"Fuck usikkerheden og flinkheden!"
Mange mænd der var unge i 80'erne er for flinke, mener Morten Seifert, aktuel med 12 noveller, der strækker sig fra 1977 til i dag med fokus på mænd, der er der hvor "drømmene kolliderer med virkeligheden". Vi spurgte Morten Seifert, hvad der kendetegner mændene fra hans generation.
Du har skrevet 12 noveller om 80'er-generationens mænd – hvilke tre typiske karaktertræk, synes du kendetegner dem og hvorfor?
- Vi lidt for flinke – på den usikre måde. Men tag ikke fejl, for vi er også fightere. Og så er vi ærlige og afskyr de tidligere generationers illusioner.
- Min generation fik en forvirret start på livet, fordi vi skulle forholde os til to meget forskellige sæt "forældre": Vores gammeldags, biologiske forældre, født i 30'erne, og vores kvindagtige, venstreorienterede pædagoger og lærere, født i 40'erne. Først skulle vi gøre os fri af forældrenes utidssvarende, borgerlige illusioner. Siden opdagede vi at hippie-pædagogernes bløde alternativ var forløjet og ligeså ubrugeligt. Det tog lang tid, men vi endte med at skabe vores eget ståsted ved at tage det brugbare fra de to generationer og tilføje en del, vi selv skabte.
- Som unge i 80'erne ramlede vi tilmed ind i en mur af adgangskrav og massearbejdsløshed. Det tærede alt sammen på min generations selvtillid. Udadtil blev vi flinke – på den lidt usikre måde. Du ved, på den dér "er det ok, at vi overhoveder er her?"-måde. Men på det lange sigt, blev vi fightere af Guds nåde, og vi lærte at kæmpe alene og mod alle odds. Michael Laudrup og Bjarne Riis er 80'er-mænd med succes – flinke og ydmyge, men ikke til at knække. Kronprins Frederik er også et godt eksempel. Mændene i mine historier er selvfølgelig ikke kendisser, men har samme træk, som dem jeg nævner: usikre udadtil men med den dér kerne af stædighed, lige meget hvor galt det går.
En af novellerne handler om en mand, der via dating.dk, møder en kvinde, som selvom hun søger kærligheden ikke virker specielt modtagelig over for den. Siger den historie noget mere generelt om forholdet mellem kvinder og mænd, synes du?
- Ja, det er en generel historie. Om alt det vi prøver at leve op til, for at ligne den perfekte partner. De roller vi spiller. Jeg-fortælleren, Esben, er jo enormt maskulin. Interesserer sig for sin fysik, for rå western-film og sex. Men på daten spiller han flink, blød mand, fordi han tror, det forventes af mænd. Han er så meget 80'er–generation. Vist, nogle kvinder foretrækker måske bløde mænd, men ingen vil have en falsk mand.
- Pigen, Katrine, har samme problem – bare omvendt. Hun er følsom men vil for alt i verden ikke vise det og omgiver sig derfor med et panser af maskulinitet. Igen en typisk 80'er-fejlkodning. For fanden, kvinder er feminine. Det ligger jo i definitionen. Og det er inden for de rammer I kan være seje. Jeg kender masser af kvinder, der er seje. Men aldrig fordi de spiller maskuline. Det er frastødende, latterligt i værste fald.
- Esben og Katrine passer muligvis godt til hinanden. Men de opbygger forskruede forestillinger inden første date, og de spiller falske roller, når de endelig mødes, så de finder aldrig ud af det. De sanser ikke hinanden, kun sig selv. Kærligheden er lukket inde i deres hoveder, og daten udvikler sig derfor til denne groteske komedie af misforståelser.
Mændene i novellerne er født i 60'erne med ungdomsoprør og fri kærlighed. Hvorfor gør det det svært for dem at tilpasse sig forholdene i dag?
- De er startet ud i livet som bløde mænd med troen på pædagogernes mantraer om, at være "enormt flink" og at man bare skulle "forfølge alle sine drømme" og i øvrigt tage det hele afslappet. Dér hvor vi møder bogens mænd, har de fleste af dem for længst opdaget, at det er en fed løgn. 70'erne er forbi, og mændenes flinkhed og tågede kunstnerdrømme kan ikke bruges til en skid. Hvis ikke man i tide tog en fornuftig uddannelse eller gjorde sig ekstremt umage med sine ting, får man det rigtig svært, og det er dér mange af dem befinder sig.
- Men mænd, der giver op, er ikke spændende. Det er sejheden og vedholdenheden midt i kaos, der er det centrale i mine historier. Man kan sige meget dårligt om mændene i novellerne, men de giver ikke op. De kæmper og de falder, jo tak, men de rejser sig igen, som regel en smule klogere. Mine historier inkarneres af et citat fra Rocky-filmen: " ... it ain't about how hard you hit. It's about how hard you can get hit and keep moving forward ... that's how winning is done." Hvis du vil forstå mændene i min generation skal du se Rocky – filmen om den "enormt flinke fighter" der aldrig gav op.
Hvis du skulle give et godt råd til din generation af mænd, hvad skulle det så være?
Annonse
- Fuck usikkerheden og flinkheden! Turd at være dig selv, turd være en mand! Vi skal ikke måle os med hverken vores forældres målestok eller hippiernes. Vi har vores egne, meget mere helstøbte værdier. De lyder ikke så storladne som de foregående generationers paroler – men de er klogere, og frem for alt er de ærlige.
Og hvad skulle selv samme råd være til kvinder?
- Giv din 80'er-mand medvind og kærlighed. Anderkend ham for alt det, han står for – ikke kun det bløde, men også det seje, det rå, det beskidte – hele lortet. Først da vil du se ham vokse. Det gælder i øvrigt alle mænd – ikke kun 80'er mænd.
Morten Seifert, f. 1965
er uddannet journalist og geograf. Han har tidligere arbejdet for FN og Læger uden Grænser. Desuden aktiv som amatørmusiker. Han bor og arbejder i København.
"Gud er det dig der spiller sax", 264 sider, vejl pris 249,95 kr.
Forside af Nete Banke
