Kirsten Olesen: Jeg ved ikke, om man kan ældes med ynde

Hvornår vidste du, hvad du ville bruge dit liv på?

– Det vidste jeg, da jeg gik i 3.g. Jeg havde aldrig drømt om at blive skuespiller. Jeg læste tilfældigvis en annonce, at man kunne gå til optagelsesprøve på Odense Teaters Elevskole uden at være indstillet af en skuespiller. Jeg var til optagelsesprøve, mens jeg gik til studentereksamen. Jeg var oppe i skriftlig tysk om formiddagen, og om eftermiddagen var jeg til eksamen på Odense Teaters Elevskole. Jeg havde spillet skolekomedie i 2.g og fået god respons, og tænkte "hvor svært kan det være?". Og så kom jeg ind.

Hvornår har du nydt dit arbejde mest?

– Jeg nyder det mest, når jeg er sammen med kollegaer, jeg svinger og falder i hak med. Og en inspirerende instruktør, en fantastisk tekst og en dejlig scenograf. Det var ikke fordi, min rolle var stor, men stykket "Richard III" på Det Kgl. Teater sammen med bl.a. Søren Sætter-Lassen, det nød jeg. Det var en ret genial forestilling.

Hvem ville du helst tilbringe en dag sammen med?

– Min mand. Han døde tidligere på året. Han var mit liv, mit livs kærlighed. Han betød alt for mig. Vi mødte hinanden på en turné, hvor han var musiker, og jeg var skuespiller. Vi lærte hinanden at kende stille og roligt igennem arbejde, og så fandt vi ud af, at vi ikke kunne undvære hinanden, og så var vi sammen i 40 år.

Hvordan ældes man med ynde?

– Det ved jeg ikke, om man kan. Haha. Men man kan ældes med lidt godt humør måske. Og lade være med at tage det så tungt og se fordelene ved det, for hvad er alternativet? Jeg tror, det er lettere at ældes med godt humør end med ynde. Tage tingene, som de kommer og anerkende sine rynker, når de kommer, som en del af en og byde dem velkommen. For ellers får man det meget skidt med sig selv.

LÆS OGSÅ: Helle Fagralid "Sorg og Glæde var en kæmpe udfordring"

Hvad er det vigtigste, din mor har lært dig?

– Min mor har lært mig mange ting. Vi var forskellige mennesker, men jeg respekterede og elskede mine forældre meget højt og var stærkt knyttet til dem hele livet. Vi har en meget stærkt familietradition, og det er nok noget af det vigtigste, jeg har lært af hende. At holde sammen på dem, man elsker.

Hvad bør enhver kvinde have opnået i sit liv?

– Alle mennesker burde opleve kærligheden. At man får lov til at give sig selv til et andet menneske, helt og holdent uden forbehold og blive taget imod af et andet menneske på godt og på ondt.

Er der en dag i dit liv, der betyder noget særligt?

– Jeg har mange. Den dag, hvor jeg blev gift med min mand, husker jeg tydeligt. Vi blev gift så sent. Det var i 1997 efter 23 års bekendtskab. Pludselig syntes vi, at vi var lidt dødelige, og så ville vi gerne give hinanden en kærlighedserklæring. Vi blev gift på Rådhuset i København. Bagefter holdt vi en intim fest med de bedste venner. Det var til en frokost under nogle parasoller nede ved kanalen på Christianshavn. Om eftermiddagen fløj vi til Venedig og holdt bryllupsrejse dernede.

Hvordan skal man være for at blive din ven?

– Jeg har mange forskellige slags venner. Og den mangfoldighed sætter jeg stor pris på. Jeg kan godt lide, når folk tør vise, hvem de er. Når de ikke er påholdende, nærrige og karrige. Ærlighed, åbenhed, nysgerrighed og interesse er gode kvaliteter.

Hvilken rejse ville du aldrig tage på igen?

– Nogle gange bliver det kiksede, man oplever på en ferie, jo også det, man snakker om og griner mest af bagefter. Så der er ikke nogen ferier, jeg ikke ville opleve igen. Jeg har været arresteret i Italien, men derfor vil jeg da gerne tilbage til Italien igen. Haha. Jeg var meget ung, vist nok 17 år, og der var nogen bagved, der rev fat i mig. Så vendte jeg mig om og langede en lussing ud, og så var det altså en politibetjent! Jeg blev slæbt væk fra Markuspladsen med en politibetjent ved hver arm og var arresteret i fire timer. Jeg fortalte dem, at de bare lige skulle vide, hvordan det var at have lyst, langt hår i Italien. Så blev jeg lukket ud.

LÆS OGSÅ: Anders Matthesen har skrottet halvdelen