Flemming Møldrup: "Elsk uden forbehold, selvom du risikerer at få ondt i hjertet"

Hvilken rejse ville du aldrig tage på igen?

– Jeg var på bustur til Østrig med min mormor og morfar, da jeg gik i 7. klasse. Den tur vil jeg aldrig gentage. Mig som teenager i en bus fuld af pensionister, min mor og min lillesøster.

Hvad er du mest stolt af?

– Min datter Yoko, der er ved at vokse sig til et fint og omsorgsfuldt menneske. Fuld af kærlighed til og opmærksomhed over for andre mennesker.

Hvad er det bedste råd, du vil give dit barn?

– Elsk uden forbehold, selvom du risikerer at få ondt i hjertet. For du ved kun, om det er rigtig kærlighed, hvis du tør give dit hjerte bort. Og så vær kærlig. Også mod dem, der ikke er det. Verden har brug for mere kærlighed.

Hvad ville du aldrig give penge for?

– Der er virkelig mange ting, jeg ikke kunne drømme om at bruge penge på i den moralske afdeling. Men det er næsten for åbenlyst. Til gengæld har jeg fået sværere ved at bruge penge på meget fine og meget dyre restauranter. Jeg kan ikke få det til at stemme overens med at betale virkelig mange penge for utrolig lidt og meget lækker mad, når uligheden uden for restaurantens dør vokser og vokser. Jeg får også sværere ved at bruge penge på billige plastikdippedutter, som sælges i mange af de her billig-butikker.

Hvilken bog bør enhver læse?

– ”Den fremmede” af Albert Camus er en fantastisk roman, jeg elsker højt og læser igen og igen. Og Vita Andersens ”Indigo”, som, jeg synes, er en helt utrolig vigtig bog om en virkelig ulykkelig barndom. Mikael Persbrandts biografi ”Som jeg husker det” er et autentisk og vildt kig ind i et menneske fuld af dæmoner. Alle børneklassikerne – ”Peter Pan”, ”Alice i eventyrland”, ”Skatteøen”, ”Et juleeventyr”, ”Vinden i piletræerne” ... Alt med Ole Lund Kirkegaard. Jeg læser dem igen og igen for min datter, der er ved at kende dem ud og ind og nok er en smule træt af dem.

Hvornår vidste du, hvad du skulle bruge dit liv på?

– Da jeg blev far til min datter i 2007. Men jobmæssigt har jeg aldrig haft en langsigtet plan og ved stadig ikke, hvad jeg skal bruge mit liv på. Nu er jeg her, og det får jeg det bedste ud af, og så ser vi, hvad der sker på den anden side af det.

Hvad skulle titlen på din selvbiografi være?

– ”Det var sjovt, så længe det varede”. For mig handler det mere om det levede liv end det lange liv. Og derfor forsøger jeg også at leve livet og nyde det hver dag. Og selvom jeg gerne vil se min datter vokse op, og alt det der, så er jeg klar over, at livet er fantastisk nu, men i morgen kan det være slut. Så jeg sørger for at have et godt levet liv bag mig, og ikke et godt levet liv planlagt til en anden dag.

Hvad ville overraske folk mest at vide om dig?

– At jeg er rimelig indigneret over tingenes tilstand og over vores manglende lyst til at kræve noget af vores politikere. Vi bor i et lillebitte land, og vi kan ikke en gang få togene til at køre til tiden – eller køre i tog, der virker. Eller for alvor sætte skub i en grøn omstilling. Eller få skabt en ordentlig folkeskole, for vi tester eleverne til døde – det er så dumt. Der er så mange ting, der burde spille i det her lillebitte land, men som ikke gør det. Og hvad gør vi ved det? Jeg læste et virkelig vigtigt citat forleden dag: ”I always wondered why somebody didn’t do something about that. Then I realized that I was somebody”.

Hvad bør enhver kvinde vide om en mand?

– At manden tit gerne vil, men ikke ved hvordan. Og at en hjælpende hånd tit er bedre end en bebrejdende sætning. Jeg ved det ikke helt. Men jeg ved, at jeg hellere vil mødes med kærlighed og omsorg end vrede og bebrejdelse, og at det første gør mig til en god mand, og det sidste til en dårlig.