Jette er 80 år og arbejder på fuld tid: "Mange forstår ikke, at jeg gider"
Da Jette Eggeriksen var knap 60 år, gik hun ind i en børnehave og spurgte, om hun kunne blive tilkaldevikar. Det kunne hun godt. Nu er hun 80 og arbejder på fuld tid.
"Børn er så dejligt umiddelbare, og derfor elsker jeg mit job. De stiller spørgsmål, holder mig til ilden og giver mig så meget energi hver dag. Jeg kan slet ikke undvære det."
"Jeg blev 80 år i januar, og jeg har været pædagogmedhjælper i vuggestuen og børnehaven Ribisgården i 22 år. Inden jeg blev pædagogmedhjælper, havde jeg lige solgt mine to frisørsaloner. Jeg fik lyst til at arbejde med noget nyt – enten med børn eller ældre. Jeg kom forbi Ribisgården og gik ind og spurgte, om de manglede en tilkaldevikar. De ringede allerede dagen efter, og så har jeg arbejdet her lige siden."
"Mange forstår ikke, at jeg gider. Selv har jeg svært ved at forstå, at man har lyst til at gå på pension. For mig er mit arbejde mit liv. Det holder mig i gang. Men jeg er også heldig, at jeg har en virkelig god fysik."
"Mine kolleger vil gerne, at jeg skal skånes – men det vil jeg på ingen måde. Jeg vil arbejde på lige vilkår. Og faktisk er jeg stærkere end mange af dem. Mange af de unge taler om, at de er så trætte efter en dag på arbejdet. Sådan har jeg det sjældent. Jeg mødes ofte med min mand eller en veninde på en café til et glas rosé efter arbejde, for jeg er noget af en selskabspapegøje. Det er vigtigt for mig med venner, middage og fest."
"Børnene ser mig ikke som gammel. Når jeg siger, at jeg er 80 år, spørger de, om det er gammelt, og for nylig spurgte et barn, om jeg har mælketænder. Hvis et barn græder, kan de godt finde på at sige, at jeg skal kalde på en voksen; jeg er nemlig noget af et legebarn selv, så det er nærmest, som om de ikke ser mig som en voksen."
LÆS OGSÅ: Jette er 80 år og arbejder på fuld tid: "Mange forstår ikke, at jeg gider"
"Livet er lige nu – og derfor bliver jeg ved. For mig er det at leve livet at arbejde med noget, jeg holder af. Jeg mistede min første mand til cancer lige efter vores sølvbryllup, og kort tid efter døde min søn i en alder af kun 27 år. Det var hårdt, og jeg bærer stadig på en stor sorg. Men jeg har to andre børn, og heldigvis gik det dengang op for mig, at jeg havde dem at leve videre for. Så nu sørger jeg for at leve livet til det fuldeste."
"Min mand er 81 år og er gået på pension. Han regner med, at jeg snart stopper, så vi kan rejse en masse sammen. Han er også sådan én, som ikke kan sidde stille. Vi er som to fluer i en flaske, som min datter har beskrevet os. Men om jeg går på pension i næste uge eller om to år, kan jeg ikke svare på. Jeg bliver ved, så længe jeg har lyst, og det har jeg stadig. Jeg vil også rigtig gerne rejse en masse med min mand, men jeg tager en dag ad gangen, og lige nu kan jeg ikke undvære børnene."
"Det er ikke umuligt, at jeg tager endnu et karriereskifte. Jeg er meget kreativ og går op i indretning, så måske indretningsarkitekt kunne være noget for mig?"