Ellen Hillingsø

Ellen Hillingsø: Én mand har gjort særligt stort indtryk på mig

Skuespiller Ellen Hillingsø om flagermus, der falder ned, om at være konferencier for Hans Hellighed Dalai Lama og om blive ved, selvom folk synes, at man er latterlig.

Hvilke ord/vendinger bruger du lidt for ofte? 

– Jeg har en vane med at sige: ”Forstår du, hvad jeg mener?“ Det er gået op for mig, at jeg især siger det, når der er noget på spil for mig. Jeg tror, jeg siger det, fordi det er vigtigt, og jeg ikke vil misforstås. Mine børn siger, at jeg beder dem om de samme ting flere gange. Jeg tror, det er lidt i samme skuffe – hvis jeg ikke føler, at det er sunket ind, bliver jeg ved med at spørge, indtil jeg får et ordentligt svar. Flagermus falder jo også ned, når de ikke får feedback.

Hvad er den mest mindeværdige oplevelse, du har haft i din karriere? 

– Den mest mindeværdige oplevelse i min karriere var, da jeg i 1989 kom ind på skuespillerskolen ved Aarhus Teater. Det var der, det hele startede for mig. Det var en drøm, jeg aldrig troede, blev opfyldt, men som blev det alligevel. Og det ændrede mit liv.

Hvad er den vigtigste lektie, livet har lært dig?

– Den vigtigste lektie er nok den, at alt går over ”This too will pass”. Det kan også siges med Mark Twains ord: ”At den eneste konstant er forandring”.

Hvad er din største last?

– Hmmm, jeg har mange.

Jeg tror, det er vigtigt, at man styrer sig og så en sjælden gang giver los – og det gælder både kage OG champagne. 

Hvornår føler du dig værdsat?

– Når min hund logrer med halen af glæde over, at jeg kommer ind ad døren efter at have været væk i fem minutter.

Hvem har gjort særligt indtryk på dig?

– Jeg har haft det held og det privilegie at være konferencier for Hans Hellighed Dalai Lama flere gange. Første gang sammen med Sebastian Nybo for cirka 16 år siden. Dengang kom Hans Hellighed Dalai Lama til Falkoner Salen og afgav nogle belæringer og underviste i fem dage. Her bød jeg ham velkommen på scenen og fulgte belæringerne fra kulissen. Hans klogskab, ro, beskedenhed, ihærdighed og humor er helt exceptionel. Buddhisme er faktisk den eneste religion eller filosofi, som aktivt beskæftiger sig med menneskers lykke og spørger: ”Hvad skal der til før, at vi bliver lykkelige?”. Buddhismen går i sin helt egen retning. Væk fra det materielle og mod det indre. Væk fra lidelse mod ikke-lidelse. Og dét har været utroligt inspirerende at være en del af.

Hvilket råd ville du give til dit yngre jeg? 

– Et jeg selv fik: Du skal bare blive ved! Kæmp for det, der betyder noget for dig og ta’ for Guds skyld INTET personligt, men mobiliser noget humor. Og hvis jeg selv skulle sige det, så er det gået meget godt for mig, og jeg er bare blevet ved og ved og ved, fordi jeg er lidenskabeligt optaget af det, jeg laver. For eksempel er der en udstilling på SMK med Anna Ancher, hvor man kan læse, at både hendes mand og Georg Brandes opfordrede hende til at fortsætte ligegyldigt hvad. Hvis man er optaget af noget, så skal man bare blive ved, og hvis folk kritiserer én, så skal man tage det, man kan bruge og skide på resten. Man må ikke være FOR skrøbelig eller lade sig slå for nemt ud, hvis folk synes, at man er latterlig. Så må man grine ad det. ”Get over it”, som man siger.

Hvornår har du sidst grædt af grin?

– Jeg har nogle virkelig sjove veninder, som jeg griner RIGTIG meget med RIGTIG tit.

Hvilket af dine karaktertræk holder du mest af?

– Min evige tvivl på mig selv.

Hvad har været dit livs længste minutter?

– Da min første fødsel endte i et meget ubehageligt kejsersnit.