Ea Ørum: Hvorfor mister mænd så tit interessen efter sex?

Jeg bliver løbende kontaktet af en mand, som jeg for et par år siden mødte en uendelig våd sommernat. Dengang gik jeg med ham hjem, men vi havde ikke sex. Lad os kalde ham boomerangen. For nylig skrev han igen. Repertoiret i hans beskeder svinger, men han kommer altid omkring, at han er enormt liderlig. Jeg svarer hver gang nogenlunde det samme; at hvis vi havde haft sex den aften, ville han aldrig have givet lyd. Forleden accepterede han for første gang den antagelse – og ville stadig gerne mødes.

Det fine ved boomerangmanden er, at han fornemt viser, hvad der er på spil i teorien "Value of Things". Jeg lærte værditeorien at kende på Facebook, efter en veninde havde forladt sin mand. Han er et humoristisk finansgeni, og med sit knækkede hjerte postede han diagrammet "Value of Things", hvor tre faktorer spiller ind: "Before having it", "When having it" og "After losing it". De tre parametre viser, at før vi får en genstand, besidder den stor værdi. Når vi så har den, bliver den meget mindre værd, men idet vi mister genstanden, genvindes værdien. Mennesket er i sandhed et utaknemmeligt skarn.

LÆS OGSÅ: Klumme: “Hvorfor tror nogle mænd stadig, at kvinden passer ilden, mens de er ude at jage?”

Det er ikke finansgeniet, som har udviklet den tankevækkende teori. Neil Cummings, professor i kunst, har skrevet en bog med titlen "Value of Things", der bl.a. handler om fortidslevns vej til museer – hvordan hverdagsartefakter får udstillingsværdi.

Jeg ville ønske, jeg kunne diske op med en valid guide til, hvordan man lever passioneret og samtidig holder fast i værdien "when having it". Der er brug for den manual. Plastik flyder i havene som en livstruende hilsen fra vores overforbrug, og hjerter slås i stykker, fordi vi mister interesse. Vi bruger og smider væk.

Lysten til grønnere græs har eksisteret lige så længe som kulturbærende myter, men for første gang i verdenshistorien kan vi kulturelt og økonomisk tillade os at slippe det, vi ellers først havde udvalgt. Vi kan anskaffe os nye hjem, karriere og familier. Vi værdisætter samtidig alting for at finde ud af, hvor attraktivt det er, og for at sætte ord på, om det er godt nok til os. Og hvis vi ikke bruger økonomi som målestok, taler vi om f.eks. seksuel og social kapital. Alle falder og stiger i værdi. Der findes ingen konstanter på den sociale børshandel.

Boomerangmanden postede efter henvendelsen et foto af sin kæreste på Facebook i undertøj, så man rigtig kunne se hendes store mave. Der er noget med babyer og den her værditeori. Det er jævnligt sket, når gamle kærester og det, der ligner, har fået barn nummer to, at sms'er og hilsner i min Facebook-indbakke er dukket op. Fortiden, mig, får værdi igen. Ligeledes har jeg veninder, som glemmer alt om, hvad der engang var vigtigt for dem, idet en mand med farpotentiale træder ind i manegen. "Value of Things" påvirker vores kærlighedsliv.

LÆS OGSÅ: Klumme: Forbandede mislykkede kernefamilieprojekt

Når jeg nævner teorien for min kæreste, afviser han den med, at kærlighed da vokser over tid. Men når han fortæller om sin studietid, hvor livet var florlet, siger hans brede smil og mere afslappede skuldre det samme, som når vi spiser aftensmad i Ikea – bare med modsat fortegn. Jeg har 110 % forståelse for, at det helt sikkert var sjovere at kysse sig igennem fredagsbaren, end noget kødbolleagtigt med Family-rabat nogensinde bliver.

Det er trist, når "Value of Things" omsættes til strategi, f.eks. at undgå sex på første date, eller til særlige attituder for at virke mere dragende. Mit håb er, vi kan bruge indsigten til at vente med større nyanskaffelser, f.eks. mobiltelefoner og ægtefæller, til de gamle er helt brugt op. Jeg efterspørger en mere økoagtig, bæredygtig kærlighed.

LÆS OGSÅ: Klumme: Vi skal ikke finde os i de venner, der konstant er forsinkede

LÆS OGSÅ: Klumme: “Jeg er blevet for uærlig, for distanceret og for kontrolleret i mine nære relationer”

LÆS OGSÅ: Klumme: “Klitoris har prøvet lidt af hvert, og jeg kan godt forstå, hvis mandens prostata er lidt jaloux”