Kære brevkasse: Jeg er så vred over, at min veninde ser min eksmand

Hjemmet brevkasse

Jeg har brug for et fuldstændig ærligt og uvildigt svar på mit dilemma. Mine veninder og kolleger ser jo tingene fra min side og holder derfor altid med mig.

For snart syv år siden valgte jeg at blive skilt fra min mand gennem 19 år. Vi havde dengang mange fælles vennepar. Mange af parrene valgte naturligt side, alt efter om det var mine veninder eller min mands venner.

Men ét par har aldrig rigtig valgt side, og det er her, mit dilemma er: Min tætteste og bedste veninde og hendes mand bliver ved med at komme hos min eksmand og hans kone. Det var ikke engang mændene, der oprindeligt havde kontakt, men os to kvinder. Min veninde og eksmand deler erhverv og har derfor naturligvis også en del tilfælles der.

Problemet er, at jeg har delt alt med min veninde. Også alle de ting om, at min eksmand virkelig har trådt på mig, bevidst har chikaneret mig, snydt mig økonomisk og har nedbrudt min datter.

Det gør mig derfor så ked af det, når hun fortæller, at de lige skal til grillaften hos ham og hans nye kone, selvom hun altid får det til at lyde, som om hun ikke kan slippe udenom og som noget, hun nærmest har været tvunget til.

Jeg har ikke tidligere sagt noget til hende – men sandheden er, at det gør mig vildt ked af det. Hvordan kan min veninde, der har været vidne til, hvad min eksmand har gjort ved mig og mine børn sidde til grillaften hos ham?

Jeg er på nippet til at droppe hende, selvom vi har kendt hinanden igennem 20 år, fordi jeg føler hun er illoyal. Jeg vil jo bare gerne omgive mig med folk, der vil mig det godt. Er det forkert at ønske at mine nærmeste ikke omgås min eksmand?

Vibeke Dorph svarer

Vi, der vælger at blive skilt, skal huske på, at det er et valg, vi selv har truffet. Det er ikke et valg, vores omgivelser har andel i og derfor skal stå til ansvar for. Det gælder for børn og familie især, men det gælder også vores venner.

Jeg ved godt, at den slags kan være svært, fordi der er så mange sårede følelser og bristede forhåbninger involveret i en skilsmisse, men det er altså i dit tilfælde ikke din veninde og hendes mand, der valgte, at du skulle gå fra din mand, det var dig.

Det er derfor lidt barnligt at kræve, at din veninde også skal tage afstand fra din eksmand, der vel også med årene er blevet hendes og hendes mands ven. Jeg kan godt sætte mig ind i, at det kan være svært, men er man voksen nok til at blive gift og skilt, så er man også voksen nok til at tolerere, at ens venner ser dem, de har lyst til – også ens eksmand.

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: Hjælp, jeg bliver ved med at skrive med fremmede piger, selvom det sårer min kæreste hver gang.

I dit tilfælde fornemmer jeg tilmed en dårlig samvittighed hos din veninde, som jeg egentlig ikke synes, hun har grund til. Igen, du besluttede selv at gå fra din mand, det er ikke noget, hun havde indflydelse på og derfor nu skal stå til ansvar for. Hvis vi alle skulle være så solidariske, når vores medmennesker blev trådt over tæerne, så ville alt jo ende i ragnarok.

Var jeg dig, så ville jeg derfor tage en snak med min søde veninde. Jeg ville sige til hende, at det her er en svær situation for jer begge to, men at det eneste, du vil og kan kræve af hende, er at hun er dig en loyal veninde. Altså, at hvad du fortæller hende, ikke går videre.

Skriv til Vibeke

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk.

Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.

Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.

Sæt hende så fri til at gøre, som hun vil, jeg tror, du selv vil have godt af at gøre det. Det vil føles som en befrielse at give slip på vreden og jalousien også mod din eksmand. For du skal videre. Du skal ikke hænge fast i en fortid og en skilsmisse, du selv var med til at træffe beslutning om for mere end syv år siden.