Jeg har meldt mig ud af trædemøllen. Nej tak til fast arbejde og økonomisk stabilitet

KLUMME: Jeg har taget en beslutning. Nærmest udstedt en fatwa til mig selv om ikke at skrive flere klummer om hjerte/smerte og dårlige dates ud fra eget liv. Lad os se, om jeg kan holde det, for det er jo tydeligvis en udtømmelig kilde af inspiration for mig. Nuvel, eftersom jeg faktisk er videre, så tænker jeg, at jeg skriver om det. For klummes, det skal der sgu. Når man som jeg har et kludetæppe af et arbejdsliv, så gælder det om at optimere sin indtægt, og det gør man bedst ved at gribe de muligheder, der er. Se bolden, løbe med den og få den i mål, eller hvad det nu hedder. Altså, tage de opgaver, der giver noget. Både de sjove og dem, der er mere krævende.

Klummer er en genre, der falder mig let, de her virker til at have læsere (hej med dig!), og hvem ved, hvad de fører med sig? Jeg har nemt ved at grave i mit eget indre, skrive om mig selv. Nogle tror, det er modigt af mig, men i virkeligheden ved jeg jo, at det virkeligt private bliver gemt indeni. Jeg er ikke Alice og er hverken hoppet ned i kaninhullet eller gået bag spejlet. Men når jeg på en eller anden måde nærmer mig det spejl, og går så tæt, at jeg kan se duggen fra mit åndedræt på det, så tror jeg, det er mest værd for andre at læse. Altså, jeg kunne vel godt skrive om nuttede kattekillinger eller min kamp mod kiloene og den slags. Men hvor sjovt ville det måske være? Jeg har ikke kat, og mine kilo bliver, hvor de nu engang er (og jeg gider ikke detox, bootcamps eller palæo-juicekure)! Altså, bliver det ofte kærligheden, i alle dens former, der bliver omdrejningspunktet for mine ord.

LÆS OGSÅ: Giv et abonnement i julegave

Men hvordan skifter man spor, selv hvis man gerne vil? Nu har jeg selv været så vidt omkring i mit arbejdsliv, at jeg godt kan forstå, hvis andre har svært ved at se min røde tråd. Men jeg har selv brugt tid på at finde den, så jeg ved jo, den er der.

Jeg bruger utroligt meget krudt på at drikke kaffe med folk, der kan gøre mig klogere. Og nogle gange er det så mig, der er hende, der kan gøre andre klogere. Om ikke andet så bare ved at vise dem, at der andre veje at gå. Eller at de IKKE skal begå de samme fejltagelser som jeg, men naturligvis begå deres helt egne.

Noget af det, jeg gerne gør, er at rende til alle de kurser, gå-hjem-møder og den slags, jeg overhovedet orker. Ofte er det en tynd omgang, men som regel er der guf at hente. Om ikke andet så i mødet med de andre deltagere, der gemmer på gode historier og har noget at lære mig.

Som dengang jeg var til et arrangement, der handlede om bruge de sociale medier og at blogge. Jeg har blogget siden 2007 eller deromkring, men jeg havde altid gerne ville høre lige præcis denne oplægsholder, som er en virkelig kapacitet. Hun leverede. Inspirerende var også en yngre kvinde, der ville til at rejse jorden rundt og blogge om det. Hun fortalte om sin baggrund; hun var bankrådgiver, sad i et godt og fast job. Det havde hun nu sagt op.

- Jeg blev simpelthen inspireret af mine kunder. De kom ind i afdelingen med alle de her drømme, som jeg kunne hjælpe dem med at få opfyldt. Så jeg lyttede til dem, fandt ud af, hvordan jeg gerne ville gøre det og sparede selv op, og nu vil jeg også afsted.

Jeg tænker, at hun nu sidder et virkelig spændende sted ude i verden på sit livs rejse. Og jeg tænker også, at jeg må finde ud af, om hun endte med at blogge om det (i skrivende stund har jeg ikke fundet hende!). Sejt at gøre. Efter kurset drak jeg en spontan kaffe med en ret herlig dame, der også var afsted. Vi talte hverken om forretning eller rejser, men om alt muligt. Hun er nu en kunde i min meget lille biks, som jeg arbejder på at få til at blive større.

LÆS OGSÅ: Nicoline tog et vildt karriereskift: Fra Stella McCartney til verdens mest usexede produkter

I sommer mødte jeg en tidligere kollega, hun havde hørt, at jeg nu var freelancer og altså ikke en del af den daglige trædemølle, som andre kalder fast arbejde og økonomisk stabilitet. Det bekymrede hende. Jeg satte pris på hendes bekymring, men delte den sært nok ikke. Jeg er i rivende udvikling, og det er godt. For en gangs skyld er jeg mit eget projekt, og jeg synes faktisk, det er spændende. Jeg er nødt til at have udfordringer for ikke at gå død, for at undgå at læne mig lidt tilbage. Så ganske vist er det økonomisk ærligt talt ikke noget at råbe hurra for, men hold da op, hvor jeg lærer noget. Netop fordi jeg kan tage mig tid til det.

Jeg sad i sommer og skrev på en café, da en anden tidligere kollega trådte ind. Vi endte med at snakke sammen i halvanden time, og det er muligvis noget af det bedste coaching, jeg har fået. Normalt ville jeg stresse over at blive afbrudt, men jeg kunne jo netop rydde tiden til et internt møde i Caruana Inc., og jeg fortrød det ikke. Hun gjorde mig klogere.

Jeg har haft flyttet min skriveplads ud i det fri, mens sensommeren strakte sig uendeligt dovent. Tænk at kunne lave PR-strategi for andre på en kaj på Christianshavn, mens kanalbådene sejlede forbi, og kaffen dampede i min kop. Så bliver man helt lykkelig over ikke at være indenfor mellem 9-17 hver dag. Hver ting til sin tid.

Sidder du selv og tænker, at der skal noget andet til, når det gælder dit liv? Jamen, så se da på, om det ikke kan lade sig gøre. Eller indret dit faste liv, så du får nogle honningdepoter af frihed og nydelse, som kan lade dig op. Jeg siger ofte, at jeg ikke giver fem flade øre for yoga og mindfulness, selvom det nok ville have samme effekt på mig, som den der kop kaffe, når jeg sidder et sted og er i flow med mine opgaver, og solen skinner.

Lidt af dit og lidt af dat og en god plan, så går det sgu nok. Det er i samtalen og i netværket, at jeg henter ny inspiration og energi. Held og koncentration må der til.

Og måske en bankrådgiver, der også stadig tør drømme.

LÆS OGSÅ: ”Da jeg mødte min kæreste som 17-årig, var jeg en bitchet poptøs”

LÆS OGSÅ: Mai tog en modig beslutning: nu lever hun af noget, vi alle elsker

LÆS OGSÅ: Hvad kan du… egentligt?