Karen Simonsen: Min mor ville ikke have kemo
Da designer Karens Simonsens mor fik fjernet en knude i brystet i 2012, takkede hun efterfølgende nej til kemoterapi. Det fortæller Karen Simonsen i et stort interview i denne uges ALT for damerne, som sætter fokus på kampen mod brystkræft.
– Hvis hun havde takket ja til kemo lige efter operationen, havde hun overlevet. Det prøvede lægerne også at overbevise hende om. Det kan godt være, at kræften var kommet igen, men hun havde i hvert fald levet nogle år, siger Karen Simonsen, der ikke er i tvivl om, hvad hun ville have rådet sin mor til at gøre, hvis hun havde haft muligheden.
– Jeg tror ligesom min mor, at mennesket har spirituelle kræfter, men når det gælder kræft, tror jeg altså ikke, at man kan helbrede sig selv. Hun skulle 100 procent have takket ja til kemoterapi. Der er ting, man kan tillade sig at gamble med som karriere og investeringer – det har jeg selv gjort hele mit liv. Men du kan ikke gamble med kræft. Dér er du nødt til at lytte til eksperterne, dér kan du ikke tro, at du er eksperten og kan sige, hvad der er det bedste.
Til sidst valgte Karens mor da også at takke ja til kemo.
– Hun vidste godt, at klokken havde slået, men forsøgte alligevel, da hun jo havde håbet. Men på det tidspunkt var kræften gået i lymfesystemet, og så er det svært. Efter behandlingen var hun komplet udmattet. Også fordi hun på det tidspunkt var meget syg. Hendes krop havde ikke mange kræfter tilbage. Ti dage efter fik hun på ny en omgang kemo, men lige meget så det ud til at hjælpe, siger Karen, som mistede sin mor til kræften 71 år gammel.
Læs hele interviewet om, hvorfor Karens mor ikke ønskede kemo, og hvordan morens død har påvirket hende.
FÅ ALT FOR DAMERNE HVER UGE MED ET GODT ABO-TILBUD