Køkkenchef på Kiin Kiin: "Livet er for kort til at være helt oppe i sin egen popo"

Hvilken musik lyttede du til, da du var 13? 

– Pop! Jeg lyttede til alt godt fra poppens verden i 90’erne. Spicy Girls, Backstreet Boys, you name it.

Hvornår har du været mest bange?

– Da jeg som 25-årig fandt ud af, at jeg skulle være køkkenchef og skulle bibeholde en Michelin-stjerne. Men det var også den indre frygt, der blev min drivkraft. Frygten for at miste den er der stadig hver eneste dag.

Hvilken begivenhed har ændret dit liv?

– Det var, da jeg blev køkkenchef på Kiin Kiin som 25-årig. Jeg blev færdig som kok som 23-årig, så jeg var jo stadig meget ny. Det ændrede alt både privat og professionelt – både på godt og ondt.

Hvad er din største last?

– Det er nok, at jeg er meget ærekær over for det, jeg laver. Det med at give rum og plads til, at andre kan komme til, det kan godt være svært. For så gør jeg det hellere selv. Der tror jeg, at angsten for at tabe ansigt tager over. Og så bliver man perfektionistisk og flueknepper det hele, selvom jeg har gode, kompetente medarbejdere. Men det er svært at give slip, og det er nok min største last.

Hvornår føler du dig værdsat?

– Det gør jeg, når jeg mærker, jeg er elsket. For mig kan det bare være et lille ord eller et skulderklap. Det behøver ikke være i ting eller i penge, men blot et smil fra gæsterne på restauranten, der viser, at de har haft en god oplevelse – det betyder så meget.

Hvis du kun havde en dag tilbage at leve i, hvad ville du så nå at gøre?

– Jeg ville spise og drikke en helvedes masse med de folk, jeg holder mest af. Og jeg ville spise min mors mad! Hun er en fantastisk kogekone, der laver det bedste traditionelle thailandske mad. Hun slår mig any day i simpel cooking.

Hvad kan få dig til at grine?

– Jeg elsker, når folk er selvironiske. Livet er for kort til at være helt oppe i sin egen popo. Jeg synes, det er så forfriskende, når folk tør lægge sig selv ud, for så går dagene og livet en smule nemmere. Jeg har ekstremt meget selvironi, fordi jeg bundærligt synes, det er fjollet at være uptight.

Færdiggør sætningen: Hvis jeg kunne bestemme ...

– Åh, den er svær. Men så ville jeg nok bestemme ikke at skulle bestemme noget. Jeg gør det jo hver dag, så jeg ville bare gerne give den videre og go with the flow.

Hvad er dit bedste råd mod kærestesorger?

– Fyld dit liv med kærlighed fra de folk, du ved, elsker dig just the way you are. Så brug din tid på de mennesker, der også var der før bruddet.

Hvilket årti ville du trylle dig tilbage til, hvis du kunne?

– Diskotiderne! Slut 70’erne og start 80’erne. Dengang var der ikke rigtig nogen regler, og der vidste man stadig ikke så meget om alle mulige farlige ting. Hele rummet og stemningen, musikken og farverne – det var bare en glad tid.

Hvis du var en filmkarakter, hvilken ville du så være? 

– Så ville jeg være Tornerose bare for at få lov til at sove. Trække stikket, slappe af og ikke lige vide, hvad der rør sig. Nogle gange trænger jeg til, at mit liv kører i gear to i stedet for gear fem.

Hvilken ret elsker du, og hvad siger det om dig?

Jeg kan godt lide papayasalat med grillkylling – eller Som Tam, som den hedder på thai. Det er bare en helt simpel salat med en masse smæk og smag. Jeg synes, jeg er lidt ligesom en papayasalat. Den minder mig om min barndom, om varme og sol, og så siger den meget om, at jeg er thailænder.