“Jeg er vildt imponeret over effekten af dette produkt”
Birgitte, 46, er kvinden bag Rabens Saloner, der forhandler boliginteriør, mode og skønhedsprodukter fra hele verden via flagskibsbutikken i Møntergade i København.
1. Sæsonens olie
Annee de Mamiel har skabt den mest fantastiske ansigtsolie, der skifter hver sæson. P.t. bruger jeg efterårsolien. Tanken er, at vores hud har behov for forskellig pleje og beskyttelse alt efter, om årstiden siger sol, varme, kulde eller blæst – på samme måde som vi skifter soltoppen ud med sweateren, når det bliver koldere.
Face Oil, 20 ml, De Mamiel, 599 kr.
2. Frisk huden op
Skal min hud have lidt ekstra opmærksomhed ud over den daglige pleje, bruger jeg den eksfolierende maske The Clean Dirt fra May Lindstrom. Den giver den mest fantastiske glød.
The Clean Dirt, 200 ml, May Lindstrom, 500 kr.
3. Rejs let
Da jeg rejser meget, kan jeg godt lide at holde det enkelt, og her er Goé Oil fra Jao perfekt. Da den kan bruges over hele kroppen, behøver jeg ikke at slæbe rundt på mere end et produkt. Jeg må dog også nævne Sort of Coal's Body Soap, som jeg er helt vild med. Deres kulprodukter giver en særlig følelse af renhed.
Goé Oil All Over Body Oil, 85 g, Jao, 349 kr.
4. Genbrug
Alle mine makeup essentials – bronzer, mascara og lip balm – er fra Kjær Weis. Det er fantastiske produkter lavet med omtanke for miljøet, og så elsker jeg, at man kan genbruge emballagen, når produktet er brugt op. Det giver mening for alle.
Bronzer, Dazzling, Kjær Weis, 385 kr.
5. Beskyt håret
Mit hår er afhængigt af Finishing Serum fra Iles Formula, som jeg køber hos Frisør Plan B. Fordi jeg rejser meget, især i Østen, bliver mit hår udsat for hyppige klimaskift. Derfor er det vigtigt med et produkt, der beskytter mit hår mod alt fra sol og saltvand til kulde og tør luft.
Finishing Serum, 200 ml, Iles Formula, 400 kr.
6. Taskespray
Lige nu er jeg helt hooked på parfumeolierne fra Maison Louis Marie. De lette, sensuelle dufte er ganske vidunderlige, og jeg har altid en liggende i min taske klar til brug, når jeg er på farten, og trænger til at friske mig lidt op.
Perfume Oil, 15 ml, Maison Louis Marie, ca. 380 kr.
7. Børst kroppen
Min nyeste opdagelse er kobberbørsten fra Karmameju. Den er jo helt fantastisk. Begrebet "tørbørstning" er helt nyt for mig, men jeg er vildt imponeret over effekten. Kobberbørsten eksfolierer kroppen, stimulerer blodomløbet og renser din hud for affaldsstoffer. Det giver den skønneste følelse både udenpå og indeni.
Recharge Brush, Karmameju, 399 kr.
LÆS OGSÅ: 12 ting du skal vide, hvis du er begyndt at finde grå hår
LÆS OGSÅ: 7 skønhedstips fra bloggeren og makeupartisten Sara Rostrup
LÆS OGSÅ: “Dette produkt er det bedste, der er sket mit hår”