Har du styr på de tre pengetyve?
Tre budgetposter er som pengetyve for din økonomi. Få styr på dem forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichesens råd, som hun beskriver i denne klumme.
Kender du det fænomen, at du ser ned i pungen, og de penge der burde ligge der, er væk. Meget mystisk, for du mener ikke, at du selv har brugt dem. "Gøgeungen" har taget dine penge.
Hvad mener jeg med gøgeungen i pungen? Vi har tre gøgeunger i økonomien, som er adfærd og pengevaner, der koster os mere, end vi selv aner.
De dyre småvaner
Først og fremmest koster de mange små forkælelsesindkøb i hverdagen tusindvis af kroner om året. Ingen kan sige sig fri for at have dyre småvaner, som gnaver i tegnebogen. En ny undersøgelse, som TNS Gallup har gennemført for Nordea, sætter tal på.
Ser vi på kvinders vaner, er de glade for at købe blade og magasiner. De er mere kaffetørstige end mænd, og derfor er den berømte kaffe på farten en luksus i hverdagen, som kvinder ganske ofte bruger en hel del penge på. Vi snolder også. På den konto ryger der nemt en del penge hvert år. Alle de søde sager, gør os tørre i halsen, så vi skyller efter med sodavand fra automaten, kiosken, eller tanken. Samlet regnestykke mindst 5.000 kr. om året.
Abonnements- og aftalefrås
Den næste lækage i budgettet er vores frås i dyre abonnementer og aftaler, som vi end ikke selv mener, at vi har glæde af. Det er et faktum, at seks ud af ti danskere betaler for tv-kanaler, de ikke ser. Tv pakker løber op i flere tusinde kroner om året. 60.000 voksne danskere er stort set passive "støttemedlemmer" i deres fitness center, for de kommer så sjældent, at man ikke rigtigt kan kalde dem aktive medlemmer. Sådan et "støttemedlemskab" koster mellem 3-6.000 kr. om året. Det vil jeg kalde en gøgeunge i budgettet.
Hyppige besøg i supermarkedet koster
Den sidste store pengetyv er husholdningsbudgettet, der vokser og vokser, selvom vi handler
discount. Halvdelen af danskerne handler mindst 3-4 gange om ugen, og ofte i discountsupermarkedet. Dertil kommer, at ganske få faktisk holder sig til indkøbslisten, når vi handler. Problemet er, at vi glemmer, at man godt købe sig fattig i billige varer, fordi de mange besøg i butikken giver flere impulskøb.
De tre poster fylder tilsammen mere end de faktisk behøver, fordi vi hænger fast i vaner, der koster os mere end vi tror. Det er ikke umuligt at lave om på det faktum. Men det kræver, at vi giver vores egne vaner et kritisk eftersyn. Gør vi det kan vi sparke nogle af de dyre vaner til hjørne, med det resultat, at vi får mere ud af de samme penge.
