"Jeg troede, Henrik bagte på min veninde, men det viste sig, at det var mig, han var interesseret i"

Den første tid

– Jeg er rundet af en kernefamilie og voksede op i Gelsted – en mindre by på Vestfyn. Der var skole, station og en sportshal, hvor jeg tilbragte meget tid med at spille håndbold, tennis og badminton. Min tre år ældre storesøster fik udlængsel i teenageårene, men jeg trivedes forbløffende godt i det lille samfund. Det var jævnt, nært og ukompliceret. Efter gymnasiet flyttede jeg til Odense for at læse spansk og kulturformidling på universitetet, men da TV2 søgte studieværter kort efter, måtte det prøves af. Og ja, nu er det snart 25 år siden, jeg medvirkede i mit første program, som faktisk var lidt af en katastrofe. Ideen var at lave noget MTV-agtigt, men det fungerede slet ikke med mig som den type vært. Alligevel blev jeg hængende og med learning by doing fandt jeg en måde at lave tv på, som passer til mig. Og som stadig giver mig en stor arbejdsglæde.

Tiden lige nu

– Det er sket så meget dette år. Efter otte års pause fra skærmen, hvor jeg har produceret tv og blandt andet haft eget firma, er jeg tilbage på TV2, hvor jeg laver Sådanmark. Programmet er et godt koncept, hvor der er en gæst i studiet til interview, som krydres med udvalgte klip fra stationens otte regioner. Det er intimt og afslappet, og jeg møder en masse interessante mennesker. Præcis den slags tv jeg gerne vil lave. Og se!

– I fritiden er det først og fremmest renoveringen af vores landejendom, der fylder. Havde du spurgt mig for et år siden, havde jeg sagt det samme, og det gør jeg nok også om et år. Det er et meget stort projekt, men børnene har det godt, Henrik har det godt, Mols og Findus, hunden og katten, har det godt, hestene har det godt, jeg har det godt. Og huset og omgivelserne bliver vel færdig engang ...

LÆS OGSÅ: "Jeg har valgt at bo alene, for det giver mig frihed i forhold til arbejde og elskere"

Min bedste tid på dagen

– Tvunget af omstændighederne, det vil sige som mor til tre børn og bosiddende på landet med hund og heste, så er jeg blevet A-menneske. Og har opdaget det vidunderlige i at være tidligt oppe, drikke kaffe og se solen vinde frem over træerne. Her om sommeren er det helt sikkert det bedste tidspunkt, men jeg har mange små glædesdepoter i min hverdag. Vaccinationer hos lægen og den slags er måske ikke så sjovt, men derudover glæder jeg mig til stort set alle opgaver og aftaler. Både når jeg arbejder, og når jeg holder fri. Jeg kan lide at være i gang og er ligesom en løve på savannen, der spæner rundt, indtil den splatter sammen. Mit "splat" foregår så ofte i køkkenet med madlavning. Jeg slapper af og er helt i zen, når jeg snitter, koger, steger og bager. Faktisk er det også i høj grad der, jeg har min bedste tid.

Min bedste tid på året

– De lyse måneder er magiske, og min favorittid er august. Den måned har sådan et særligt gyldent lys, alt er varmet op, og man kan begynde at høste frugt og kirsebær i haven. Julen er også dejlig. Jeg er et stort familiemenneske, og jeg nyder at holde arrangementer med flokke af voksne og børn om langbordet, mens jeg selv er smurt ind i stegefedt fra dejlig mad, som jeg serverer i store mængder. Når familien er samlet på den måde, får jeg en stærk taknemmelighed over, at jeg har dem alle sammen endnu.

Min bedste tid i livet

– Jeg blev mor til min ældste datter, da jeg var 29, og med hende – og de to piger, der fulgte efter, kom den bedste tid. Og den hårdeste! Livets lethed og frihed forsvinder med forældreansvaret, men kærligheden får også en dimension, som ikke kan sammenlignes med noget andet. Romantisk set var det en vældig god tid, da jeg mødte Henrik for snart tyve år siden. Jeg var til en fest, hvor en spansktalende veninde havde fået ham til bords, og jeg måtte hjælpe med at oversætte. Henrik trak samtalen ud i det uendelige, og jeg troede, han bagte på min veninde, men det viste sig, at det var mig, han var interesseret i. Vi blev kærester, gift og forældre, og der er en skøn historisk forankring i at have været sammen så mange år. Alt det vi har, har vi bygget op sammen.

LÆS OGSÅ: Anne Fabricius-Bjerre blev skilt efter 30 år: "Det nyttede ikke at blive uvenner, for vi har mange fælles venner"

Min værste tid i livet

– Det er næsten lidt kedeligt, at jeg ikke har noget dramatisk og mørkt at fortælle, men jeg har været så utrolig heldig at undgå alvorlige ulykker, sygdom og kriser. Jeg har ikke engang haft et hul i en tand, der skulle bores!? Selvfølgelig er der dage, der er bedre end andre, men jeg har et lyst sind og ser muligheder tydeligere end begrænsninger. Leder jeg grundigt i hukommelsen efter værste tider, så er det perioder med arbejdssituationer, hvor alle har været for pressede. Jeg har ikke selv haft stress, men jeg er meget påvirket af, hvordan andre har det. Hvis kollegaer og medarbejdere mistrives, går jeg ikke rundt og traller og fløjter.

Hvis jeg havde en billet til en tidsmaskine

– Kunne jeg rejse frit i tid og sted, ville jeg tage en tur til Spanien i de år, hvor Hemingway boede der i perioder. Han og jeg kunne mødes på en bar i Sevilla, drikke gin og tonics, se flamenco og først og fremmest tale. Tænk at få lov at interviewe ham om kvinder og kærlighed. Det ville være stort.

Om biddet fra tidens tand

– Da jeg startede på TV som 21-årig, fik jeg altid at vide, at jeg så så ung ud. Det var irriterende, så i den sammenhæng er det godt at blive ældre og få et mere modent udseende. Skuespilleren Bodil Jørgensen siger, at hun er mere bange for at få rynker indeni end udenpå, og det er jeg enig i. Men når det er sagt, så har min forfængelighed da en vis magt, og jeg kan godt lide lækre cremer, serums og den slags. Jeg træner også. Blandt andet spiller jeg tennis med min ene datter, og det giver bonus i forhold til både energi, vægt og spejlbillede.

LÆS OGSÅ: Katrine Engberg forlod familien og flyttede 50 meter væk

Man siger, tid er penge?

– Det kræver penge at bo, spise og leve, og det tager tid at tjene dem, så det er der vel en sandhed i. Økonomi er ikke noget, der fylder meget hos mig. Henrik og jeg lever fornuftigt, så der er ikke noget at ligge søvnløs over om natten. Den største udgift i hverdagsbudgettet er mad, og så kræver det selvfølgelig tøj og sko at have tre døtre. Shopping til mig selv er begrænset, for jeg går ikke op i mode og designermærker, men jeg kan godt lide kvalitet, der kan holde i mange år.

Den sidste tid

– Min bedstemor blev 99 år, og hun var familiens samlingspunkt i mange, mange år. Sådan vil jeg også gerne være. Hende, der bliver ved at have drive og nysgerrigt og engageret følger med i mine børns, børnebørns og forhåbentlig oldebørns liv. Jeg vil også gerne ældes med stil og karakter. F.eks. ligesom Diane Keaton eller Helen Mirren. Jeg er sikker på, de kommer til at være smukke powerkvinder resten af deres dage. At jeg intet ønske har om at komme til at sidde som en indfalden grøntsag på et plejehjem, giver sig selv. Den sidste tid må godt rinde ud, før det kommer dertil.