Joy Mogensen åbner op: Det var og er en stor sorg – men Sarah åbnede samtidig for noget nyt

Det er ikke nogen tilfældighed, at hendes fornavn er engelsk og betyder glæde.

For da Joy Mogensen blev født, var hendes far udstationeret i Canada, og forældrene vidste ikke, om de kunne få et tredje barn på grund af moderens helbred.

Læs også

Joan Ørting fandt sin levevej et vildt sted: Jeg lærte om alt fra jalousi til tidlig sædafgang

Så da deres yngste datter blev født i Toronto i 1980, var det så stor en lyksalighed, at pigen fik navnet Joy.

Vi møder den tidligere politiker i hendes nye arbejdsliv på vandrehjemmet i Roskilde, som hun siden januar 2023 har forpagtet sammen med eks-kæresten Jens Müller.

Da vi kommer, sidder hun og spiser en skål yoghurt sammen med Jens og personalet. Og kort efter fortæller hun – med vandrehjemmets smukke udsigt til vand og vikingeskibe på Roskilde havn – om livet, efter at hun stoppede som kultur- og kirkeminister i august 2021. Og meget mere end det.

Joy holder hele tiden øjenkontakt, og hendes nærværende blik udstråler erfaring, livsmod og én ting til, som fylder i forhold til hele hendes liv, og også de 15 år hun var byrådsmedlem, borgmester og minister:

"Når jeg kigger tilbage på min tid i politik, så er den primære følelse taknemlighed. Jeg møder stadig folk, der siger: Hold da op, det gik galt som minister. Så svarer jeg: "Gjorde det?". I min egen verden stoppede jeg ikke, fordi det bare var "en fiasko"."

Sidste år begyndte Joy Mogensen at holde foredrag om "Et andet liv", og blandt andet fortæller hun om tre store livsomvæltninger på to år – med pludselig ministertiltrædelse, tabet af et barn og intens corona-håndtering.

""Et andet liv" handler både om et liv uden politik og et nyt job her på vandrehjemmet. Men så handler det selvfølgelig også om, at min datter døde, og at jeg et par år senere fik et nyt lille liv med min søn. Så der er flere lag i det, forklarer hun. Begge børn er blevet til med anonym donor."

De to børn

Som de fleste vil vide, var Joys datter Sarah dødfødt, da hun kom til verden en måned før termin i oktober 2019. Det var og er en stor sorg – men Sarah åbnede samtidig for noget nyt. På den døde datters fire års fødselsdag i 2023 skrev Joy i et opslag på Instagram til hende, at hendes lillebror havde spist fødselsdagskagen, og at nok var det "dage, der tilsyneladende var uden håb og mening, men trods det blev kærlighed og livets 1000 farver genfødt med dig."

"Jeg tror, at alle, der får et barn, kan genkende, at man pludselig begynder at se verden på en anden måde, fordi man ser det gennem et barns øjne. Og det oplevede jeg, selv om hun var dødfødt, og selv om jeg blev lammet."

"Da jeg fik at vide, at hun var død, var det en følelse af i virkeligheden selv at dø og at miste al følelse og sansning. Men da hun bagefter blev født, så var det faktisk en fødsel. Og der kom også en stor stolthed over, at der lå et helt perfekt lille menneske med ti tæer og ti fingre, som bare lignede et barn, som sov."

Læs også

Sonja Richter mødte ondskaben: "Jeg synes det er et reelt problem, når vi ikke taler om den"

"Så kærligheden til livet bragte hun i virkeligheden tilbage. Efter at beskeden om, at hun var død, havde trykket al livet ud af mig, så pustede hun det tilbage igen. Og det er derfor, jeg bruger det udtryk med tusind farver, for lige pludselig kunne jeg jo se, at verden stadig var god. Der er bare også ulykke i menneskelivet."

Godt to år senere kom sønnen Markus til, og nu løber han spillevende rundt som toårig, mens hans mor slipper frygten fra den første gang:

"Jeg bliver mere og mere tillidsfuld til livet, vil jeg næsten kalde det: Han lever, og han har det faktisk godt, ikke? Og han udvikler sig."

Til foredragene bliver Joy tit spurgt, om hun godt kan holde ud at tale om sit døde barn, men faktisk er det omvendt.

"Jeg bliver ikke ked af at tale om hende. Jeg bliver glad, når jeg får lejlighed til at fortælle, at hun var her faktisk. Som en mor til et dødt barn skrev på Instagram: Jeg taler ikke om det for at få medlidendhed eller dyrke sorgen. Men fordi det er en måde at beholde hende på."

Joy føler sig heldig over, at hun var kendt, da det skete, fordi der var kvinder, der rakte ud til hende, som havde oplevet noget af det samme. Hun har dog også fået meget grove kommentarer på de sociale medier, og det medvirkede til, at hun kørte træt i politik.

Når hun skal sætte ord på, hvad det betød for hende at få Markus bagefter, tænker hun sig om:

"Altså, jeg var egentlig på et tidspunkt nået frem til, at jeg nok var sådan en, der bare ikke skulle have børn. Men da jeg så valgte at blive ved med at prøve at få børn, så var det, fordi jeg indrømmede over for mig selv, at jeg faktisk altid gerne havde villet være mor. Og på den måde er Markus jo, ligesom Sarah faktisk også blev, min store drøm, der er gået i opfyldelse."

At gøre sig umage

I sit nye liv afleverer Joy hver morgen Markus i dagpleje og cykler videre ned til vandrehjemmet, hvor dagene blandt andet går med at lave morgenmad, booke værelser og vaske op. Hun er souschef, men arbejder langt færre timer, end hun gjorde som politiker. Oftest 30-37 timer om ugen. Og hun er glad for at have forladt politik, fortæller hun tøvende.

Læs også

Julie Rudbæk: Dét var afgørende for mig og min karriere - det ændrede alt

"Ja, det er jeg. Men jeg har til tider kæmpet med skam, efter at jeg stoppede. Der var ting, jeg gerne ville have gjort bedre, men jeg fandt ud af, at skammen også handlede om, at jeg i min alder, og som kvinde, havde fået en position, som man ikke ville have mulighed for mange andre steder i verden. Og så sagde jeg alligevel, "Jeg orker simpelthen ikke mere"."

Men det er en glad Joy, der har sine arbejdsdage på vandrehjemmet.

"Man kan godt sige, at opgaverne er lettere, men man skal jo stadig gøre sig umage," siger hun.

På dét punkt er Joy inspireret af den tidligere topchef Flemming Rosleff, der valgte at blive kasseekspedient – og i øvrigt blev Årets kassedame m/k i Hjemmet.

"Det var ham, der formulerede, at det er vigtigt at gøre alle arbejdsopgaver ordentligt. Jeg er også rigtig stolt af det, jeg laver nu. Jeg er med til at give folk gode oplevelser. Jeg er med til at åbne verden, synes jeg."

Joy peger ind i vandrehjemmets kursuslokale.

"Før var jeg den, der stod der og holdt oplæggene, hvor jeg nu er den, der skaber rammerne og sørger for lokaler, faciliteter og service. Begge dele er lige vigtigt."

En god relation

Joy synes, det er sjovt og meningsfuldt at møde folk og prøve at gætte og at opfylde deres behov. Og hun nyder også at være en del af vandrehjemmets hold.

Eks-kæresten Jens Müller er direktør på holdet. Han og Joy var kærester i fire år frem til 2018, og hun havde ikke forestillet sig, at han skulle hjælpe hende med så mange ting i det andet liv.

Jens var der, da hun sørgede, isoleret under corona. Det var ham, der sagde, at han havde overvejet at byde på vandrehjemmet, og om hun ville være med. Og han foreslog også at købe hus sammen, da hun havde set et til salg, men ingen af dem havde råd til at købe det alene. Nu bor de som venner på hver sin etage, og livet har igen vist sig at have tusind farver.

"Det er, som om vi synes, kærlighed handler om at være forelsket, og at kærlighed er romantik og erotik. Men jeg synes, jeg har oplevet de senere år, at kærlighed har mange forskellige størrelser og aspekter."

"Der kan faktisk være et helt overflødighedshorn af kærligheds-måder, hvis man løsriver sig fra de gængse kasser. For man kan vise kærlighed, omsorg, respekt og alt det, man skal have i en god relation, på mange måder. Og man kan få nogle utrolig meningsgivende relationer, der måske også i højere grad kan rumme livets uforudsigelighed."