Johanne og Søren lever i et åbent forhold: "Vi ses med 2-3 andre om måneden"
Johanne og Søren har haft et åbent forhold, næsten lige siden de mødtes første gang. Deres regler for parforholdet har ændret sig flere gange, så de begge kan blive ved med at føle sig trygge i konstellationen.
Da Søren Nielsen og Johanne Søgaard Funding mødte hinanden, troede de ikke, de havde lyst til at få en kæreste. Derfor åbnede de deres forhold, og i dag lever de i et såkaldt etisk non-monogamt/åbent forhold.
Det fortæller de om her.
Hvordan definerer I jeres forhold?
J: Når folk spørger, siger vi, at vi er i et åbent forhold. Og det definerer vi som, at man har friheden til at have sex med andre, hvis man har aftalt det.
S: Vi har forståelse for, at man bare går efter det, hvis der opstår et eller andet spontant, så det er ikke fordi, den anden skal give grønt lys inden, men som udgangspunkt involverer vi den anden på forhånd. Og tilsammen ses vi nok med andre 2-3 gange om måneden.
Hvordan er I nået frem til den konstellation?
S: Sådan har det altid været. Da vi startede med at date, var det ikke noget seriøst, og der var ikke nogen af os, der gad at have en kæreste. Vi brugte dog mere og mere tid sammen, så vi fandt ud af, at måske skulle vi alligevel være kærester, men så skulle det være på denne måde. Det var vi helt enige om fra starten af.
J: Ja, det har ikke været lukket eller eksklusivt på noget tidspunkt. Jeg tror maksimalt, vi havde set hinanden i et par uger, før vi begyndte at snakke om åbne forhold, så det lå i kortene, at det var sådan, det skulle være for os.
Hvordan påvirker det jeres dagligdag at leve i denne type forhold?
J: Der er tit noget at forholde sig til, fordi der kommer en påvirkning fra andre mennesker ind i vores intimsfære. Det gør der også for andre mennesker i andre forhold, som bliver påvirket af, at deres børn går i børnehave, eller at de har haft en dårlig dag på arbejde, men jeg tror, det er lidt noget andet, når man har sex med andre mennesker; Det kan både være rod til konflikter, svære følelser, gode følelser og hårde snakke.
Hvad er udfordrende ved jeres måde at være i et forhold på?
S: Det her er det første åbne forhold for os begge to, og vi valgte fra starten af, at vi ville prøve os frem og lade være med at sætte begrænsninger op på forhånd. Vi ville bare give den los og se, hvad der fungerede, og hvad der ikke fungerede. Og når man gør det på den måde, er det klart, at der sker nogle ting, som ikke er så fede, og som man er nødt til at snakke om. For eksempel var det lidt en udfordring første gang, jeg sov ved en anden.
J: Ja, det er vist mildt sagt, der var kæmpe krise. Det var første gang, jeg kunne mærke, at vi gik over min grænse. Det svarer lidt til når man træner, hvor man også har begrænset styrke; Når man har gjort det længe nok, når man et punkt, hvor man ikke kan tage én eneste armbøjning mere, selvom man gerne vil. Og sådan tror jeg lidt, det føltes for mig. Når Søren ikke sov ved nogen, var han afsted i 3-4 timer, og så var det slut, men det var for meget, hvis han skulle være afsted hele natten.
I starten prøvede vi os også frem med, at dem, vi var sammen med, ikke skulle vide, at man havde en kæreste, fordi vi oplevede, at det var en hæmsko. Men den aften, hvor Søren sov ved en anden for første gang, var én ting, at han sov der, men en anden ting var, at jeg jo ikke måtte kontakte ham, fordi hun ikke måtte vide, at jeg fandtes.
Jeg kunne overhovedet ikke falde i søvn, så jeg ringede til Søren om natten og sagde, at jeg syntes, at det var fucking nederen, og at jeg overhovedet ikke kunne sove, hvortil han svarede: “Det er jeg virkelig ked af, Jo, men jeg kan ikke snakke, for hun ligger derinde, og hun kommer til at ane uråd og undre sig over, hvem det er, der ringer om natten”.
Det var en forfærdelig følelse, at jeg ikke havde adgang til min kæreste, og at der var en anden, der havde førsteret til ham. I halvandet års tid derefter undgik vi at sove ved andre, men nu gør vi det igen. Jeg synes stadig ikke, det er det fedeste i verden, men jeg kan godt overleve det.
S: For mig var det svært første gang, Jo kom hjem og var helt på månen over en andens performance. Den tanke skulle jeg lige vænne mig til. Derudover er der nogle udfordringer med én, Johanne ser nu. Det er ret nyt, men det er blevet mere end bare sex med ham her, og det synes jeg er svært.
Hvad er omvendt det bedste ved jeres måde at være i et forhold på?
S: Der har været en masse fede oplevelser både på egen hånd, og hvor vi har været sammen. Derudover er det meget det der med at vide, at man har friheden – uanset, om man bruger den eller ej. Det gør, at man ikke føler sig så fastlåst.
J: Ja, helt klart friheden til at kunne gøre det. Jeg synes, at sex og seksualitet er mega spændende; Jeg elsker at dyrke sex, og jeg elsker at snakke om sex. Jeg synes, det er dejligt at have muligheden for at have alle mulige seksuelle eventyr, men samtidig er det virkelig rart at have en at komme hjem til, som man kan fortælle det hele til.
Det er selvfølgelig svært, når man kommer hjem og har haft fucking god sex, og det er svært for den anden, at det har været fucking godt.
Jeg tror generelt, jeg ser det på den måde, at man betaler en pris både i monogame forhold og i non-monogame forhold. Langt de fleste mennesker vil blive fristet af nogle andre i løbet af deres liv, og når man så vælger at indgå i et monogamt forhold, er ens pris, at man ikke må gå efter denne fristelse. Og det er der jo så vildt mange, der gør alligevel. Prisen, man så betaler i et non-monogamt forhold er, at det kan være mega svært, og at det ér megasvært lige for tiden med ham fyren, der eksisterer et mærkeligt sted imellem at være en rigtig god ven og at være rigtig god at have sex med. Men jeg vil hellere betale den her pris, end jeg vil betale den anden pris.
Hvilke regler har I i jeres relation?
J: I starten lavede vi jo den der regel om, at vi ikke sov ved andre, medmindre man havde spurgt om særlig tilladelse, men den har vi ikke længere. Vi har også haft en regel om, at man skulle bruge kondom sammen med andre, men den har vi heller ikke mere. Så der har være nogle faste regler, men vi har altid kunnet snakke med hinanden, hvis der for eksempel var en, man virkelig gerne ville sove ved, så der kunne godt justeres i dem.
Den der regel med, at de andre ikke måtte vide, at vi havde kærester, den har vi også lavet om. Det er en af de få regler, vi har tilbage – nu skal den anden vide, at man har en kæreste. Både for deres skyld, men også af hensyn til den af os, der sidder derhjemme.
S: Vi må også godt tage folk med hjem til os, og så tager den anden ud imens, men oftest er vi ved den anden, vi er sammen med.
J: Ja, også fordi det er rart, at man kan tage hjem. Man kan selv vælge, hvornår det skal slutte i stedet for, at man skal smide nogen ud. Men jeg tror ikke, at det ville se så fedt ud, hvis man scorede nogen i byen og hev dem med hjem om natten og sagde “kan du ikke lige sove på sofaen, så vi kan knalde herinde?”
Hvor åbne er I over for hinanden ift. de oplevelser, I har haft eller gerne vil have med andre?
J: Vi forsøger at være meget åbne, men det er svært. Der er i hvert fald nogle ting, der er svære for mig at dele med Søren, fordi jeg ved, at der er potentiale for, at han bliver ked af det. Og sådan har han det sikkert også.
S: Ja, helt klart. Det svinger lidt, men i starten ville Johanne for eksempel ikke vide noget som helst.
J: Jeg ville gerne kunne høre om det, men jeg kunne ikke. Vi vil gerne være hinandens fortrolige, så man kan sige: “Fuck, i går havde jeg den sygeste sprøjteorgasme, og så gjorde han det der, og det var bare så sindssygt,” men det er nemmere sagt end gjort, så i starten var jeg ikke særlig god til at høre om det, når Søren havde været på eventyr. Men det kan jeg godt nu.
S: Vi er lidt i en proces, men idealet er helt klart den fulde åbenhed.
Hvordan forestiller I jer, at fremtiden ser ud for jeres forhold?
S: Jeg tænker, at vi i det store hele kommer til at fortsætte som nu, men at der hele tiden kommer til at være justeringer og ændringer i, hvad man synes er okay. Og med tiden ændrer det sig sikkert også, hvad man har lyst til, men jeg kunne ikke forestille mig, at vi lukker vores forhold.
J: Nej, det kunne jeg heller ikke. Så skulle det være, fordi en af os blev alvorligt syge. Eller fordi, en af os i en periode tænkte: “det går ikke lige nu, det er for forstyrrende”, og at vi derfor ville lægge det lidt på hylden.
Hvad ville I ønske, at andre vidste om jeres måde at være i et forhold på?
J: At non-monogame forhold er lige så forskellige, som monogame forhold er. Jeg oplever, at folk har en klar forestilling om, hvordan det er at være i et åbent forhold, men de ser virkelig forskellige ud. Hvis jeg må være en smule høj i hatten, tror jeg faktisk, at åbne forhold er endnu mere forskellige, end monogame forhold er. Noget af det, jeg synes er så fint ved den her type forhold, er nemlig, at vi kun forholder os til os og hvad vi gerne vil. Vi sætter vores egne grænser og tager ikke noget for givet. Og vi gør ikke noget, bare fordi andre gør det, som jeg tænker, man gør meget i monogame forhold. Jeg tror, at folk i denne type forhold er bedre til at tænke over, hvad de gerne vil, hvor de gerne vil hen, og hvad der føles godt.
Så folk måtte gerne vide, hvor stor variation der er i non-monogame forhold. Og at vi jo også bare er kærester; Vi tager ikke i swingerklubber hver weekend og har kæmpeorgier.