”Jeg havde jo fået at vide, at jeg ikke kunne få børn”

Mette lægger kniv og gaffel fra sig, tørrer sig om munden med middagsservietten og rækker ud efter glasset. Hun sender sin mand, Peter, et nervøst blik, han nikker opmuntrende til hende, og så tager hun en slurk af den gode rødvin, hun serverer i dagens anledning. Ikke at den smager hende, men hun har brug for noget at styrke sig på. Det er tid at fortælle, hvorfor hun har inviteret sin søn og svigerdatter på middag.

Men i det samme slår sønnen Allan på glasset og rømmer sig: "Ja, hrmm ... der er noget, vi godt vil fortælle," smiler han nervøst.

Mette kigger spændt skiftevis på ham og hans kæreste.

"Mor ... du skal være farmor," siger Allan så både stolt og bevæget.

Der bliver skålet, krammet og knebet et par glædestårer. Familiens første barnebarn!

Så beder Mette Peter om en hånd ude i køkkenet.

"Vi siger ikke noget nu," hvisker hun indtrængende.

LÆS OGSÅ: “Jeg har gjort det værste, en mor kan gøre, men jeg har gjort det i kærlighed”

Noget anderledes

Nogle uger forinden står Mette, som er uddannet kok, i restaurationskøkkenet og steger schnitzler. Det er højsæson og tiden, hvor kiloene plejer at rasle af som følge af varme og hårdt arbejde. Men sådan er det ikke i år. Tøjet strammer, og hun har kvalme.

– Der var noget ved min krop, som var helt anderledes. Jeg kunne ikke være gravid, for dengang jeg fødte mit første barn, sagde lægen, at jeg ikke kunne få flere. Jeg kendte en, som havde haft de samme symptomer. Hun var død af underlivskræft, og derfor var jeg rigtig bange, fortæller Mette.

Til sidst har hun det så dårligt, at hun ringer til sin læge. Han mener, det er overgangsalderen. Mette er trods alt 47 år, det er meget naturligt, beroliger han hende.

– Men så en aften på jobbet mærkede jeg et kraftigt jag i underlivet. Jeg blev simpelthen så bange. Der var et eller andet fuldstændig galt, fortæller hun.

Mette bliver sendt til ultralydsscanning. Og forbereder sig mentalt på det værste.

Den chokerende besked

Den iskolde gelé bliver smurt ud over Mettes mave, og lægen går i gang med at køre scanneren hen over underlivet. Mette kan dårligt trække vejret; det føles, som om tiden står stille. Hvorfor er der ingen, der siger noget? Hun prøver at ruste sig til at modtage lægens dom. Men så sker der noget fuldstændigt uventet.

"Kan du se den lille prik, der bevæger sig?" spørger lægen og kigger på hende med et underfundigt smil. "Det er et lille hjerte, der slår. At dømme efter fosterets størrelse er du gravid i fjerde måned."

Mette stirrer måbende på ham.

– Det kunne ikke passe. Jeg havde jo fået at vide, at jeg ikke kunne få børn, og havde ikke brugt prævention i 27 år, fortæller hun og sidder et øjeblik i egne tanker.

– Den besked var så fjern, for det havde aldrig været muligt for mig at blive gravid. Nu var jeg pludselig i fjerde måned. Jeg var lettet over, at jeg ikke fejlede noget alvorligt. Men jeg kunne ikke glæde mig. Det ville have været en dejlig nyhed ti år tidligere. Ikke nu, fortæller hun.

Se de gravides foretrukne produkter hos med24.dk (sponsoreret)

Mette giver tårerne frit løb. Lægen trøster hende: "I dag er det normalt at få børn i en høj alder. Vent bare og se. Det vil sikkert blive godt."

LÆS OGSÅ: ”Som pårørende må man ikke sige: ”Jeg synes min kæreste er pisse irriterende, fordi han er deprimeret”

Lidt flovt

– Jeg syntes nok, det var lidt flovt. Jeg havde svært ved at skulle hjem og fortælle det til min mor og far. Jeg var bange for, om de måske syntes, jeg var for gammel, siger Mette.

Hendes forældre er midt i halvfjerdserne, og alle børnebørn er for længst blevet voksne. Mette beslutter at få det overstået og kører hjem til forældrene en søndag eftermiddag med kage til kaffen og uro i maven.

– De blev bare så glade. De har selv fået fem piger, og min mor var 38, da hun fik den sidste, fortæller hun.

Få dage efter beslutter Mette og Peter at invitere Allan og hans kæreste til en rigtig god middag og fortælle den store nyhed.

– Det sværeste var at skulle fortælle det til Allan. Han havde altid ønsket sig en lillebror. Og jeg havde altid svaret, at det kunne han ikke få. Hvad ville han tænke, når jeg fortalte ham, at det fik han alligevel – i en alder af 27 år? Ville det være svært for ham i forhold til kammeraterne? siger Mette.

Men så er det, at Allan kommer sin mor i forkøbet og annoncerer, at hun skal være farmor.

– Jeg blev paf! Men jeg skyndte mig at smile glad, siger hun og tilføjer:

– Selvfølgelig blev jeg også glad over at skulle være farmor. Men samtidig sad jeg jo dér og skulle selv være mor og brændte inde med at få det sagt til Allan.

Mette venter et par dage, så ringer hun til Allan. "Jeg glemte for resten at sige til dig, at du skal være storebror," siger hun så let, hun kan.

Der bliver stille i telefonen.

– Så var det overstået. Men han blev chokeret. Det tog ham lidt tid at sluge den.

LÆS OGSÅ: Chok hos lægen: Du har ét år til at blive gravid

En højere mening

Fem måneder senere kommer lille Philip til verden på Nykøbing F. Sygehus.

– Det var, som om min krop vidste, hvad den skulle. Det gik stærkt, fortæller Mette, som har gjort sig mange tanker om, hvordan det kunne gå til, at hun pludselig blev gravid efter 27 år uden prævention.

– Jeg er kristen uden at være missionsk. Men jeg tror da, at der må være en højere mening med det. At det var meningen, vi skulle have Philip, siger Mette og tilføjer:

– Min læge mener, jeg blev gravid, fordi jeg har været i slutningen af overgangsalderen, hvor hormonerne har været helt i top.

Blot seks uger gammel bliver Philip farbror til lille Gry, Mettes første barnebarn.

– Jeg følte jo også, jeg skulle være noget for Gry. Men det gik helt af sig selv. Gry og Philip har meget glæde af hinanden. De er som søskende, fortæller Mette.

Hendes forældre knytter et særligt bånd til deres barnebarn-efternøler.

– De har passet ham meget og kaldte ham deres guldklump, smiler Mette.

Også Allan får et særligt forhold til sin lillebror, som jo samtidig er som en bror for hans datter. Men den store aldersforskel er da noget, der bliver snakket om.

– Jeg mødte en kollega i en forretning efter fødslen. Pludselig siger hendes mand: "Sig mig, er du overhovedet klar over, hvor gammel du er?" Det blev jeg faktisk lidt ked af bagefter, da jeg sad i bilen, siger Mette og fortæller videre:

– Min fødselslæge var arabisk og sagde til gengæld, at i hans hjemland var det ikke unormalt, at kvinder på 60 år fødte børn. Måske tænker vi lidt snævert herhjemme. Min eneste bekymring er, om jeg får lov at være her, til Philip ikke har brug for mig mere.

LÆS OGSÅ: ”Jeg følte, at der sad en knytnæve i solar plexus og prøvede at presse sig ud igennem mellemgulvet”

LÆS OGSÅ: ”I de første to år af min datters liv, så hun næsten kun hendes far sove eller forbundet med dialyseapparatet”

LÆS OGSÅ: ”Det var helt galt. Men ingen vidste, hvad årsagen var”