"Skal vi blive skilt... for anden gang?"

Spørgsmål om at kæmpe for et ægteskab

Jeg blev for et år siden gift igen med faderen til mine nu to teenagebørn. Vi blev oprindeligt gift i 1999 og skilt igen i 2005. Det var mig, der gik fra ham, fordi jeg mødte en anden, og jeg fortrød efter et års tid rigtig meget.

I de ti år, hvor vi ikke var sammen, har jeg set ham som min bedste ven. Vi talte godt og havde et fint forhold omkring samarbejdet med børnene. Mens vi var skilt, fandt han en ny kvinde og fik to børn med hende.

Det var desværre et ret giftigt forhold. Det har ikke noget at gøre med mit nuværende problem, men jeg tænker, at min mand i sit forhold med hende fik nogle anderledes adfærdsmønstre, som jeg aldrig har kendt til. Jeg har nemlig opdaget, at min mand har en masse rammer, som han synes, jeg skal passe ind i.

Han mener, at jeg roder for meget, til tider drikker for meget, har forkælet vores børn osv. osv. I det hele taget stiller han hele tiden krav til, hvordan jeg burde være.

Jeg føler ikke, at jeg bliver elsket for den, jeg er. Jeg føler, at jeg skal gå på den smalle sti, som han udstikker, for at blive elsket.

Jeg kan ikke bare sætte foden ned. Jeg har virkelig prøvet nogle gange, men så bliver vi rigtig meget uvenner, og det tager lang tid, før det bliver godt igen. Jeg har en forhistorie med depression og angst, og det ved han godt.

Da vi var fra hinanden, var det ham, jeg kunne læne mig op ad, når jeg havde det dårligt. Men det kan jeg ikke mere. Han orker det ikke, siger han. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.

Vores børn og familie er jo henrykte over, at vi har fundet sammen igen. Skal man kæmpe for et ægteskab, som måske var en fejl? Jeg tænker, at vi måske har forandret os for meget. Jeg er så meget i tvivl, og jeg er så ulykkelig. 

Vibeke Dorph om roller i parforholdet

Vi har det tit med at give hinanden roller i et forhold. På mig lyder det til, at din mand har fået „politimandsrollen“ i jeres. Politimanden er ham, der hele tiden går rundt og holder øje med, om tingene går rigtigt for sig, eller om der bliver trådt ved siden af. Det er ham, der søger kontrol og orden i forholdet. Det er faktisk ikke nogen rar rolle at påtage sig, og folk gør det som regel også kun, fordi der er et kaos inden i dem selv, som de søger løst ved at skabe ydre orden. Den type mennesker er ulidelige at leve sammen med, men når man ser på, hvad der er sket i din mands liv i de seneste år med to forliste ægteskaber og fire børn oveni, så kan jeg godt sætte mig ind i, at han er desperat efter at få skabt noget orden.

Du lyder derimod til at have påtaget dig rollen som „lillesøster“. Lillesøsteren er hende, der græder, bryder sammen og søger trøst og lindring hos den anden. Det er hende, der hele tiden spørger „hvorfor“ i stedet at udstikke et „hvordan“. Og det er hende, der påpeger problemerne, men ikke selv kommer med egentlige løsninger på dem. Den type mennesker er også ulidelige at leve sammen med, fordi de hele tiden tvinger deres omgivelser til at være de voksne. Jeg forstår f.eks. ikke, hvordan du kan finde på at klandre din mand for dine angstanfald og andre personlige problemer. Det er jo dine problemer, dem skal du da selv tage ansvar for og se at få løst. Vil I to hinanden seriøst, så skal I begge to starte med at smide jeres gamle roller langt væk. I skal begynde at tage hinanden, jer selv og jeres forhold lidt mere alvorligt. For vil I hinanden, så må I begynde at opføre jer som voksne og ansvarlige mennesker, der lytter til hinanden, retter ind, taler fornuftigt om jeres udfordringer og tager ansvar.

For at kunne det, så tror jeg, at I har brug for professionel hjælp, så start med at søg den. Vil din mand stadigvæk ikke det, ja, så hils ham og sig, at intet forhold vokser ved, at man smækker hårdt med køkkenlågerne. Det gør det kun, hvis man giver sig tid til at tale ordentligt sammen, og det er det, I begge to skal tage jer sammen og se at få lært.

Skriv til Vibeke

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk.

Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.

Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.