Mathilde Freyberg

17-årige Mathilde om kampdagen: "Jeg bruger oceaner af tid på at fortælle mig selv, at jeg er god nok"

Kvinder har i århundreder kæmpet for deres rettigheder, men nye eksempler – herunder coronapandemien og sexismedebatten i efteråret – har tydeligt vist, at kampen langt fra er slut, mener 17-årige Mathilde Freyberg, der til daglig går på efterskole.

Kvindernes internationale kampdag er efter min optik en mindeværdig begivenhed, hvor vi hylder verdens piger og kvinder, ser tilbage gennem den historiske udvikling samt sætter fokus på udfordringer, ønsker og muligheder fremadrettet.

Kvinder har i århundreder kæmpet for deres rettigheder. I 1915 vandt vi endelig kampen om stemmeret og siden ”rødstrømperne” i 1970’erne har kvinder demonstreret, ytret sine holdninger og handlet for en lys fremtid.

Kvindernes kampdag er derfor et symbol på styrke, mod og handlekraft. 

Jeg hedder Mathilde og er fornylig fyldt 17 år. Jeg har altid sat en ære i at hjælpe, hvor jeg kan både i form af landsindsamlinger, frivilligt arbejde og smil til forbigående på gaden. Jeg håber på at løfte folks humør en smule blot af dette.

Jeg har siden barnsben drømt om at redde verden – eller i så fald bare gøre en forskel for nogen, der inderligt fortjener et bedre liv. Jeg bruger oceaner af tid på at fortælle mig selv, at jeg er god nok, som jeg er. Jeg fandt hurtigt ud af, at det er markant nemmere at hjælpe andre, hvis jeg inderst inde har det godt med mig-selv. Det samme råd vil jeg give dig, der læser med.

Vi er nået langt, men langt fra i mål

Man skal være blind for ikke at se uligheden mellem mænd og kvinder, som stadig florerer i dagens Danmark.

Vi er nået langt, hvad angår kvinders ret til at ytre sig og indvielsen i ledergrupper med magt og disciplin, men der er utrolig lang vej til en verden uden kønsulighed. Det berører mig inderligt at vide, at utallige piger og kvinder på verdensplan har oplevet sexisme, kønsdiskrimination, vold og udnyttelse på baggrund af deres køn. Det mener jeg, at vi alle skal kæmpe for at lave om på.

Der er selvfølgelig stor forskel på omfanget af kvinders ulighed på verdensplan. Selvom det udadtil kan føles, som om situationen er markant værre i etniske lande, er det vigtigt, at vi ikke glemmer de udsatte danske kvinder.

Social- og Indenrigsministeriet har den 8. februar 2021 bevilliget midler til at åbne et nødkrisecenter for voldsudsatte kvinder og børn.

Kvindehjemmene er mange steder i landet fuldt booket, og kvinder står i kø for at komme ind under Covid-19-epidemiens udspil. Udover dette toppede udbredelsen af hævnporno blandt unge samt andre former for digitale krænkelser i 2018.

Flere overskridelser af seksuel karakter sker stadig – og er i øvrigt også opstået i politiske sammenhænge på Christiansborg. Der er en kultur, som skal tages seriøst, da både hårdt sprogbrug og mobning på baggrund af køn, hudfarve eller etnisk herkomst forekommer på nettet og i det virkelige liv.

Jeg har også svært ved at forstå, at man som regering kan vedtage en lovgivning om at stramme reglerne for lovlig abort yderligere, som det er sket i Polen i november 2020.

Efter min mening skal alle kvinder have ret til sin egen krop og principper. Enhver kvinde skal have lov til at sige nej for at passe på sig selv – både fysisk og psykisk. Det er vel en menneskeret!

Jeg tror på, at ulighed mellem køn er en af de mest essentielle problematikker at løse for at opnå en mere retfærdig verden.

Feminisme handler om lige rettigheder

Begrebet feminisme skræmmer mange væk, da ordet lyder meget ekstremt og yderliggående. Definitionen af feminisme er ifølge Den Danske Ordbog: ”En ideologi og bevægelse, som arbejder for ligestilling mellem kønnene, herunder forbedrede økonomiske, politiske og sociale vilkår for kvinder.”

Det omhandler derfor ikke om særbehandling eller et råb om hjælp.

Vi kræver blot retten til samme vilkår og rettigheder. Det er en kamp om at bevise, at vi som kvinder og piger er mindst lige så meget værd som mænd og drenge. Er det ikke en grundlæggende præmis i det moderne samfund, at alle skal behandles lige?

Jeg har skrevet dette, fordi jeg synes, det er et utrolig vigtigt emne at starte en debat omkring.

Vi skal hverken glemme historien eller ignorere nutiden.

Jeg ville personligt ønske, at jeg kunne redde hele verden, men jeg må indse, at vi kun kan gøre det sammen. Vi skal være åbne overfor hinandens forskelligheder, det er dem, der gør os stærkere. Sammen er vi en enhed, og sammen skal vi lade os inspirere af hinanden. Det er mit bud på en mere retfærdig og ligestillet verden!

TAK, fordi du læste her til, gem gerne klummen, og læs den igen, når du ved en fejltagelse ikke behandler andre med respekt.

Mathilde Freyberg

  • 17 år.
  • Går i 10. klasse på Oure Efterskole.
  • Begynder til sommer på STX på Stenhus Gymnasium i Holbæk.