For nyligt talte Julia Lahme med en ældre kvinde – pludselig sagde hun noget, Julia aldrig glemmer
Har du haft svært at se noget positivt ved den endeløse cyklus af vasketøj?
Hjemme hos os er det mig, der har styr på vasketøjet. Eller ikke har.
Selvom vi er lige stillet, er vasketøjet endt hos mig. Jeg har ikke styr på det.
For det meste er jeg bagefter og forsøger at undgå, at det eksploderer. For nogle år siden spurgte min yngste, Sofus, som nu er 12 år gammel, om jeg havde andre hobbies end vasketøj? Det var et virkelig godt spørgsmål, for det kunne for den uindviede jo sådan set godt se ud som om, at netop vasketøj var det eneste, jeg virkelig interesserede mig for i min fritid. Men ak nej. Vasketøj er og bliver IKKE en hobby i mit liv, omend det indimellem kan føles som om, al min såkaldte fritid (indsæt manisk latter) bliver brugt på netop det.
Og her er det jo så, at jeg – og muligvis andre – lige skal stoppe op. For vi kan tale nok så meget om at følge sine drømme, mærke sig selv og gøre, hvad man brænder for, til vores børn, men hvis det, de SER os gøre mest, er at folde andres underbukser sammen, skal der måske noget andet og mere til, før drenge og piger ser, at alt fra omsorgsbyrde til finansielle forpligtelser er ligeligt fordelt.
For nyligt talte jeg så med en kvinde, som er mere end 20 år ældre end mig. Vi talte om livet, vigtigheden af veninder, om mænd, om børn og om alt det meget andet og mere, der fylder livet op. Så sagde hun noget, jeg aldrig vil glemme:
”Da jeg var 65, erkendte jeg, at kvindelivet er en serie af fertilitetsforårsagede udfordringer, som holdes sammen af én eneste konstant: Vasketøjet”.
Hun forklarede, at vi bruger teenagetiden på at lære at tackle livet med menstruation, 20’erne på at tøjle fertiliteten, 30’erne og nogle gange 40’erne på at sætte den i gang, og 50’erne og 60’erne på at leve med, at fertiliteten stopper, og 70’erne på at nyde livet som frisat.
”Det eneste, der aldrig stopper, er vasketøjet”.
Hun sagde det med et kæmpe grin, men alligevel, der er noget om snakken. Og hvis det hjemme hos dig er din mand, der vasker tøj, eller dit barn, der har styr på det, eller du har haft mulighed for at udlicitere det, så indsæt madlavning og rengøring i stedet for vasketøj i livsligningen.
For alle de hverdagspligter, vi indimellem forbander langt væk, fordi de afholder os fra andre ting, er måske netop konstanten i vores liv. Mens verden tumler afsted, mens vi lærer at leve kvindelivet med vores kroppe og alt det, de vil os, med arbejde, veninder, mænd, børn og tagrender, der skal renses, så er det hverdagen, der giver os den konstant, der aldrig er afhængig af, hvordan du har det.
Hverdagen og pligterne er der, uanset om du er i gang med din ægløsning eller med din overgangsalder, eller om du pønser på at finde en at få barn nummer fire med. Hverdagen er på den måde nådesløs, men den er også en gave. Det er hverdagen og dens mange forskellige former for forpligtelser, der skærper vores blik for lykken, mens den tvinger os ud af sengen på selv de sorteste dage. Hurra for alle de hverdage, vi på nogen måde kan skrabe sammen.
