Erann DD om falsk fordom: "Det har fulgt mig hele livet"

Hvordan skal man være for at blive din ven?

– Man skal bare være sig selv – og helst lidt skør.

Hvilken film/bog/sang betyder mest for dig?

–”Det lykkelige Arabien” af Thorkild Hansen. Den handler om Carsten Niebuhrs rejser. Han var en meget betydningsfuld mand for Danmark, der drog på ekspedition i Yemen. Jeg er født i Danmark, men har rødder i Yemen. Jeg har aldrig været der, derfor er det berigende for mig at læse rejsebeskrivelser derfra. Det er en meget speciel bog for mig, og jeg håber på selv at kunne besøge landet en dag.

Hvad er det bedste ved den alder, du har nu?

– Jeg slapper lidt mere af. Efter at være fyldt 50 kan man godt mærke, man er blevet ældre, men man har samtidig også mere erfaring, og man bekymrer sig ikke så meget.

Hvis du kunne ændre en ting ved dig selv, hvad skulle det så være?

– Jeg ville ønske, jeg snakkede mindre end min mor – hun kan slet ikke stoppe.

Hvad er din største hjertesorg?

– Det er helt klart min brors død. Han døde som 27-årig, og det kom som et chok for os alle. Det er en smerte, jeg ikke vil ønske for nogen anden.

Hvilken kvinde har inspireret dig mest?

– Det har min kone. Der er ingen tvivl. Hun har tusind ideer og tanker i minuttet, der er virkelig gang i hende. Hun er også meget kreativ, og vi deler mange ting sammen. Vi er på bølgelængde og kan fantasere og drømme sammen, og hun inspirerer mig utroligt meget.

Hvornår har du nydt dit arbejde mest?

– Det lyder som en joke, men under covid-19-lockdown. Jeg skrev faktisk en sang, der går sådan: ”For hvad var det lige, vi skulle nå, før hele verden gik i stå?”. Den sætning, synes jeg, indkapsler det syn, jeg fik på tilværelsen under lockdown. Det er selvfølgelig meget kedeligt med dem, der bliver syge og særligt dem, der mister, men jeg må indrømme, at jeg virkelig har fået samlet mine tanker og fået enormt meget godt ud af hele lockdown-tiden. Jeg tror det er en vigtig erkendelse, at vi faktisk ikke skal nå og opnå noget, men finder ud af, at vi er i stand til nærmest at leve på en sten. Man siger, at verdens rigeste er den, der er tilfreds med det, han har, og det kunne folk godt tænke lidt over.

Hvad antager folk fejlagtigt om dig?

– Folk tror jeg er på stoffer. Det har fulgt mig hele livet. Det er måske håret, 70’er-musikken og mine rødder. Folk tror jeg er en hippie, men jeg har altså ikke levet som en hippie. Man møder mange fordomme som kendt.

Hvad er den mest mindeværdige oplevelse fra din barndom?

– Da min mor fragtede mig tilbage til Danmark. Jeg levede 3,5 år som jødisk munk i Israel, og det gør, at man bliver meget indoktrineret. Jeg er som sagt født i Danmark og blev så taget til en helt anden virkelighed, fra jeg var 12, til jeg var 15,5, så da min mor kom for at hente mig hjem, blev jeg meget glad.

Er der et politisk emne, der kan få dig helt op i det røde felt?

– Nej. Jeg prøver at holde takten og blive inde i musikken. Der er en masse budskaber i musikken.

Hvilket råd ville du give til dit yngre jeg?

– Brug tid på det, der gør dig glad, og lev i nuet. Hvis du gør det, så finder du det smukke i livet. Det vigtigste er at leve med et smil på.