Historien om catwalkshowet
Det kan være (is)bjergtagende, intimt, eksklusivt eller decideret livsfarligt. Og ofte sværere at få adgang til end en fest i Det Hvide Hus. Her får du indblik i catwalkshowets historie.
1800-tallet: Modeparader i Paris
De parisiske couture-saloner holdt i 1800-tallet ‘modeparader’, hvor indkøbere og society-fruer kunne bese sæsonens sidste nye skrig.
Artiklen fortsætter på næste side...
1903: Show for shoppere
I starten af det 20. århundrede begyndte stormagasinerne at afholde catwalkshows til glæde for de kvindelige shoppere. Det første holdt butikken Ehrlich Brothers i New York i 1903. Op indtil 2. Verdenskrig rejste modepressen fortsat til Paris for at bese sæsonens haute couture.
1947: Diors New Look
Med Christian Diors revolutionerende New Look-kollektion generobrede Paris sin status som verdens modehovedstad efter krigen. Skuespillerinden Rita Hayworth, fotografen Richard Avedon og Harper’s Bazaars legendariske chefredaktør Carmel Snow sad på første række.
1991: Farlig fashion i New York
Indtil 90’erne holdt designerne i New York shows i egne lokaler, men det var langtfra lige sikkert. Da loftet faldt ned over modeller og presse under et Michael Kors-show i 1991, tog Council of Fashion Designers of America affære. New York Fashion Week blev født i 1993 med dertil indrettede catwalktelte og -sale.
1991: Versaces supermodellerGianni Versace skabte supermodel-fænomenet, da han i foråret 1991 sendte Cindy Crawford, Helena Christensen, Christy Turlington, Naomi Campbell og Linda Evangelista ned ad catwalken. Kvinderne blev verdenskendte, og Versace udnyttede i årene efter deres fantastiske star-power i nogle af 90'ernes mest sexede og glamourøse modeshows.
2006: McQueens hologram
Alexander McQueen (1969-2010) var kendt for sine fantastiske catwalkshows. I 2006 gispede publikum, da et hologram af Kate Moss tonede frem på catwalken som det smukkeste spøgelse – for sekunder senere at eksplodere i et lysglimt af stjerner. Magisk.
2007: Fendi på den kinesiske murHvorfor selv anlægge en catwalk når nu Kinas forfædre har skænket verden den smukkeste af slagsen? Det syntes Karl Lagerfeld at have tænkt, da han i 2007 iscenesatte et helt igennem uforglemmeligt modeshow for Fendi på selveste Den Kinesiske Mur. Modepressen dånede af begejstring, og Kina blev stemplet som fremtidens modedestination.
2008: Ikke altid adgang for VIP’s
På de halvårlige modeuger i New York, Milano, London og Paris våger sikkerhedsvagter over showene som FBI-agenter i Det Hvide Hus. I 2008 blev stjernestylisten Rachel Zoe nægtet adgang til Marc Jacobs’ show i New York. Den petite Zoe råbte og skreg og forsøgte at mase sig ind, men lige meget hjalp det.
2010: Chanels isbjerg
Karl Lagerfeld forstår at udsmykke en catwalk: I marts 2010 importerede han fx et 265 tons tungt isbjerg fra Sverige til Chanels faste showvenue Grand Palais i Paris. Det blev efterfølgende fragtet hjem igen.
2010: Verdens længste catwalk i København
Københavns modeuge skrev sig i 2010 ind i historiebøgerne med verdens længste catwalk. En lyserød løber markerede ‘ruten’ på 1,6 km fra Kgs. Nytorv til Rådhuspladsen. Helena Christensen indviede catwalken, og over 100.000 tilskuere så til – desværre i silende regn.
2012: Stor, større Louis Vuitton!Louis Vuittons efterår/vinter-2012/13 catwalkshow var the talk of the town på modeugen i Paris dette forår. Og det skyldtes ikke kun chefdesigner Marc Jacobs super elegante kreationer, men også den specielle gimmick, der kørte ind på catwalken: Et specialbygget damptog til en værdi af eftersigende otte millioner dollars, læsset med showets modeller.
Se også: Et magisk samarbejde: Jacobs & Vuitton »