Klumme: Skal kvinder til at praktisere en kunst, mænd har forfinet i århundreder?

Jeg kæmper altid hen mod inbox-zero, som lyder sejere, end det er. I bund og grund handler det jo bare om at tømme sin digitale postkasse lige så ofte, som man ville gøre med sin fysiske. Men det er ikke så lige til med den der Gmail, for jeg tilhører de typer, der altid tror, at de vil få læst flere af de politiske nyhedsbreve, trendforecasts og essays af intellektuelle essayister, deres inbox bugner med, end de rent faktisk (nogensinde) gør. Derfor må jeg også minimum en gang om ugen sætte gang i den store delete-knap og rydde ud i stakken af mails.

Under den sidste oprydning faldt jeg over en mail, hvis emnefelt talte så meget til mig, at den ikke blev underkastet sletteknappen. "I 2023 vil jeg være mere inkompetent", stod der, og afsenderen var The New York Times' lillesøster-site The Cut. Hvorfor havde jeg gemt den? Mig, der lider af kronisk 12-talspige-symptomer parret med lige mængder af impostor-syndrome og pleaser-gen? Hvorfor ville jeg gerne læse om tilstræbt utilstrækkelighed?

Læs også

Nillou Zoey Johannsen: At være voksen handler for mig om én eneste ting

Måske fordi inkompetence i mine øjne lignede noget, der kunne minde om ægte luksus. Simpelthen at bestræbe sig på at være så exceptionelt dårlig til alt det, jeg i forvejen ikke bryder mig om, for dermed at være sikker på, at jeg aldrig bliver spurgt. Artiklens forfatter beskriver, hvordan hun blot praktiserer den kunst, som mænd har forfinet i århundreder.

Ved at undlade at sortere pink trusser fra hvide T-shirts kan man slippe for en hel husholdnings vasketøj. Ved aldrig at lære at pakke en pusletaske kan man slippe for babysvømning, motorisk legestue, ja, måske endda en hel barsel. Og ved aldrig at sætte sig ind i, hvordan sundhedsvejen/aula/nemlig.com virker, kan man slippe for at tage stilling til næste vaccine/forældre-møde/aftensmåltid.

I første omgang forargede artiklen mig. For det er jo helt ærligt dybt manipulerende at snige sig uden om opgaver, der skal løses, ved blot at være den dårligste til at udføre dem. Men ved nærmere eftertanke gik det op for mig, at jeg faktisk praktiserer det allerede. Jeg har aldrig lært at parallelparkere, og det betyder ikke blot, at jeg opfylder en af de mest fortærskede kønsklicheer, men også at det altid er min mand, der henter og bringer vores tre børn, når de skal til svømning, basket og ballet.

Jeg aner ikke, hvordan man skifter sikringer, aflæser en elmåler, skifter olie på en bil, renser tagrender eller luger ukrudt. Jeg kan ikke rense filteret på opvaskemaskinen, og jeg ved ikke, hvorfor vaskemaskinen indimellem lækker vand. Og: jeg har ikke tænkt mig at finde ud af det. Jeg vil være så målrettet inkompetent ud i elinstallationer, havearbejde og automobiler, at ingen nogensinde vil bede mig om hjælp på de områder.

Ja, det er jo meget godt alt sammen, tænker du. Hvordan forsvarer man så sin tilvalgte mangelfuldhed overfor familie, kolleger, kæreste – og mest af alt overfor sig selv? Ved at være bevidst om den. For den springer ikke ud af hensynsløs dovenskab. Tværtimod. Når du ikke bruger energi på at mestre discipliner, som du hader, får du frigivet så meget desto mere energi til alt det, der er værdifuldt – ikke bare for dig selv, men også for andre.

Du bager kagen til mødet, hjælper med jobansøgningen, triller tur med din venindes baby, mens hun sover, eller skriver det mesterværk, vi andre så gerne vil læse. Du gør mere af alt det, du BÅDE kan og vil – og giver de tech-begejstrede, bilentusiasterne og alverdens handy-(wo)men plads på deres domæner.

ALT for damernes klummeskribenter

Sine Gerstenberg

Selvstændig konsulent/skribent, gift og mor til tre. Vild med bøger, kulørte negle og lange løbeture.

Mette Kirstine Goddiksen

Journalist og forfatter, mor i sammenbragt familie med i alt fire børn.

Søren McGuire

Journalist og far til tre, den yngste far på villavejen med den største Willie Nelson-samling.

Nillou Zoey Johannsen

Forfatter, mor til to, iransk født, spirituel tilgang, nysgerrig på livet og altid klar på et lidt for højt grin.

Julia Lahme

Etnolog, forfatter, direktør i eget kommunikationsbureau, mor til to og Johans kone.