Ditte og Lise: Et særligt blik på kvinder skaber ubalance, og vi skal have et sprog for det
En delt hemmelighed i en taxa for otte år siden fik deres kollegaskab til at blomstre op og blive til et nært venskab, og for tre år siden blev Lise Rønne den afgørende faktor i, at Ditte Haue blev kærester med Rasmus, som hun nu har fået en søn sammen med. Her fortæller de om rå ærlighed, en særlig blind date og om at tale mere og mere om feminisme.
Første gang Ditte Haue og Lise Rønne vidste, at deres kollegaskab havde noget særligt over sig, befandt de sig i en taxa. De havde arbejdet sammen på ”Aftenshowet” i et par måneder og havde fundet en tryghed hos hinanden.
Under taxaturen fra DR-byen til Rådhuspladsen, hvor "Aftenshowet" blev afviklet, rykkede de tættere på hinanden, da Lise valgte at dele en hemmelighed med Ditte.
Lise: "Jeg fortalte, at jeg var gravid."
Ditte: "Ja, og jeg var den første på ”Aftenshowet”, der vidste det. Der tænkte jeg i hvert fald, at vi fik en fortrolighed, som var helt særlig."
Lise: "Jeg kan også huske, at jeg havde en pose fra 7-Eleven med fire pølsehorn i, som jeg sad og guffede, så jeg tænkte også, at det krævede en forklaring. Men der er ingen tvivl om, at det har føltes helt rigtigt for mig at sige det til Ditte, fordi jeg vidste, at det ville lande godt og blødt hos hende."
I dag er det otte år siden den taxatur. Den lille baby i maven er blevet et barn på syv år, og Lise og Dittes kollegaskab er blevet til et venskab.
Et føl og en hest
I maj 2016 meldte DR ud, at der kom et nyt ansigt til værtsholdet på ”Aftenshowet”. Lise var også en del af gruppen, og hun stod klar til at hjælpe, da Ditte skulle på skærmen for første gang i sin nye rolle.
Lise: "Vi arbejdede sammen om din allerførste udsendelse."
Ditte: "Ja, det gjorde vi. Lise var der som hest og passede på mig."
Lise: "Hedder det hest?"
Ditte: "Ja, jeg er føl, og du er hest."
Annonse
Lise: "Jeg ville nok have kaldt mig overfrakke. Men jeg var så en hest."
Ditte: "Jeg var meget nervøs, så det var enormt sødt af dig at tage mig under din frakke. Jeg havde aldrig været vært på noget før, der var live, og jeg syntes, at presset var stort."
Der kørte pressemeddelelser på de interne DR-skærme, og på gangene stoppede folk Ditte og fortalte, at de glædede sig til at se hende på skærmen.
Ditte: "Jeg var så nervøs, og Lise blev hos mig hele vejen igennem. Hun delte et godt råd, som hun havde fået, da hun lavede Melodi Grand Prix. Det var, at hvis man ikke lavede fejl, kunne man ikke mærke, at det var live-fjernsyn, så jeg kunne lige så godt gå ind og nyde det uden at være bange for fejlene. Det gjorde jeg så."
Det betød meget for Ditte, at Lise blev der og støttede hende.
Lise: "Det kan jeg huske, at du var virkelig sød til at sige, og du har sagt det mange gange siden."
Senere har Lise fundet ud af, at det, at huske at sige tak, er meget typisk for Ditte.
Lise: "Du havde et helt heppekor siddende hjemme i din lejlighed, da programmet blev sendt. Både dine venner og din familie så med, og du havde fortalt dem om det samarbejde, som vi to havde haft. Så kom du hen til mig og sagde: ”Jeg fortalte min mor og min bror, hvor stor en betydning du havde for den dag”. Det var virkelig sødt."
Ditte: "Det havde du jo."
Lise: "Men du er virkelig opmærksom på at sige tak og at få sagt de ting, som du gerne vil sige til dem, du holder af. Jeg har også tænkt meget over, hvordan det gled over til at blive et venskab mellem os, og jeg er kommet frem til, at det nok er din fortjeneste. Uden at jeg kan sige præcis, hvad det er, så tror jeg, at du har været bedre til at holde fast i mig."
Ditte: "Det har nok også været, fordi du har stået med tre børn."
Lise: "Ja, men jeg har ikke været skidegod til at have tætte venner, faktisk. Så intuitivt ville jeg have lettere ved bare at holde fast i en god kollega og en kaffe en gang imellem, men du blev ved med at invitere mig ind i din cirkel. Og så lige pludselig var vi blevet venner."
Ditte: "Det bunder nok i, at vi tidligt oplevede, at vi kunne have en fortrolighed."
Lise: "Og så tror jeg, der er et eller andet i, at vi fra start har villet hinanden det bedste. Der har ikke været nogen konkurrence. Overhovedet. Og så havde jeg en følelse af, at alt, hvad jeg måtte komme med, ville lande blødt i Ditte. Hun ville altid gribe mig kærligt og omsorgsfuldt. Jeg kunne ret tidligt mærke, at jeg ikke kunne komme til at føle mig forkert sammen med hende."
Annonse
Ditte: "Nå, det er sødt. I lige måde."
Annonse
”Sød ide, men nej tak”
Lise har ikke kun assisteret Ditte, når hun har haft udfordringer i arbejdslivet. Også i kærlighedslivet har Lise bakket op og bidraget med gode råd.
I dag danner Ditte par med Rasmus, og det kan hun i høj grad takke Lise for. For en dag var de to kvinder ude at spise frokost sammen, og så var der en tanke, der ramte Lise.
Lise: "Det kunne simpelthen ikke passe, at den her fuldstændig magiske kvinde, der sad overfor mig, ikke havde fundet kærligheden. Så vidunderlig, så klog og så meget en gave. Så tænkte jeg: ”Hvem kender jeg?”. Jeg kiggede gennem min mentale liste, og så kom jeg i tanke om Rasmus. Han var alenefar til Lili, som er min datters rigtig gode veninde. Han er fantastisk, og så kunne jeg bare se det for mig."
Lise ringede til Rasmus og fortalte, at hun havde en, som han skulle møde.
Lise: "For at være ærlig tror jeg ikke, at han havde set Ditte i fjernsynet, og han fandt vist heller aldrig ud af at google hende. Og han er jo sådan en, der ikke findes på Google, så Ditte kunne heller ikke undersøge ham."
Ditte: "Nej, det var virkelig en ægte blind date, du foreslog. Og du pressede på."
Lise: "Ja det gjorde jeg."
Ditte: "Du arbejdede faktisk ret hårdt for det, fordi vi i begge ender havde det sådan: ”Rigtig sød ide, men nej tak”."
Lise: "Spurgte jeg ikke bare et par gange?"
De griner, når de tænker på det, for Lise tog ikke et nej for et nej. Hun vidste, at hun havde fat i den lange ende.
Ditte: "Lise er meget insisterende, og når hun får en god idé, skal man virkelig være stærk for at stå imod."
Lise: "Og så var det jo ikke svært at sælge Ditte ind, og det syntes jeg heller ikke, det var med Rasmus. Jeg følte jo, at jeg havde set lyset. Det havde jeg åbenbart også."
Ditte: "Det havde du."
Lise: "For så gik der ikke lang tid, så kom lille Jonatan."
Og forholdet til Rasmus har ikke bare budt på kærlighed og en lille ny. Det har også givet Ditte og Lise et nyt aspekt af deres venskab. For nu er Ditte også i familie med Rasmus’ store datter, Lili, og det betyder, at de to veninder er blevet forældre i den samme klasse.
Lise: "Det er en ny landvinding i vores venskab, at vi oplever hinanden i en forældrekontekst. For en ting er at være veninder, men at være forælder er en helt anden side af én. Jeg synes faktisk, at det er ret fedt."
Ditte: "Ja, og så er vi meget mere samme sted og kan dele vores erfaringer. Vi står begge to med vores pre-teens og alt, hvad der hører med til det."
Buddet om at blive gudmor
I dag har Ditte været kærester med Rasmus i tre år, og den 9. december 2022 fik de deres første fælles barn. Da lille Jonatan, et år efter sin fødsel, skulle døbes, var det oplagt, at Lise skulle have en helt særlig rolle.
Ditte: "Der var ikke noget at diskutere for mig og min kæreste. Det var Lise, der havde fået den gode ide at føre os sammen, og vi ville ikke have mødt hinanden, hvis det ikke var for hende. Så selvfølgelig skulle hun være gudmor til vores første fælles barn."
Det tog dem heller ikke meget overvejelse, hvordan de ville spørge Lise. En aften, hvor hun havde passet lille Jonatan og sendt hans forældre på date, skulle det være. Da Ditte og Rasmus kom hjem, og Lise var nået halvt ud af døren, faldt spørgsmålet.
Ditte: "Vi var bare glade og nok lidt halvfulde."
Lise: "Jeg blev så rørt over det. Det er svært at sætte ord på det. Det er jo et lille elskeligt barn, som jeg får lov til at have en lille krog i."
Men det var ikke det eneste, hun fik med sig hjem.
Lise: "Jeg fik også en flødeskumskage med mig. En flødeskumskage og buddet om at blive gudmor – og jeg tog imod begge dele."
Dittes barsel medvirkede også til, at de to veninder kom tættere på hinanden. For da hun gik hjemme i starten af 2023, og Lise efter et år som redaktør hos Gyldendal valgte at sige op og sænke tempoet, var der bedre tid til at ses.
Lise: "Jeg kunne komme forbi hele tiden. Jeg føler da, at jeg sad i mit joggingsæt på din sofa hele det år."
Ditte: "Du sad der i hvert fald en gang eller to."
Lise: "Jeg kan godt mærke, at din barsel er slut nu. Der går lang tid imellem, og det er bare, fordi vi er landet i virkeligheden, men jeg synes helt klart, at vi rykkede tættere på hinanden i det år."
Udover tiden var det også omgivelserne, der gjorde, at de blev mere nære.
Lise: "Det er godt ikke kun at mødes på en café. Det kan vi så let komme til, men det giver virkelig noget at komme hjem i hinandens rod."
Ditte: "Der er en rå ærlighed."
Lise: "Ja, som gør, at vi rykker tættere sammen. Det handler jo om, at for at blive tætte venner skal man være generøs med sig selv. Du skal turde dele alt det, der ikke bare er smalltalk og opdateringer om arbejde og børn. Det er et kontroltab at dele de sårbare ting, og det vil jeg gerne sige, at jeg har haft svært ved i mange relationer."
At Lise kan dele de sårbare ting med Ditte, forklarer hun med en intuitiv følelse af, at hun aldrig vil blive misforstået.
Lise: "Jeg ved, at jeg i Dittes nærhed vil føle mig rummet og ikke kikset eller mærkelig. Jeg har dage, hvor jeg ikke er super hurtig, og hvor jeg bare er splattet, ked af det eller lidt introvert. Det er helt klart noget, som jeg ikke føler mig komfortabel i at dele med alle, men det kan jeg sagtens dele med Ditte."
Ditte: "Det er vi gode til."
Lise: "Men er det ikke rigtigt?"
Ditte: "Jo, det er fuldstændig rigtigt."
Lise: "Du hørte mig sige, at vi har lignet lort og opført os lige sådan. Og du gav mig ret."
Venskabet er ikke til forhandling
Ditte og Lise lever begge to et travlt liv med en succesfuld karriere og en familie, der skal passes. Og når hverdagens kaos omslutter én, er det ikke altid, at venskaber ender i toppen af prioriteringslisten.
Ditte: "Jeg ved, at jeg altid kan ringe til Lise. Og hvis hun ikke tager den, så ved jeg, at hun ringer tilbage. Så kan det godt være, at der kan gå en måned, hvor vi ikke snakker sammen, men jeg har altid en sikker havn i hende."
Og det er noget, der er vigtigt for Ditte.
Ditte: "Det er en kæmpe gave at have venner, som jeg ved, er der, hvis jeg har brug for at tale. Jeg er helt sikker på, at Lise tager det alvorligt, når jeg rækker ud, og at hun vil prioritere det. Vi ved også begge to, at det, at vi ikke snakker sammen hver dag, skyldes travlhed. Det er ikke, fordi vi ikke vil hinanden."
Og når omsorgen er til stede, virker de små ting mindre vigtige.
Ditte: "Da jeg var yngre, havde jeg mange venskaber, hvor der var meget fokus på: ”Du har ikke svaret. Hvorfor har du ikke det?”. Jeg kan mærke, at efter jeg er blevet voksen, har jeg brug for at have venner, hvor der ikke er dårlig samvittighed. Det har jeg aldrig haft over for dig, Lise."
Lise: "Ditte er helt vildt god til at lade sine venner mærke, hvor vigtige de er for hende. Det er du, Ditte, og det er noget, som jeg beundrer meget og lader mig inspirere af. Hun inviterer altid til både julestue og fødselsdag, uanset hvor travlt hun har. Så laver hun 700 æbleskiver, og jeg ved ikke hvad, fra bunden, og det handler aldrig om, at det skal vises frem. Det handler om, at hun viser sin kærlighed ved at gøre sig umage med at give en særlig oplevelse."
Ditte: "Du kører da også forbi mig med net fyldt med omsorgsfulde gaver, slik og bøger. En måned efter jeg havde født Jonatan, kom Lise forbi og gik en tur med ham i barnevognen, så jeg kunne lægge mig og sove. Det er jo vildt at gøre for sin ven."
En kærlighed i ærlighed
Der kan sagtens gå lang tid imellem, når Ditte og Lise skal planlægge kvalitetstid. Men det ændrer ikke på, hvad de så bruger tiden på, når den er der.
Lise: "Jeg synes, at vi går lige til stålet. Hver gang tænker jeg, at vi kunne have talt i syv timer mere."
Ditte: "Så sender vi lige en sms bagefter med de ting, som vi skal samle op på næste gang."
Lise: "Vi går altid lige ind til kernen af det, hvor der er mest på spil. Så misser vi nogle gange alle de faktuelle ting, som hvordan børnene har det, men der er så mange relationer, hvor man taler om det. Det er ret fedt at være der, hvor der er noget på spil, og det er vi gode til."
Ditte: "Det er meget effektivt."
Lise: "Jeg synes også, at vi er ærlige over for hinanden, og det ligger der meget kærlighed i at være. Vi kunne også bare give hinanden ret i hvad som helst, men der er en stor kærlighed i at gå den ekstra mil og tænke over det, den anden siger, og komme med et reelt svar. Det kan være, at jeg er nødt til at sige: ”Jeg tror, at noget andet er bedre for dig”. Det viser, at man helt ægte vil den anden noget godt, og at man ikke bare vil holde en samtale kørende."
Ditte: "Ja, for opbakning er jo ikke altid, at man bakker op. Det er også nogle gange, at man siger: ”Det tror jeg lige, at du skal overveje”. Jeg har en tillid til, at Lise ikke bare taler mig efter munden, men at hun tager det alvorligt og vil mig det bedste. Og det bedste er ikke altid at blive talt efter munden."
Det er også den ærlige snak – og snak generelt – der fylder, når Ditte og Lise er samlet.
Ditte: "Vi snakker rigtig meget. Vi snakker rigtig, rigtig meget."
Lise: "Ja, vi er ikke ude at spille padle eller boltre os på en klatrevæg i DGI byen."
De griner til hinanden, for det er en helt anden ting, der danner rammen for deres hyggestunder.
Ditte: "Vi får tit flødeskumskager."
Lise: "Vi centrerer os omkring flødeskumskager."
Ditte: "Dem kan vi jo bestille med Wolt, så kan vi altid lige få en flødeskumskage bragt ud."
Lise: "Der er Ditte så vild. Hun får altid skaffet en flødeskumskage, uanset hvor kort varsel jeg kommer med."
Ditte: "Så står der en."
Lise: "Mindst en."
Og tit bliver deres sammenkomster netop med kort varsel, når der opstår et pusterum i hverdagen.
Lise: "Alt sådan noget, hvor det kan presses ind i hverdagen, fungerer godt for os. Vi taler meget i telefon. Det gør jeg faktisk ikke med så mange venner, for det er tit lettest bare at sende en sms, men nogle gange er det bare rart, at vi kan få snakket sammen, uden at vi er nødt til at planlægge en aftale om tre uger."
Ditte: "Så når vi også mere på den korte tid, vi har, fordi vi ikke skal transportere os et sted hen. Vi arbejder rigtig dårligt i forhold til hinanden nu, fordi Lise arbejder om morgenen, og så tager jeg over kl. 12. Så det er tit nemmere at fange hinanden på telefonen."
At behandle hinanden ordentligt
En central ting i Lise og Dittes venskab er at vende alt det, der rører sig i verden omkring dem. Tit parkerer de snak om børn, kæreste og job til fordel for at vende og dreje noget, der optager dem i den offentlige debat. Særligt ét emne går igen i deres samtaler.
Lise: "Vi taler meget om feminisme. Jeg kan sagtens ringe til Ditte og sige: ”Der er noget på spil her. Jeg kan mærke det. Jeg kan se det. Det her ville ikke være sket, hvis ikke der var noget ubalance, men jeg mangler sproget for det. Hvad tænker du?”."
Ditte: "Og der er det virkelig rart, at vi er i samme branche, fordi der er mange oplevelser, vi deler. Mediebranchen har rykket sig meget, og vi har oplevet både et før, under og efter. Vi kender begge til oplevelsen af, at nogen forventede, at vi bare skulle stå og smile og sørge for god stemning. Det har provokeret os begge to, fordi det har føltes begrænsende, underkendende og reducerende. Men de ved altid, at den anden forstår det."
Lise: "Når jeg ringer til Ditte, fordi jeg har oplevet eller observeret et eller andet, så ved jeg, at hun vil vide præcis, hvad det er, der er på spil. Vi er gode til at sparre med hinanden, så vi kan blive konkrete på, hvad vi oplever. Det er rart, for så er det ikke kun noget, som vi fornemmer eller føler."
For det, at der kommer et sprog for de oplevelser, er med til at skabe forandring, mener de.
Ditte: "Det går ikke at kommentere på kvinders udseende. Det går ikke at have tillægsord, der kun er knyttet til det ene køn, eller at vi bruger ord som gås eller skinger, når vi taler om kvinder. Men det kan være svært at sætte fingeren på, hvad der er forkert, når vi oplever det, hvis vi ikke har et sprog for det."
Både Ditte og Lise oplever i deres arbejde, at mange har brug for at dele deres holdninger med dem.
Ditte: "Det er jo en mærkelig branche, fordi vi bliver eksponerede på en helt vild måde. De ubalancer, der findes, bliver forstærkede, kan man sige."
Lise: "Når man stiller sig frem, så stiller man sig også frem til kommentarer. Der bliver det helt konkret, hvad der er på spil for os i forhold til vores mandlige medværter. Altså hvilke kommentarer vi får, og hvordan vi bliver set på. Og det er et billede på et generelt blik og en generel ubalance. Det er derfor, vi er optaget af hele tiden at forsøge at blive klogere på de dynamikker og blinde vinkler, der fortsat er i spil derude, og som gør, at der stadig er rigeligt med opgør, vi skal tage. Vi er ikke optaget af at være kvinde eller mand i en bestemt branche. Vi er optaget af at være kvinde og mand i en brydningstid, og hvordan vi navigerer i det og taler højt om det. Det er bare super interessant at gøre det med en, der også er optaget af det, og som også ser det."
Ditte: "Ja, for det handler meget mere om, at vi skal tænke over, hvordan vi behandler hinanden, og det er både mænd og kvinder. Vi skal stå fast på at være ordentlige over for hinanden."
Lise beskriver, at Ditte er særligt god til at italesætte feminismen. Faktisk taler hun ikke bare om den – hun lever den.
Lise: "Du tager de samtaler, der skal tages, når du oplever, at der er en ubalance. Du helmer ikke, og du pakker det ikke ind i et smil. Det er jo at leve feminismen. Jeg har kæmpe respekt for, at du holder fast i ikke at blive hende, der glatter ud og sørger for den gode stemning. Det er noget, jeg selv synes er svært at gøre, for tit er der en sød pige, der trækker i mig."
Ditte: "Jeg synes, du taler mig enormt flot op, men du har jo selv skrevet kronikker lang tid før #Metoo, som har haft stor betydning for, hvordan vi taler om mænd og kvinder."
Lise: "Men det er noget andet at gøre det i sin hverdag. Du holder mig på sporet. Jeg kender ingen, der er kompromisløs omkring det på den måde, som du er. Men når vi er det, så er vi med til at rykke på noget."
