Kvinder stiller flere krav end mænd

Derfor stiller du flere krav end mænd

Kvinder er stiller flere krav end mænd i jagten på den eneste ene. Det viser en undersøgelse foretaget på datingsitet Zoosk.

For lille, for stor, for grim, for fattig. Dur ikke, væk! Køen af bejlere kan være nok så lang, men hvis ingen af de håbefulde mænd lever op til de strenge krav, kan de glemme alt om få lov at invitere deres udkårne ud på en date nummer to. Mange kvinder har lange lister med egenskaber, de sætter pris på hos en kommende kæreste, og de er ikke glade for at gå på kompromis.

Mændene derimod, de har ikke noget imod at slække lidt på kvalifikationskravene. En ny undersøgelse foretaget på datingsitet Zoosk viser, at mere end dobbelt så mange kvinder end mænd er kompromisløse i jagten på kærligheden.

Læs også: Netdating gør dig mere kræsen

Ifølge sexologen Jakob Olrik er det en interessant tendens.

− Det er værd at bide mærke i, at Zoosk-undersøgelsen viser, at dobbelt så mange kvinder som mænd er kompromisløse i deres ønsker og behov hos deres fremtidige kæreste. Dette hænger sammen med, at kvinder fungerer bedre som singler end mænd, som en tidligere Zoosk-undersøgelser også har vist,” siger han – og fortsætter:

− Desuden er der stadig en tendens til, at kvinder er dem, der forvalter og mænd forhandler i de indledende manøvrer. Typisk får piger mange tilbud, når de enten opretter en profil eller går i byen. Mænd derimod skal være opsøgende for at gøre sig forhåbningen om at blive valgt. Derfor er det kvinderne, som typisk sætter krav, og de er dermed minder tilbøjelige til kompromis.

Læs også: 4 videnskablige facts om mænds smag 

Derudover viser undersøgelsen også en anden interessant ting; at økonomi og status slet ikke står så højt på kvindernes ønskeliste, som man skulle tro. For næsten otte ud af ti kvinder er personligheden det vigtigste. Kun én ud af hundrede kvinder vægter økonomien tungest på kærlighedsvægten.

Det viser undersøgelsen også...

8 ud af 10 kvinder vægter personligheden højest hos en ny kæreste.

1 ud af 10 vægter udseendet højest.

5 ud af 100 synes, at god sex er det vigtigste.

1 ud af 100 vil heslt have en partner med mange penge.