på er f.eks. at give den gas med sin stil. For tiden kan man se en bølge af nye blogs, artikler og tv-programmer, som hylder de ældre, ja, decideret gamle stilikoner mellem 60 og 90 år. På engelske BBC kan man opleve ”Faboulous Fashionistas” med farverige damer, der er modemæssige forbilleder og muser for unge designere, og på DR kører serien ”Danmarks unikke stilikoner”, hvor man blandt andet kan møde 78-årige Nadja Meyer – trendspotter og fashionista. For hende er en modig garderobe en måde at vise omverdenen, at hun (stadig) vil den.

"Jeg tænker ikke over min alder, når jeg klæder mig på."

Nadja Meyer, trendspotter

– Jeg tænker ikke over min alder, når jeg klæder mig på – så var der mange ting, jeg ikke burde gå i. Jeg vælger tøj, som jeg har det godt i, og det kan sagtens være mere humoristisk end elegant. Jeg går efter at have en god fornemmelse, når jeg går ud ad døren. Når du har det godt med dig selv, ser du åben og imødekommende ud. At gå rundt om søerne og møde folk, der hilser og smiler til mig, det giver mig et lille spark bagi, fortæller Nadja Meyer.

Blev 78 før nogen lagde mærke til hende

Hendes stilbevidsthed er kun blevet bedre med alderen, hvor hun har bevaret sin nysgerrighed og lyst til nyt, som hun har dyrket gennem en lang karriere i modebranchen. Hun tager jævnligt til modemesser i udlandet, hvor hun ofte bliver passet op og fotograferet på gaden. Noget som hendes generte 30-årige selv næppe ville have brudt sig om.

– At jeg skulle blive 78 år, før folk lagde mærke til mig, det, synes jeg, er morsomt! Jeg er meget mere mig i dag, end jeg var som 30-årig, og skulle jeg give de unge et godt moderåd, så må det være, at de skal komme videre end tasken og skoene fra et eller andet dyrt, kendt mærke. De kan jo klæde sig personligt og stilbevidst på til ingen penge, men mange er mere fokuseret på, at tingene skal have et navn, siger hun.