Joachim Knop

Joachim Knop om søns ulykke: "Minutterne, hvor han kørte frem og tilbage i scanneren, var uendelige"

Skuespiller Joachim Knop om at elske tårevædede film, en mislykket flikflak og ren carpe diem-mentalitet.

Hvem var den første, du kyssede?

– Jeg elskede at kysse med pigerne i skolen og kyssede vist både med Ida, Katrine, Rikke og Mariette i 3. klasse, men jeg kan ikke huske, hvem der var den første. Jeg levede efter mottoet: Hellere være ulykkeligt forelsket end slet ikke forelsket.

Hvad er dit mest irriterende karaktertræk?

– Jeg er nok lidt af en jubeloptimist, og så er jeg frygteligt glemsom, men det er vist også en af mine styrker. Og så prøver jeg altid at få det bedste ud af en situation, måske for at undgå konflikter – den må jeg tage med min psykolog en dag.

Hvilken film, bog og sang betyder mest for dig?

– Af en eller mærkelig grund elsker jeg at se ”Cast Away”. Tom Hanks er ellers ikke min favoritskuespiller, og handlingen er ret enkel, men jeg græder altid, når det går op for hans kone, at han ikke er død alligevel. Og jeg elsker at græde til film. Jeg er ikke den store bogorm, men svenske Frederik Backmann har virkelig antændt min læselyst. Hans bøger om ishockeyklubben i Bjørneby er sjove, skræmmende og meget velskrevede. Kan slet ikke vente på filmatiseringen. Og ih, hvor jeg stadig elsker sangen ”Just the way you are” med Billy Joel.

Hvad er den mest mindeværdige oplevelse fra din barndom?

– Jeg brækkede ryggen på ski i 3. klasse og måtte ligge ned i en måned. Efter chokket havde lagt sig, og lægerne forsikrede mine forældre om, at jeg ikke blev lam, havde jeg en måned med søde breve fra mine klassekammerater, masser af hjemmeluksus og meget svært ved at rejse mig, da jeg endelig fik lov.

Hvad er din største svaghed?

– At udskyde alt til 11. time, inklusiv dette interview. Jeg er verdensmester i overspringshandlinger og rydder hellere hele huset op end at få lært en ny tekst eller sang. Jeg er dog blevet bedre her på mine gamle dage.

Hvad har du lært af at blive far?

– At kærlighed og tryghed er det vigtigste i livet. At der er ting, der er vigtigere end den næste premiere, og at nattesøvn var dejligt, så længe det varede. At børn kan være så forskellige på trods af de samme gener. Og længe leve vaskemaskinen!

Hvad er du mest stolt af?

– At holde sammen på børn og kone og skabe trygge rammer på trods af mærkelige arbejdstider, elevatorøkonomi og konstant usikkerhed om, hvad fremtiden bringer. Derfor lever jeg meget i nuet og holder af hverdagen, som Dan Turell siger.

Hvad har været dit livs længste minutter?

– Vores ældste søn faldt for mange år siden ned fra et tag samme dag, som jeg havde premiere på ”Flagermusen” i Operaen. Minutterne, hvor han kørte frem og tilbage i scanneren, var uendelige. Lægerne raskmeldte ham heldigvis og sendte mig af sted til en premiere, jeg intet husker fra.

Hvor er du henne om 10 år?

– De fleste af vores tre børn er nok flyttet hjemmefra, min baghånd i tennis er blevet bedre, ”Den Nøgne Sandhed” (musikalsk comedy-kvartet, red.) er endelig slået igennem, jeg elsker stadig at synge ”Tryllefløjten”. Så har jeg stadig problemer med at komme under 25 minutter på 5 km, og endelig er jeg blevet god til at lave mad.

Hvad skal du prøve, inden du dør?

– Flikflak eller faldskærmsudspring. Det er nok for sent med flikflak, men jeg elsker at se en fodboldspiller slå flikflak efter en scoring. Sidst jeg selv prøvede, landede jeg lige på halebenet.