En læser fortæller: "Min affære reddede mit triste ægteskab"
Mit ægteskab med Morten havde længe været dødt, da jeg mødte Jens og indledte en affære. Det blev et hedt og intenst forhold, der dog skulle ende et helt andet sted, end jeg havde regnet med. Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.
Læseren i denne fortælling er anonym og med sløret identitet, men redaktionen er bekendt med vedkommendes identitet.
"Skal vi mødes til frokost i morgen?"
Beskeden i den interne mail på mit arbejde, fik mit hjerte til at springe et slag over. Beskeden kom fra ’Jens’, men Jens og jeg havde aldrig talt sammen før. Til gengæld tog vi ofte elevatoren op fra parkeringskælderen sammen om morgenen, og det var sket oftere og oftere på det seneste, at vores blikke var blevet hængende ved hinandens.
De dage, hvor jeg havde set Jens om morgenen, var det som om, jeg svævede 10 centimeter over kontorets flydeparket. Jeg var forandret, når jeg så mig selv i spejlet på toilettet i min pause. Der var liv i mit blik, glød i mine kinder. Siden vi var begyndt at flirte diskret, var jeg også begyndt at gøre mere ud af mig selv. Jeg var endelig kommet i gang med at løbe, mine negle var lakrede og jeg klædte mig mere feminint.
Jens’ besked gjorde mig helt fortumlet. Jeg havde nær væltet min kaffekop ned i tastaturet, da jeg svarede, at det kunne vi da godt. Jeg følte mig som en skolepige. Hvordan kunne det ske for en kvinde som mig, der var 45, mor til to og gift med Morten på snart 20’ende år? Jeg prøvede at skubbe svaret på det spørgsmål så langt væk fra mig som muligt, selvom jeg godt vidste, at det var indlysende. Jeg var ikke længere forelsket i Morten, og sådan havde det været længe.
Jeg var fraværende, da jeg kom hjem den aften, men det ændrede ikke på så meget. Morten og jeg levede parallelle liv. Jeg lavede aftensmad, så spiste vi sammen med vores to store børn og hørte om, hvad de havde lavet i skolen. Morten ryddede op i køkkenet, og når han var færdig, gik jeg i seng med en bog eller min computer og så en film, mens Morten blev hængende i stuen og først gik i seng, når jeg sov. Næste dag var en kopi af den foregående, og sådan fortsatte vores liv den ene dag efter den anden.
Den aften så jeg dog ikke en film på min computer. I stedet googlede jeg mig frem til alt, jeg kunne finde om Jens. Det var ikke meget, men han havde et par gode fotos liggende på Facebook, og alt tydede på, at han var single. Tænk at jeg overhovedet tænkte på det! En del af mig var chokeret over, hvor løssluppen, jeg følte mig. Den anden del lod sig rive med og nød de følelser og kropslige fornemmelser, jeg ikke havde oplevet i mit ægteskab i årevis.
Morten og jeg havde ellers været rigtig glade for hinanden, dengang vi mødtes. Morten var læge, og dengang var jeg sygeplejerske på hans afdeling, men jeg havde på et tidspunkt, da børnene var små, omlagt mit arbejdsliv til et 9-16 job i forsikringsbranchen, hvor jeg havde bedre arbejdstider. Når jeg så tilbage, var det nok der, Morten og jeg var begyndt at glide fra hinanden. Vi havde indtil da haft samme arbejdsplads og kolleger. Nu var jeg et andet sted.
Vi opdelte hverdagen imellem os, tog os af forskellige ting med børnene, og da de blev store nok til at klare sig selv, kunne jeg faktisk ikke huske, hvorfor Morten og jeg havde fundet sammen. Vi var udemærkede til at klare hverdagen sammen, men gnisten og nærværet var væk, og intet af det kom igen, blot fordi vi nu havde mere tid til at være sammen.
Jeg følte, at Morten var passiv og ugidelig, og min irritation voksede støt. To gange i løbet af de sidste par år havde jeg haft overfladiske flirts på mit arbejde. De havde givet mit liv gnist, men jeg var også begyndt at tænke på, om livet skulle fortsætte sådan her? Hvor jeg levede i et stendødt samliv med Morten til daglig, samtidig med at jeg fik bekræftelse og flirt fra andre mænd indimellem?
Det var tanker, der fyldte mit hoved, da jeg kørte på arbejde næste dag, og det var sikkert dem, der gjorde mig mere løssluppen under frokosten med Jens. Normalt var jeg en smule reserveret, fordi jeg var nervøs for, hvad der ville ske, hvis jeg gav los. Men jeg holdt mig ikke tilbage overfor Jens. Jeg kunne mærke, at han var ægte interesseret i mig, og vi kunne næsten ikke stoppe med at tale sammen. Da jeg endelig gik tilbage til min afdeling, sad mine mundvige plastret til i et smil, der ikke ville gå væk.
For første gang trådte jeg over den forbudte linje i mit ægteskab og kastede mig hovedkulds ind i en affære med Jens. Inden længe udviklede den fysiske tiltrækning sig til forelskelse. Jens slog benene væk under mig med sin lidenskabelige tilgang til tilværelsen; han elskede mad, vin, oplevelser, der skete altid noget med ham.
Annonse
Jeg følte mig attrået og i live, og jeg vidste med mig selv, at jeg ville leve mit liv sådan her; jeg ville være sammen med Jens. Jeg kæmpede med mig selv i fire måneder, men det blev klart for mig, at jeg måtte tage konsekvensen af mine følelser og gå fra Morten.
En aften, hvor begge børn var ude hos kammerater, blev jeg siddende i stuen sammen med Morten efter aftensmaden. Jeg sagde, at der var noget, vi var nødt til at tale om. Jeg så med det samme uroen i hans blik, men jeg tænkte, at selvom jeg ikke havde grund til at tro, at han havde fundet en anden, så følte han nok, det samme som mig; at vi var vokset fra hinanden. Jeg var slet ikke forberedt på det, der skete, da jeg havde fortalt ham om Jens: Morten krakelerede foran mig.
Han var i chok, og en sårbarhed, jeg ikke havde set i årevis, trådte frem. Han græd og sagde, at han elskede mig, og at han ikke kunne forestille sig et liv uden mig. Han var godt klar over, at han skulle gøre en større indsats i vores forhold, men han havde længe følt, at jeg ikke ville ham, og han var bange for at blive afvist.
Jeg blev kastet ud i en voldsom forvirring. Jeg følte mig pludselig overfladisk og barnlig, fordi jeg ville forfølge lidenskaben med Jens, og da Morten bad mig om, han ikke kunne få en chance til, hørte jeg mig selv sige ’ja’. Vi aftalte, at Morten ville finde en parterapeut, og at vi skulle starte i et forløb sammen. Det var slet ikke det, jeg havde forventet ville ske den aften. Morten og jeg gik i seng sammen, og vi havde sex for første gang i to år.
Hvis jeg havde følt, at mit liv var kompliceret, da jeg startede min affære med Jens, var det intet i forhold til nu. Jeg følte, at jeg skyldte Morten og vores ægteskab en chance til, alternativt en værdig afsked, og jeg var nødt til at sætte mit forhold til Jens på pause. Det var ikke noget, Jens tog pænt, og det forstod jeg egentlig godt. Han følte, at jeg svigtede ham, og jeg gik fra at svæve rundt på en lyserød sky til at lande hårdt i en virkelighed, hvor jeg var den, der svigtede alle.
Morten gik dedikeret til opgaven med at finde en terapeut, og selvom jeg startede med at se min egen deltagelse i det forløb som en form for ordentlig afsked med Morten, udviklede det sig anderledes. Terapeuten fik mig til at se på de ’fejl’, jeg selv havde begået. Jeg havde forskanset mig og ikke ladet Morten komme til. Min irritation over hans passivitet var blevet til en evig kritik.
Ligesom Morten havde jeg heller ikke prioriteret forholdet eller gjort noget for, at vi skulle finde sammen igen. Vi havde begge noget, vi skulle arbejde med, og det var en brat opvågnen for mig at se ægteskabet og min egen rolle i det lys. Jeg havde svært ved at erkende, at jeg selv havde begået fejl. Jeg græd under de fleste af vores konsultationer, og jo mere der gik hul på mig, des mere indså jeg, at jeg også havde et ansvar.
Næsten fra den allerførste gang hos terapeuten begyndte Morten og jeg at nærme os hinanden igen. Der var små kærtegn i dagligdagen, vi så hinanden i øjnene og søgte hinandens selskab. Alt det, jeg havde savnet, listede sig ind i vores ægteskab igen. Vi lo sammen, og i stedet for at tilbringe aftenerne hver for sig, så vi en film sammen. Vi havde meget at tale om, og vi begyndte at skrive beskeder til hinanden i løbet af dagen med enten søde ord eller noget, vi var kommet i tanke om, vi skulle fortælle den anden.
Det, der skete i mit ægteskab, var meget langt fra den overvældende lidenskab, jeg havde fundet med Jens, men jeg kunne mærke, at det var mere betydningsfuldt. Morten og jeg fandt hinanden i kærligheden igen, og det var en dybere følelse end forelskelsen, jeg havde oplevet med Jens. Ham hørte jeg imidlertid ikke meget fra.
Til at begynde med tænkte jeg, at han var en gentleman, der gav mig plads i den svære tid, men det gik efterhånden op for mig, at han havde bevæget sig videre og mødt en anden. Det gjorde ondt på min forfængelighed, men jeg måtte indrømme, at jeg også selv havde bevæget mig. Jeg havde jo fundet sammen med Morten igen.
Jeg vil ikke anbefale min opskrift med utroskab til andre, men for mig kickstartede min affære mit ægteskab med Morten. Jeg glæder mig nu til at gå ind i den her fase af livet, hvor børnene er store, og det bare er os to. Vi har sat os mål for, hvad vi gerne vil, hvor vi har lyst til at rejse hen, hvilke interesser vi gerne vil dyrke sammen og hver for sig.
Jeg har genvundet respekten for min mand, der rejste sig og kæmpede for os, da det gjaldt. Jeg fik set indad, og jeg har arbejdet med mit behov for at få nemme ’bekræftelses-fix’ gennem flirt. Til gengæld har jeg fået et stærkt kærlighedsbånd til min elskede mand.
Ring eller skriv til Vibeke Dorph
Sådan foregår det: Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på henvendelser fra jer læsere.
De fleste af beretningerne er skrevet på baggrund af interviews foretaget af en af Hjemmets journalister, der derefter bearbejder historierne til bladet.
Fordi der oftest er tale om endog meget personlige og ofte svære historier, fremstår alle medvirkende anonymt og med sløret identitet, men alle navne er redaktionen bekendt.
Har du selv lyst til at fortælle din historie, er du velkommen til at kontakte mig på mail vibeked@hjemmet.dk.
