Jacob Haugaard brugte et år på at blive fri for stoffer og alkohol: ”Jeg var jo bare en drukkenbolt”

Nu er det tid igen. Jacob Haugaard stiller sig op på scenen og råber til et frådende publikum, om de er klar?

Det er nemlig en ældgammel tradition, at gøgleren fra Jydekompagniet er konferencier ved Grøn (tidligere Grøn Koncert, red.) som turnerer rundt i landet i sommerferien til fordel for Muskelsvindfonden.

Læs også

Dronning Margrethe: ”Jeg syntes bestemt ikke, at det var sjovt. Slet, slet ikke”

"Da jeg mødte Ilse i 1980, mødte jeg også hendes søn, Nicolai, som havde muskelsvind. Ilse satte mig til at køre Nicolai til fysioterapi et par gange om ugen, og på den måde kom jeg ind i det miljø," siger Jacob Haugaard.

Siden har parret mistet Nicolai, men forbindelsen til den verden har de bevaret, og år efter år har den nu 72-årige Jacob taget imod udfordringen om at varme op under det publikum, som bliver yngre og yngre.

"De optrædende er jo nærmest mellem 18 og 25 år, og jeg er mildt sagt lidt ældre. Men vi har det til fælles, at vi lyver. I gamle dage sagde vi, at vi aldrig så tv. I dag siger de unge, at de aldrig kigger på deres telefon. Men jeg har fundet ud af, at det ikke hjælper at gå og slå dem oven i hovedet med den telefon. Jeg vil hellere være sådan en rar bedstefar, der går og spørger de unge, hvad der er på mode for tiden," smiler han.

Det har givet pote.

"Egentlig er jeg sådan en, der ikke er venner med andre end min kone og mine børn, men jeg må da indrømme, at jeg både er venner med TV2 og Tobias Rahim efterhånden," siger Jacob Haugaard om det kendte Aarhus-band og den populære og noget yngre popsanger.

Bare en drukkenbolt

På Grøn er Jacob Haugaard på scenen fra 11 til 21 om aftenen, og hele dagen står der 40.000 mennesker og kigger på ham.

"Når jeg kører derfra, kan jeg godt mærke, at jeg er træt. Indimellem må jeg lige holde ind til siden og tage en lur. Men jeg vågner altid med et sæt bag rattet, fordi jeg drømmer, at jeg kører galt," griner han, som har været fast konferencier på Grøn siden 1990 og ikke har planer om at stoppe.

Der er et enkelt år, Jacob ikke har været med på Grøn. Det var det år, han brugte på at blive både ædru og clean, for i mange år havde Jacob Haugaard et lidt for nært forhold til både stoffer og alkohol.

"Men når jeg stå står og kigger rundt på plænen, tænker jeg: Det er da praktisk, at jeg altid er klar til at køre nogen på skadestuen," siger han med et smil.

"Indimellem ser jeg også nogen, hvor jeg synes, de ligner mig engang. Det er lige Jacob anno 1976, tænker jeg så."

Måske har Grøn og alle de andre jobs i showbiz reddet ham, for hvad skulle Jacob tage sig til, da han kom tilbage til virkeligheden efter sin afvænning?

"De første år var forfærdelige, for nu var jeg jo voksen. Alle de andre havde jo en uddannelse og var enten blevet præster eller tømrere. Jeg var jo bare en drukkenbolt, og det eneste sted, man kan være det, er i showbiz. I den branche må du gerne være homoseksuel, afrikaner eller fordrukken, og jeg elsker den rummelighed."

I værkstedet

Sommerferie bliver der ikke meget af, men det gør ikke Haugaard meget, for han elsker at være ude i landet, og de dage han er hjemme bor han i et enormt hus på landet sammen med sin Ilse, hvor der er have og grønne marker. Men der er også noget andet, der trækker.

Det er et stort værksted fyldt med affald og kunstartikler, som Jacob elsker at bruge tid på, for alt kan blive til kunst mellem hænderne på Jacob Haugaard, når han står i sit værksted med de store klassiske værker på fuld drøn ud af højtalerne, når han har fri.

"Jeg er jo sådan en, der altid snakker, for man kan tænde for mig om morgenen og slukke for mig om aftenen, men når jeg maler, siger jeg intet, men fordyber mig i de store klassiske musikværker."

Jacobs fridage falder typisk på hverdage, for sådan er det i hans branche.

"Showbiz er jo ligesom hospitalsarbejde, for man skal arbejde både sommerferie og nytårsaften. Jeg kan huske dengang, jeg boede i Aarhus, der havde jeg altid fri om mandagen, så jeg kendte alle byens pensionister, som blev mine venner.

Vi var jo de eneste, der kunne sidde hele mandag formiddag nede hos Bette Morten og drikke kaffe. Jeg fik jo ikke venner nede i hallen, som alle andre normale mennesker gjorde."

Otte gange denne sommer går Jacob Haugaard på scenen for at introducere kunstnerne. Som han har gjort så mange gange før. Særligt en gang husker han tydeligt.

"Jeg skulle ind på scenen og introducere Tobias Rahim, men han er så populær, at alle kom væltende ind på pladsen på én gang, så de var nødt til at holde ham tilbage, til alle var kommet ind, så de bad mig om at ”træde vande” på scenen et kvarters tid."

Den garvede gøgler havde heldigvis et godt trick i ærmet.

"Jeg gik i gang med at synge de gamle sange ”Haveje" og ”Hammer hammer fedt”, for de unge elsker syng med-sange. Se bare på Birthe Kjær," siger Jacob Haugaard, som selv har skrevet og komponeret sangen Haveje, som blev gjort berømt af Kim Larsen.

Og de gamle syng med-sange virkede på publikum.

"Jeg har aldrig hørt nogen synge så meget med, som de gjorde der," siger Jacob Haugaard, som snart efter kunne overlade scenen til Tobias Rahim, som nemt kunne være hans barnebarn.

"Som konferencier er jeg jo en stemningsmager. Jeg husker at give folk komplimenter for deres flotte sko, og så starter jeg hver dag på Grøn med at gå en runde på pladsen og hilse på alle de frivillige. Man skal være spilbar og udadvendt. Det er en kæmpe fordel, at jeg altid er glad."