Kære eks-dame: Du kender mig ikke, men jeg dater ham, du gik fra
Det er altid en god idé at efterlade sine kærester i samme tilstand, som man selv gerne vil finde en ny i. For hvor er der mange knuste mænd derude.
KLUMME: Kære eks-dame. Du kender mig ikke, men jeg dater ham, du gik fra. Faktisk ville jeg hellere drikke dus med dig. Så ville jeg give dig en sjus og en high-five for stadig at fylde så meget i hans liv. Det, han siger, er, at du fik nok. Og at han ikke forstår hvorfor. Du er videre. Men det er han godt nok ikke. Han virker ærligt talt bitter i kanten, synes jeg.
LÆS OGSÅ: Her er nøglen til at holde begæret i live
Sidst jeg så mine veninder (du ville elske dem, tror jeg), talte vi om mandegrupper. Fællesskaber, hvor mænd har lov at snakke om følelser. Mine damer syntes, at den type mænd lød meget lidt tillokkende. Og så skældte jeg altså lidt ud. Jeg vil have flere mænd, der taler om det, der gør ondt.
Hvad med dig? Oplever du også, at mænd er dårlige til at tale med hinanden om de her ting? F.eks. spørger mine børns fars venner mig, hvordan det går med vores skilsmisse (glimrende, tak!). Du har stensikkert gode veninder, som du har vendt hver eneste ting med. Men hvad med ham? Altså, han har mig. Som han knapt nok kender.
LÆS OGSÅ: Derfor bekræftede min tatovering at jeg var gledet fra min mand
For når mænd ikke taler om følelser med hinanden, så vender de det indad. Eller taler med nye kvinder. Om alt det, de er vrede over og kede af, og der er meget. De lægger ikke fingre imellem. Jeg har gennem mange dates nikket forstående (og planlagt flugtstrategi), mens din eks eller andre mænd hældte ting ud over cafébordet, som man normalt gemmer til sin mor eller terapeut.
Er du klar over, hvad han siger? Om dig? Som han ser det, gik du i frø, du havde aldrig lyst til ham, ægteskabet faldt sammen, mens han kæmpede (synes han selv). Selvfølgelig er der to sider til den sag. Jeg hører dig, søster. Han var da en klaptorsk og kunne klart have gjort det bedre. Og nu er det for sent. Åh, det husker jeg godt fra mig selv. For hvem gider knalde sin mand, hvis han aldrig er hjemme eller aldrig hjælper til? Hvis han aldrig kommer med noget selv, og man skal hive det ud af ham?
Vi er mange fraskilte kvinder, der kender det. Han kørte derudad i sin rille, vi fik behov for at mærke, hvem vi var, mærke noget sjovere. Især efter børnene kom. Jeg har selv to, og nej, din eks vil nok ikke møde dem, for dér er han SLET ikke. Men børn slider også. Man bliver en anden kvinde, og som mig har du har nok savnet hende, du var - og den mand, du forelskede dig i. Han blev fjern, hans arbejde var vigtigere end det derhjemme, han forførte dig aldrig længere og han så ikke, hvor træt du var af det, før du var skredet. Jo, jo.
Nu føler han sig kørt af sporet, han så det ikke komme (og selvfølgelig burde han det!). Han lufter sit nederlag overfor mig. Han prøver at bearbejde det og bruger mig til at forstå, hvad der skete. For I taler ikke sammen. Fint, men det er ikke muntre dates.
Nu kan han godt invitere ud, tage sig tid, være fantasifuld og øm i sengen, når han kan. Men hans hjerte er noget rod. Han tænker så meget på dig, at han ikke forelsker sig. Han er bange for at give slip igen. Jeg tror stadig på kærlighed, men ikke med ham. Det synes jeg, du skulle vide.
Og i stedet for at du fik luft, så tager du børnene mest. Hvorfor, egentlig? Jeg siger dig, sådan en 7/7-ordning er fantastisk. For fædre vokser med opgaven. Mine unger (og deres far) er ret pjattede med den - og mit sociale liv lige så. Det er fordi, du har ungerne, at han kan se mig så meget.
Altså, jeg kender ham jo ikke så godt som du. Det kommer jeg ikke tæt nok til. Jeg ville godt se, det du så, da du faldt for ham. Der var jo en grund til, at du elskede ham. En grund til, at du ville smadre din krop med netop hans børn (det er gas, du ser stadig knaldgodt ud). Selvfølgelig er der også en grund til, at du gik. Men jeg er træt af at prøve at rette ham ud efter dig og andre eks'er. Og jeg tror, du er træt af, at han siger de her ting om dig.
Skal han ende som sur singlemand, som ingen andre vil have? En bitterpik? Det er ikke dit ansvar, han må også selv hjælpe til, selvfølgelig. Men måske kan vi hjælpe ham på vej? Tal med ham. Lyt. Sig til dine veninder og deres mænd, at de også skal tale sammen. Har du ikke også undret dig over, hvor mange af den slags mænd, du selv møder nu? Du og jeg, dame, vi fortjener bedre. Det vil jeg gerne skåle på med dig.
LÆS OGSÅ: Ting der ændrer sig i parforholdet
LÆS OGSÅ: 6 situationer, hvor jeg som kvinde er blevet mindet om, at jeg (stadig) trækker læsset derhjemme
LÆS OGSÅ: 7 tegn på at du giftede dig med den rigtige