Jeg begyndte at hade mine lår, da jeg var 13 år gammel

Jeg begyndte at hade mine lår, da jeg var 13 år gammel.

Jeg havde aldrig tænkt over mine lår før. Hvorfor skulle jeg det? Jeg var en 13-årig pige, der hverken var for tyk eller tynd, jeg spiste, hvad jeg havde lyst til og brugte mere tid på at lege med mine venner end på at gå på vægten eller kigge mig i spejlet. Jeg var en sund og ganske normal 13-årig. Men en sommerdag i maj for 11 år siden, ændrede det sig.

Jeg gik i syvende klasse, og det var årets første rigtig varme dag. Jeg sad med pigerne fra klassen i frikvarteret og nød solen i mine kortklippede denimshorts, da klassens populære pige pludselig fikserede sit blik på mine ben og højtlydt sagde: "Mette, du har godt nok nogen store ridelår!" Jeg nåede at kigge på hende og smile stort. Jeg var sikker på, at det måtte være en slags kompliment. Ligesom når drengene i klassen fik at vide, at de havde fodboldlår, fordi de var gode fodboldspillere. Men mit smil krakelerede, da resten af pigegruppen brast i latter. Ridelår var ikke sejt. Det var pinligt.

Efter den dag begyndte jeg at hade mine lår. Selv på de varmeste dage havde jeg jeans på. Og hvis jeg trak i kjole, var det med tykke strømpebukser indenunder – aldrig bare ben. Jeg ville ikke have, at nogen skulle se mine forfærdelig tykke lår.

Jeg var 13 år og havde fuldstændige almindelige lår. Men fra den ene dag til den anden begyndte jeg at gå op i, hvordan min krop så ud i andres øjne. Før det var jeg bare et barn. Nu var jeg en krop, der skulle være pæn og åleslank for at blive accepteret.

LÆS OGSÅ: Hvorfor bliver vi kvinder ved med at holde hinanden nede?

Det er 11 år siden, at klassens populære pige fortalte mig, at jeg havde ridelår. Og det er 11 år siden, at jeg turde vise mine lår frem offentligt uden at tænke over det. Jeg har taget mig selv i flere gange denne sommer at hive mine sorte stramme jeans frem fra skabet, selvom det har været kogende hedt udenfor. Først efter, at min fornuft har overbevist mig om, at jeg ikke skal lytte til den 13-årig pige i mit hoved, der fortæller mig, at mine lår er grimme, tager jeg shorts på i stedet.

Jeg ved godt, at det er dumt. Helt ærligt, en ligegyldig 13-årig pige sagde noget grimt til mig for 11 år siden. Hvorfor holder det ved? Jeg burde have ladet kommentaren ligge og smelte i den varme skolegård, da klokken ringede ind.

Men sådanne kommentarer holder ved. De grimme kommentarer, man får, når man er ung og uprøvet, har stor betydning for ens selvbillede. Når man er 13 år, og aldrig nogensinde har skænket sin krop en tanke før, så er det både overraskende og ubehageligt at finde ud af, at ens krop er offer for kritisk vurdering, hvor andre mennesker måler og vejer den op mod et ideal. Især når ens krop ikke kan måle sig.

Og bevidstheden om det vurderende blik udefra lægger et pres. Ikke kun på mig, men på alle piger og kvinder. Et pres, der følger med fra vores pubertære jeg, og som vi bærer med os som en konstant påmindelse om, at vi skal leve op til nogle bestemte idealer for at være gode nok.

En britisk undersøgelse af kvinders selvbillede viser, at et negativt kropsbillede har omfattende negative konsekvenser både for pigers akademiske præstationer og deres sociale liv.

LÆS OGSÅ: Er kvinde kvinde værst?

En rundspørge blandt 500 kvinder mellem 11 og 17 viste, at kun 33 pct. af dem, der ikke brød sig om deres egen krop, forventede at få en succesfuld karriere. Ni ud af ti af dem, der var glade for deres krop, troede, at det ville gå dem godt senere i livet. Og det er selvom, at de piger, der var mest påvirkede af et dårligt selvbillede, samtidig var dem, der klarede sig bedst i skolen.

Undersøgelsen viser altså, at unge pigers selvbillede har en betydning for resten af deres liv. Det har en betydning for, om de tror på sig selv og i sidste ende på, om de har selvtilliden til at opnå det, de ønsker.

Det er et problem. Ikke kun for pigerne selv, men også for samfundet. For hvis kloge og dygtige piger bliver holdt nede af et forkvaklet syn på deres krop, så bliver samfundet også snydt. Den britiske undersøgelse, jeg nævnte tidligere, skønner, at det britiske erhvervsliv vil mangle 200.00 højt placerede kvinder i 2050. Det skyldes, at pigerne med dårlig selvtillid, aldrig når deres fulde potentiale. Deres negative selvbillede gør, at de aldrig sætter sig i den direktørstol, der var tiltænkt dem.

Verden er fyldt med barbie-ben, sivtynde modeller og åleslanke superstjerner. Det kan vi ikke gøre noget ved. Men vi må og skal gøre noget ved, hvordan unge piger ser på sig selv. For hvis nu vi kunne opdrage unge piger til at være kropspositive, så ville vi undgå, at pigerne holder sig selv tilbage. Hvis vi nu fortalte vores unge piger, at de i stedet for at se hver eneste lille fejl hos hinanden skulle hylde og omfavne hinanden, måske vi så kunne undgå, at 20 % af alle 13-årige ifølge Børnerådet er meget utilfredse med deres krop? Eller at 41 % af de 13-årige piger ofte eller hele tiden tænker på, om de vejer for meget?

Vi har et problem med unge piger, der fra en uhyre ung alder måler sig selv op af nogle urealistiske skønhedsidealer. Og det skal vi gøre noget ved. De unge piger skal ikke vokse op og betvivle sig selv. De skal vokse op og blive kloge, stærke og sprængfyldt med selvtillid og drømme om alt det, de kan og vil.

LÆS OGSÅ: Kvinder, råb højt og vær smukke!

I dag har jeg indset, at det er dumt at spilde så meget tid, energi og bekymring på, hvad andre mennesker synes om mine lår. Alligevel kan jeg stadig, når jeg ser på mine lår, hører klassens populære pige håne dem.

Jeg ville have ønsket, at nogen havde snakket med mig om skønhedsidealer, da jeg var 13 år, og fortalt mig, hvorfor de er noget bras. Fortalt mig, at mine lår er præcis, som de skal være. Og fortalt mig, at andres meninger om min krop er ligegyldig.

Så lad os smide grimme kommentarer om ridelår, mormorarme og bildæk ud, og lad os i stedet fortælle vores unge piger, at de skal være ligeglade med skønhedsidealer og andres kritiske blik. Alt, hvad de unge piger skal, er at forfølge deres drømme og tro på sig selv. Uanset hvordan deres kroppe ser ud.

LÆS OGSÅ: Vi lever i en kultur, der tillader voldtægt

LÆS OGSÅ: Sådan siger vi nej uden at sige det

LÆS OGSÅ: Rejs dig op, og bliv ved med at gøre det, du elsker. Igen og igen