Skuespiller Julie Agnete Vang: ”Jeg blev hurtigt stormfuldt forelsket – og ofte i de forkerte”

Hvad er det bedste ved den alder, du har nu?

"Da jeg var yngre, følte jeg mig aldrig gammel nok. Jeg er lillesøster i en søskendeflok ud af tre og har altid haft en følelse af at være ”den lille” og hende, man ikke skulle lytte til. Men med årene – og særligt de senere år – har jeg mærket, at mine omgivelser er begyndt at se mig i et andet lys.

Jeg bliver taget mere alvorligt. Jeg er også åbenbart nået den alder, hvor gåture er the shit. Da jeg var barn og ung, var det kun noget, jeg gjorde modvilligt, eller når der var en krise, der skulle bearbejdes. Nu går jeg helst hver dag med den største vellyst og gerne så langt som muligt."

Læs også

Kirsten Hylleberg lever ”økonomisk bevidst”: Her er hendes 10 bedste tips Nillou Zoey Johannsen: At være voksen handler for mig om én eneste ting

Hvilket råd ville du give til dit yngre jeg?

"Ro på Julie! Pas nu lidt på selv, og tilgiv dig selv for dine fejltrin. Du skal nok nå det hele … Også den der kærlighed. Jeg var en lidt søgende og usikker, ung kvinde i mine 20’ere og blev hurtigt stormfuldt forelsket – og alt for ofte i de forkerte.

Jeg kom ind på teaterskolen i første hug som 18-årig og kom derfor også meget ung ind i en barsk branche. Jeg havde masser af selvsikkerhed, når det gjaldt mit arbejdsliv, men manglede lidt på selvværdsfronten, tror jeg, så jeg følte mig ofte alene og troede, at jeg nok aldrig ville være heldig at finde den helt store kærlighed."

Hvordan kom du usikkerheden til livs?

"Måske lever jeg bare lidt bedre med den nu. Jeg synes, at det er lidt friskt at sige, at nu er jeg et fuldstændigt perfekt sted i mit liv, hvor jeg bare ingen problemer har. Jeg synes også, at jeg bliver usikker i dag. Men jeg synes bare ikke, at det vælter mit liv. Jeg er måske bedre til at håndtere det.

Og jeg tror muligvis, det har noget at gøre med, at jeg i virkeligheden har skullet have nogle skrammer for ligesom at blive lidt mere robust. Jeg tror, jeg er blevet passet rigtig godt på som barn af mine forældre, og de har været rigtig gode til at sørge for, at jeg ikke stiftede bekendtskab med for mange forfærdeligheder. Måske var jeg lidt et curlingbarn. I bedste mening.

Men i virkeligheden er livet jo bare for det meste benhårdt. Og så er der også en masse glimt af noget lykkeligt. Og det vidste jeg ikke noget om dengang. Der troede jeg, at det var omvendt.

Fordi det var min barndom jo, så jeg tror lidt, jeg fik et heftigt wakeupcall, da jeg kom på teaterskolen og ind i branche, hvor der er så få ting, du kan føle dig sikker på. Så egentlig har jeg bare måske skullet lære, at livet er sådan, og finde trygheden i det. Livet er ikke altid lykkeligt – og det er også okay."

Læs også

Moniques underviser bad alle om at ringe til deres ekskærester – det blev en øjenåbner

Hvad er det vigtigste, dine forældre har lært dig?

"At penge er ligegyldige, især hvis du vil være lykkelig, og at det er vigtigt at værne om de familiebånd, som vi nu engang har, for vi ved ikke, hvornår vi får brug for hinanden."

Hvad har du selv lært af at blive mor?

"Jeg har lært, hvor rummelig jeg kan være, når det gælder, og jeg har lært at planlægge min dag meget bedre. Jeg har altid været meget følsom, men min sårbarhed er blevet dybere og mere konstruktiv. Man siger, at lykken falder, og meningsfuldheden stiger, når man bliver forældre, og det kan jeg genkende.

Alt imens du bare er dybt forelsket i det lille menneske, ligger det der store ansvar sig som en dyne over dig. Når man bliver forældre, sker der automatisk en øget aktivitet i amygdala i hjernen, der gør, at man for alt i verden vil beskytte sit børn. Og den aktivitet skal jeg da lige love for, at jeg har mærket. Wuauw."

Hvornår har du mærket den mest?

"Det er især, når det kommer til mobning og det at føle sig uden for fællesskabet. Så er det, at jeg virkelig godt kan forstå, hvorfor min mor og far pakkede mig ind. Nu er min ældste bonussøn snart ved at have den alder, hvor han måske en dag skal have en kæreste.

Og jeg kan få helt ondt i maven på deres vegne, når jeg tænker på, at de skal opleve kærestesorg. Men især med den yngste har jeg altid været utryg, når hun var syg, eller jeg skulle lade hende cykle helt selv i trafikken. Også når hun skal til svømning, for hvad nu hvis de ikke holder øje med hende, og hun lige drukner i undervisningen?

Sådan nogle helt åndssvage, irrationelle ting. Det er et kontroltab, hvor der jo er en reel fare, men man skal stadig kaste dem ud i det. Så der handler det bare om at smile og stole på, at det nok skal gå."

Hvilket af dine karaktertræk holder du mest af?

"Jeg kan få mine venner og min familie til at grine, det kan jeg godt lide. Jeg kan især få min mand til at grine. Jeg er også ret uforfængelig, hvilket, jeg har erfaret, har en afstressende effekt på mine omgivelser."