Ditte Haue om dengang, hun kastede op foran alle på en tv-optagelse
Tv-vært Ditte Haue om at ændre sit livssyn efter tabet af sin far, om at tage alle kampe og om at kaste op foran alle på en tv-optagelse.
Hvornår vidste du, hvad du skulle bruge dit liv på?
– Da jeg mistede min far for ti år siden, besluttede jeg, at jeg ville arbejde benhårdt resten af livet på at være glad. Der skal ikke være noget med at læne sig tilbage og vente på, at lykken måske kommer forbi. Man kan faktisk styre sit liv ret meget mod at være glad eller i hvert fald forsøge at flytte sig, hvis man ikke er.
Hvad er du mest stolt af?
– Jeg er pissestolt hver gang, et nyt afsnit af "Sporløs" kører over skærmen. Jeg tror, det er de færreste, der ved, hvor stort et arbejde der ligger bag hvert program. Det er måneders forberedelse, optagelser og efterbearbejdning, der bliver til de 43 minutters tv. Og ud over det, så er det en forløsning af følelser, der måske har ligget hos vores hovedpersoner hele deres liv. Nogle kalder "Sporløs" for følelsesporno, men porno er noget, der foregiver. De følelser, som de her mennesker har, er noget af det mest ægte, der findes. De fortjener, at man behandler dem ordentligt. Derfor gør vi os alle enormt umage. Og når det så lykkes og bliver til tv, bliver jeg så stolt, at jeg næsten kunne revne.
eg bliver upopulær, når jeg siger det, men jeg synes...
– At smørrebrød burde forbydes! Og den udmelding, har jeg af bitter erfaring fundet ud af, afføder voldsomme reaktioner. Jeg kan bare ikke arbejde med koldt kød i min mund. Der er noget med konsistensen, der er naturstridigt. For ikke at tale om kolde æg. Jeg har forsøgt igen og igen. Så nu har jeg altså kastet håndklædet i ringen, selvom det nærmest er mere politisk ukorrekt end at tage Dannebrog ned efter solnedgang.
Hvornår er du mest træt af dig selv?
– Jeg tager altid alle kampe. Jeg har en meget veludviklet retfærdighedssans, som nogle gange driver mig alt for langt ud i jagten på retfærdighed. Og det er ikke kun i forhold til mig selv. Jeg tager gerne den gamle dames kamp i Netto for at få de to kroner tilbage, som hun mener, hun har betalt for meget. Der kunne jeg godt tænke mig blive lidt bedre til at trække på skuldrene. Det tror jeg også, min kæreste ville sætte pris på. Han er faktisk nok den, der er allermest træt af mig og min kampgejst lige på det område.
Hvilken rejse ville du aldrig tage på igen?
– Jeg lavede for nogle år siden en dokumentar om Kronprinsessen, hvor vi var på besøg i en flygtningelejr i Etiopien. Turen derhen var først med en lille propelflyver i to timer fra hovedstaden, og derefter offroad-kørsel i tre timer i stegende hede uden aircondition. Oplevelsen i flygtningelejren var hjerteskærende. Og da vi bagefter igen skulle bumle i tre timer i 46 graders varme tilbage til propelflyet, gav min krop efter. Så da jeg åbnede bildøren ved landingsbanen, brækkede jeg mig i lårtykke stråler foran hele følget. Det fortsatte naturligvis under flyveturen også. Bagefter tudbrølede jeg over al den elendighed, vi havde set. Og så skulle jeg lave en live til TV-avisen. Den tur var simpelthen i overkanten. På alle måder.
Hvornår føler du dig allermest lykkelig?
– Når jeg ligger i haven i sommerhuset, drikker cola light fra dåse og lytter til min kæreste, der spiller saxofon. Når jeg er ude med "Sporløs", og vi rent faktisk fører mennesker sammen, der aldrig har set hinanden. Når jeg ligger hjemme på sofaen med min lillebror, spiser nachos og ser tv-serien "Frasier" på dvd. Når jeg har spist så meget bearnaise, steak tartar og fritter, at jeg koldsveder. Og når mine venner sætter smukke mennesker i verden og bliver forældre.