Ekspert: Derfor er ros problematisk

Erhvervspsykolog Majken Matzau har en forklaring på hvorfor - og afviser at vores behov for ros er udtryk for, at vi har et stort ego. Det stikker nemlig langt dybere.

– Vi er blevet opdraget til at længes efter ros og efter at blive anerkendt og set, lige fra vi kom ud af vores mors mave. Vores samfund er gennemsyret af en adfærdspsykologisk tilgang til opdragelse: At ros fremmer adfærd, mens ris hæmmer adfærd – det er på samme måde, man træner hunde og heste. Selv et lille nyfødt barn uden sproglig bevidsthed lærer at hige efter anerkendelse, siger Majken Matzau og fremhæver de klassiske eksempler: pottetræning, de første skridt, de første forsøg på ord og at lære at spise med ske.

”Neeej, hvor er det flot!”

– Lige meget hvad det handler om, lyder responsen fra mor og far sådan her: ”Eeej, hvor er du dygtig!” og ”Neeej, hvor er det flot!”. Og det er problemet – allerede inden barnet kan reflektere eller mene noget, er det præget af, at nogle ting møder god respons hos autoriteterne, og i ethvert barns liv er forældrene dets første ledere, siger Majken Matzau, der også fortæller, hvad der sker, når barnet gør noget, forældrene ikke vil have. Så er responsen ”Puuuha, slemme dreng!”. På den måde finder barnet hurtigt ud af, at der er visse ting, der er gode, mens andre ikke er gode.

– Hvis du kigger nærmere på, hvad ”Eeej, det er flot” betyder, er det i virkeligheden en vurdering af en præstation. Derfor lærer barnet at sætte lighedstegn mellem det at præstere godt og det at være noget særligt. Man er kun noget, hvis man gør noget godt. Det er barnets natur at lege, tegne, tumle, danse, råbe, skrige – de gør det af sig selv, for det er sådan, vi udvikler os. Når mor og far blander sig og vurderer det og siger ”flot” eller ”puha”, holder barnet op med at tegne, fordi det er sjovt, og fordi de ikke kan lade være. Pludselig bliver det en præstation, som skal bedømmes, og som de begynder at ville have ros for. Barnet har i udgangspunktet ikke brug for ros, men bliver lynhurtigt afhængigt af positiv opmærksomhed og respons udefra, fordi det lærer, det er godt.

Læs også: Bliv lykkelig nu eller på et år

En følelse af sorg

På den måde er de fleste af os gået fra at være frie sjæle, som folder os ud, fordi vi ikke kan lade være, til at blive reaktive væsener, der har brug for ros. Og det fortsætter i skolesystemet, hvor man hele tiden bliver målt og vejet: Er du inde eller ude? Hvor god er du?

– En undersøgelse, forskeren Carol Dweck har lavet, viser, at hvis man fortæller et barn, at det er dygtigt og intelligent, udvikler det mindre selvværd, end det ellers ville have gjort. Ros giver selvtillid, men det bliver som en Michelin-mand – fuld af varm luft, som man kan prikke hul på ved den mindste kritik. Selvtillid er den selvfølelse, som stiger eller falder afhængigt af vores præstationer og den ros og kritik, vi møder udefra. Selvværdet kommer derimod af at blive set, mødt og anerkendt ubetinget, som den vi er. Hvis man har oplevet det, kan man hente styrken indefra og ikke hele tiden skulle hente den udefra, forklarer Majken Matzau.

Så når man som voksen er vænnet til at hente brænde til sit selvbillede udefra, og ikke får positiv feedback af chefen, og ens kæreste aldrig giver komplimenter, går man med en smerte indeni – en følelse af sorg og ubehag af at være forkert, fordi vi ikke hele tiden får at vide, at vi er rigtige. Sådan som man er blevet trænet til.

– Man har lagt sin selvfølelse over i omgivelserne – man er kun god, når andre siger, man er god, og på den måde har man givet sin power fra sig. Det er hårdt at have en relation, særligt et parforhold, med en der har det sådan, for hver gang den anden bliver usikker, skal man samle dem op. Og på et tidspunkt bliver de fleste trætte af det og går deres vej, siger Majken Matzau, der heldigvis også fortæller, at du godt kan slippe af med din trang til ros. Den ligger nemlig som et mønster i din personlighed, og den er ikke statisk, men skabt af udvekslinger og møder med livet, erfaringer, overbevisninger, holdninger – det meste ubevidst. Og når du gør det ubeviste bevidst, kan du ændre på det. Der er flere veje ind i det.

Sådan bliver du mere selvsikker uden ros

– Det handler om at komme hjem til dig selv. Start med at anerkende tematikken ved at spørge dig selv: Hvor lægger jeg min selvfølelse? Hvem er jeg egentlig? Hvad er mit sande ophav?

En god måde at komme i kontakt med dig selv og din dybeste kerne, essens og balance på er at meditere. Gennem meditation kan du komme ind i din væren, hvor der hverken er problemer, pligter eller præstationsangst.

Det næste skridt, Majken Matzau anbefaler, er, at du får identificeret, hvilke mekanismer i dig der driver din adfærd, og hvilke overbevisninger du lever efter.

– Og når du så står i en konkret situation, hvor du f.eks. higer efter ros fra din chef, så spørg dig selv: Har jeg gjort det, jeg synes, jeg skulle? Hvis du kan svare ja, er der ikke mere at gøre, og så har du gjort det godt nok. Husk, at det ikke handler om dig, men om noget du har præsteret. At der er forskel på det, du er, og det, du gør. Hold din kerne ren og erkend også, at der bare er ting, du ikke er god til.

Hvis du f.eks. er dårlig til at lave mad, og en gæst til en middag hos dig siger ”Hold da op, en gang hundeæde”, har du to muligheder for reaktion. Den ene er at blive stødt og såret, den anden er at trække på skuldrene og sige ”Ja, det har du egentlig ret i”. I den første måde er der spænding, fordi du lægger din selvfølelse i produktet og gør maden til en forlængelse af din identitet.

– Det er jo bare mad! Ja, du har lavet den, men den er ikke dig. Smid lighedstegnet ud mellem dygtig og værd og husk, at du er værdig, som du er. Vi har fået udviklingsstress af, at vi hele tiden skal udvikle os og blive bedre og mere kompetente, men prøv i stedet at have som mål at komme hjem til dig selv. Hvis du formår det, ophører du med at have issues, siger Majken Matzau.