Kære Robak: "Hvordan skaber jeg et fælles hjem uden at bestemme det hele?"
Hvordan kan jeg være med til at skabe et fælles hjem, uden at manden føler, at jeg bestemmer det hele, spørger en læser Michael Robak i denne uges brevkasse.
Kære Robak
Jeg er i midten af halvtredserne og har mødt en sød fyr, som bor i den anden ende af landet. Planen er, at vi beholder mit hus som sommerhus. Hans forslag er, at vi finder et hus sammen dér, hvor han bor – i første omgang til leje. Jeg har ikke nogen problemer med at flytte til hans del af landet. Til gengæld har jeg dårlige erfaringer med at flytte ind i en kærestes hjem. Da jeg prøvede det sidst, fik jeg ikke lov til at tage mine egne møbler med, men kun få private ejendele. Der var ikke plads, mente han, og han brød sig ikke om, at der skulle flyttes rundt. Det ville give ham stress.
Denne gang tænker jeg, at vi sammen supplerer min kærestes møbler med noget, vi begge kan lide, så jeg føler, at det også er mit hjem. Så hvordan kan jeg være med til at skabe et fælles hjem, uden at manden føler, at jeg bestemmer det hele? Umiddelbart tænker jeg, at det skal foregå i ligeværdighed, men hvordan gøres det bedst i praksis?
Min nye kæreste er meget fornuftig, og det var ham, der foreslog, at vi lejer et hus sammen, så der også er plads til mig.
Hilsen Den Bekymrede Egoist
Kære Bekymrede Egoist,
Tillykke med kærligheden. Det lyder, som om du denne gang har fundet en ordentlig og sød mand, der er interesseret i, at I sammen skal få en jævnbyrdig start på jeres nye forhold. Det er en god begyndelse, og derfor skal du måske ikke bekymre dig så voldsomt.
Hvad skal du gøre, så det forbliver en ligeværdig proces? Det kan være en udfordring, når to voksne mennesker skal flytte sammen. Det er jeg med på. Forventninger, to sæt normer – og i jeres tilfælde – indretningen af et helt hus skal afstemmes. Der ér mange faldgruber. Men lyt, vær indstillet på mange kompromisser, og giv plads til den andens særheder.
De fleste er villige til at gå meget langt for at finde kompromisser – i særdeleshed, hvis de føler, at der bliver lyttet til dem, og de ikke bliver tromlet af en partner med et Ilva-katalog i hånden, der vil belære dem om tidens trends. Mange mænd har som regel bare et par enkelte ønsker, de meget gerne vil have opfyldt. I den proces må man som ny partner acceptere et par voldsomme højtalere eller et højt skattet fotografi af en elsket, afdød schæferhund.
Med andre ord er diplomati altafgørende, men lidt kys, grin og hvidvin hjælper som regel også processen glattere igennem.
LÆS OGSÅ: Kære Robak: ”Jeg føler mig ensom i mit parforhold”
LÆS OGSÅ: Kære Robak: ”Hvordan rummer jeg min provokerende ven?”
LÆS OGSÅ: Kære Robak: “Min søster overskrider mine grænser”