Elses karriere tog fart halvvejs i livet: "Jeg er 54 og det er min mest prestigefyldte booking"
I trediverne gik Else Torp fra administrative jobs i musikbranchen til en professionel karriere som klassisk sanger, og da hun nærmede sig de 50 tog karrieren en ny drejning.
Hvilke karrierehøjdepunkter har du oplevet efter de 50?
"Jeg bliver simpelthen nødt til at starte med slut fyrrerne, for det er jo for sindssygt at blive ringet op af Nick Caves management. Jeg endte med at lave både cd, 3D-film, tour-video, liveoptræden og en live-film med dem, så det strakte sig også hen over at jeg fyldte 50."
"For både bandet og for Nick Cave selv var det en meget følelsesladet tid, for det var lige efter, han mistede sin søn, og jeg vil sige, at jeg var glad for, at jeg var et voksent menneske med erfaring og personlig vægt, for det var en meget svær situation, jeg kom ind i som en fremmed. Jeg var med i en periode, hvor de traf beslutningen om, hvorvidt albummet ”Skeleton Tree” skulle blive til noget eller ej."
Førte samarbejdet med Nick Cave andre nye opgaver med sig?
"Det er lidt sjovt, for når man synger klassisk musik med den specialiseringsgrad, som jeg gør, så er der nicher for tidlig og ny musik, forskellige undergenrer osv., og når man så går over til Nick Cave, så er der folk inden for den klassiske verden, som siger: Hvem?"
"Og der var folk omkring Cave, som sagde: Klassisk musik – hvad? Men jeg tror faktisk, det har haft en forstærkende effekt i form af de filmsoundtracks, som jeg og som min gruppe bliver booket til, for på det område er der mere flydende overgange i musikken. De lytter både til klassisk, til rock og alt derimellem."
Hvilke andre spændende opgaver kan du se frem til?
"Jeg skal synge tre koncerter med New York Philharmonic i et nyt stykke af den amerikanske komponist Julia Wolfe, hvor solosopranstemmen er skrevet til mig. Jeg er 54, når jeg går på scenen, og det er uden tvivl min mest prestigefyldte booking til dato."
"Og så skal jeg faktisk udkomme med et indienummer sammen med sangskriveren Anders Ladegaard her til efteråret. Det er en helt anden genre, og det var en udfordring. Jeg måtte virkelig øve og eksperimentere."
"Noget, som jeg virkelig også er glad for, er et tillidshverv, jeg har fået som næstformand for DEOO - danske ensembler, orkestre og operakompagnier, og min formandspost for KoncertKirken her i København. Og så har jeg undervist på kandidatniveau på Sibelius Akademiet i Helsinki (det største musikakademi i Europa, red.) – alt sammen efter jeg fyldte 50."
Hvad er der af fordele og ulemper ved at være +50 i din branche?
"I 30’erne havde jeg måske mere energi, og nu er det meget godt, at jeg indimellem også kan trække vejret lidt. Hvor jeg var mere usikker i 30’erne, så har jeg meget mere erfaring og fokus nu og selvfølgelig friere hænder i forhold til familielivet, nu hvor børnene er blevet større."
"Men når man først er faldet i gryden og er blevet musiker, så får man meget til at fungere. Min mand er dirigent, og vi har altid haft børnene med ude at rejse i ét væk og har fået logistikken til at gå op."
Oplever du aldersdiskrimination i din del af musikbranchen?
"Jeg har været så heldig ikke at føle mig ret meget tynget af de overvejelser, men jeg har da mødt udsagn som 'du synger virkelig dejligt, men vi skal have noget yngre blikfang på plakaten'. Med det mediebillede, vi møder, bliver alder og udseende både bevidst og ubevidst styrende, så selvom jeg vil sige, at jeg til enhver tid er drevet af indhold, så ved jeg også, at formen påvirker mig, og at der er en forventning til, at når man stiller sig op, så skal man også præsentere sig godt."
"Men måske sker der noget spændende nu, hvor algoritmer kommer til at bestemme mere af, hvad vi lytter til? På en playliste er det forhåbentlig lyden, der er afgørende – ikke din alder."