Louise og hendes mand har sex en gang om året
Det er helt normalt at leve i et parforhold uden at dyrke sex, det er bare ikke noget, vi har lyst til at tale om. Og det er rigtig ærgerligt, for det er faktisk det eneste, der hjælper – at bryde tavsheden
Et af de få tabuer, vi har tilbage, når det kommer til sex, er ikke at have det. Altså når man er gift eller i et forhold. Det er den ting, ingen har lyst til at tale om. Ikke med vores veninder og heller ikke med ham, vi ikke længere har sex med. Men sex er svært. Ikke i starten, når man er nyforelsket og kun har øje for hinanden og al tid i verden, men på den lange bane. Den lange, lange bane, hvor der kommer børn, problemer, skænderier, træthed og stress indover. Og inden man ser sig om, så er man gået fra at have sex hele tiden til at have sex et par gange om ugen til et par gange om måneden til…
Kun på Louises initiativ
Så det skal vi tale om lige nu. Derfor har vi bevæbnet os med en sexolog, en psykolog og to kvinder, der fortæller deres historier.
Vi begynder med at tale med 47-årige Louise:
– Det er ikke rigtig noget, man taler om til en veninde-middag, og jeg har faktisk kun talt med mine to tætteste veninder om det. For det er virkelig skamfuldt for mig, at min mand ikke har lyst til sex.
I vores forestillinger er mænd sådan nogle, der altid har lyst til sex, men sådan er det ikke med Louises mand. Han har altid haft det fint med bare at have sex en gang imellem. Og efter et langt ægteskab, hvor der i mange af årene har været små børn i sengen og en travl hverdag, der skulle passes, var sex blevet noget, der skete yderst sjældent. Og kun på Louises initiativ.
– Det er hårdt altid at skulle være den, der skal sætte det i gang. Og risikere en afvisning. For det føles enormt sårbart, når man ligger sammen i sengen, og man prøver at kysse sin mand, som tantekysser en tilbage og vender sig om for at sove. Jeg vidste godt, at han elskede mig, men det gjorde mig enormt usikker, at han ikke havde lyst til at være intim med mig.
I det, Louise nu kalder et anfald af desperation, begyndte hun at træne, lægge sine spisevaner om og gøre mere ud af sig selv, fordi hun tænkte, at han måske ikke var tilfreds med, hvordan hun så ud. Men det gjorde ingen forskel.
Ham hun ville have
– Jeg kunne ikke rigtig finde ud af at tale med ham om det, i stedet prøvede jeg at ændre alle mulige ting omkring mig selv.
Da det heller ikke virkede, blev hun vred. I stedet for at sætte sig ned og tage den samtale med ham, som hun godt vidste, hun skulle, var hun bange og vred på en gang og kom i stedet med små kommentarer og stikpiller. På det tidspunkt havde de haft sex fire gange på tre år. Louise begyndte at overveje, om hun var nødt til at lade sig skille fra sin mand, men hun vidste, at det var ham, hun ville have.
– Tidligere havde vi altid haft det godt og sjovt sammen. Jeg følte, at vi var et hold, og det var os mod verden. Men jeg blev så usikker i vores forhold, for når han ikke ville have sex med mig, føltes det, som om han afviste alt ved mig. Jeg havde ikke længere lyst til at gå ud at spise eller lave andre ting alene sammen med ham, for det var, som om der hele tiden var den her tykke mur mellem os. Jeg kunne nærmest ikke overskue at gå i seng om aftenen, for så var jeg jo nødt til at ligge ved siden af ham og endnu en gang blive afvist.
Afvist, grim, uelsket og usikker
Det blev Louises mand, der til sidst talte med hende om det.
– En aften, da vi lå i sengen, begyndte han at græde og fortalte mig, hvor meget han savnede mig og savnede at være tæt på mig. Han troede, at jeg ikke elskede ham længere, fordi jeg havde trukket mig så langt væk. Derefter væltede det hele ud af mig. Hvordan jeg følte mig afvist, grim, uelsket og usikker. Det var i sig selv en lettelse at få det sagt, men hans reaktion var også en lettelse. At han indrømmede, at han i lang tid ikke havde haft lyst til sex, fordi hans tanker havde været alle mulige andre steder, som at han f.eks. længe havde haft lyst til at sige sit job op, men ikke vidste, hvordan vi så skulle få det hele til at løbe rundt. Men han ville mig 100 procent og ville gerne gøre en indsats for det.
Så en tirsdag eftermiddag gjorde Louise noget, hun aldrig havde troet, hun ville komme til: Hun tog med sin mand til sexolog.
"Det er vanvittigt grænseoverskridende"
– Det er vanvittigt grænseoverskridende at sidde foran et fremmed menneske og skulle tale om noget så intimt som ens sexliv. Vi kunne jo dårligt nok tale om det sammen og havde aldrig rigtig sat ord på, hvad vi gerne ville have eller ikke ville have. Inden var jeg nervøs for, om det ville blive lummert, eller hun ville høre fysiske detaljer, men det var egentlig meget som at gå til lægen. Vi fortalte hver vores side af sagen, og hun gav os råd til, hvad vi skulle gøre. Eller rettere sagt ikke gøre. For sex var nemlig forbudt.
Det grinede vi lidt af, for vi havde jo ligesom ikke sex, men det var også en lettelse. I stedet fik Louise og hendes mand besked på at bruge tid på hinanden. De skulle lære det hele fra begyndelsen igen, så de skulle invitere hinanden på dates, holde i hånd og gradvist finde intimiteten igen.
– Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det, for det havde i så lang tid føltes som et fuldstændig uoverkommeligt problem, men løsningen var virkelig enkel. Jeg blev fyldt op med opmærksomhed og komplimenter fra min mand, og jeg kunne også på en anden måde udtrykke mine følelser over for ham. Det endte med, at vi droppede sex-forbuddet efter halvanden måned, fordi vi ikke kunne holde os fra hinanden længere. Ikke at vi nu har sex hele tiden, men vi har det tit nok for os begge.
Soulmate frem for sexpartner
Og så er der Camilla på 40. Hun har været gift i 15 år. Det sidste halvandet år har hun og hendes mand ikke haft sex.
– Første gang, vi ikke havde sex i længere tid, var, da jeg var gravid med vores første barn. Min mand havde ikke lyst til at have sex, fordi han var bange for at skade barnet. Og lige meget hvor meget jeg fortalte ham, at det ikke kunne ske, havde han ikke lyst. Efter jeg havde født, tog det også ret lang tid, før vi kom i gang med at have sex igen. Det, tror jeg, i høj grad var min skyld. Jeg var så optaget af at være mor og havde ikke specielt lyst til at have andre end min søn tæt på mig. Det opfyldte fuldstændigt mit behov for nærhed. Efter det gik det langsomt ned ad bakke. Sex blev noget, man havde mere sjældent, især efter der kom et barn mere.
– Vi havde et sexliv, men det var ikke specielt spændende. Jeg vidste godt, da jeg giftede mig, at han ikke var den, jeg nogensinde havde haft den bedste sex med, men han havde alt andet – han var en god mand, en fantastisk far og jeg elskede ham. Han var min soulmate, så kunne jeg godt gå på kompromis med sex, fortæller Camilla.
LÆS OGSÅ: Orker du heller ikke sex? Du er ikke alene
Langdistanceforhold
Mens Camillas karriere tog fart, gjorde hendes mands det modsatte. Og når han var hjemme, sad han mest i sofaen.
– Jeg fik et job, der gav mig rigtig meget selvtillid og fik mig til at føle mig dygtig. Men jeg arbejdede også rigtig meget og rejste meget. Samtidig tog min mand 30 kilo på og blev mere og mere ugidelig, hvilket gjorde, at jeg mistede lysten fuldstændig. Jeg havde ikke lyst til at kysse, holde i hånden eller omfavne ham, så at skulle have sex virkede virkelig som et overgreb.
Lyst til sex - med alle andre
Og for at gøre det hele værre var Camillas mand den eneste, hun ikke havde lyst til at have sex med.
– Jeg havde lyst til sex med nærmest alle andre. Jeg er et meget seksuelt menneske og kan slet ikke forestille mig et liv uden sex, det skulle bare ikke være med ham, jeg var gift med. Og lige meget hvor meget jeg sagde til mig selv, at jeg skulle have lyst til ham, virkede det ikke.
Lige så langsomt blev det en vane, at Camillas mand faldt i søvn på sofaen om aftenen og blev der resten af natten, mens hun sov i deres fælles seng alene. Og i det hele taget flygtede fra hjemmet så meget som muligt, for hun kunne næsten ikke holde ud at være der.
Den sværeste snak
Der kom til at gå over et år, før Camilla og hendes mand talte om, at deres sexliv var gået i stå.
– Der gik virkelig lang tiden, før vi talte om det, for det er så svært. Og vi havde aldrig talt om sex sammen. Men det her var særlig svært, fordi jeg skulle sige til ham, at jeg virkelig ikke havde lyst til ham. Det har man jo ikke lyst til at sige til et menneske, man elsker.
For Camilla handlede det både om det fysiske og om i høj grad om følelser.
– Jeg syntes, det var frastødende, at han havde taget så meget på i vægt, at han var så behåret og hele tiden lå på sofaen, men mest af alt var jeg vred på ham, fordi han bare lod stå til. Og så gik det op for mig, at jeg følte mig så svigtet, forklarer Camilla.
– Jeg havde forestillet mig, at han ville blive enormt såret og lægge sig ned for fødderne af mig, men han var helt enig. Det var faktisk en lettelse og gav mig respekt for ham igen. Han syntes også, at det gik dårligt og havde opgivet tanken om sex efter de mange afvisninger. Men vi var enige om, at vi elskede hinanden og gerne ville have det til at fungere. Og parret endte med at starte hos en parterapeut, som de stadig går hos. De er ikke kommet så langt som til at have sex endnu.
Hos sexologen
– At man ikke har sex, betyder på ingen måde, at man ikke elsker hinanden. Men det betyder, at man skal gøre en indsats for at finde tilbage til hinanden igen, siger sexolog Charlotte Englund.
– Når man har små børn og et travlt liv, er det et stresset tidspunkt i ens liv, og så er det helt naturligt at miste lysten til sex. Og helt umuligt at leve op til den forestilling, de fleste af os har om, hvor fantastisk et sexliv vi burde have, hvor vi hele tiden afprøver nye ting, får fantastiske orgasmer og har kroppe, der ser helt perfekte ud, siger Charlotte Englund.
– Den bedste løsning – både når det er gået galt og faktisk også inden – er at planlægge tid sammen til at lave sjove ting og holde i hånden og ligge tæt, så man finder tilbage til den intimitet, der var engang, anbefaler Charlotte Englund.
– Det er rigtig svært, når begge parter er sårede og usikre, men man er nødt til at tale om ens længsler og behov i stedet for at fokusere på det, der ikke fungerer.
Læs mere på Charlotteegelund.dk
Hos psykologen
– Det er et helt almindeligt problem, at sexlivet går i stå, og stort set alle par oplever det i perioder. Jeg tror, at hvis flere vidste, hvor normalt det er, ville problemet være mindre, for så ville man ikke være så usikker omkring det, siger psykolog Thea Sikker Remin.
Når vi har problemer med sexlivet, er det et tegn på, at der er noget andet galt – enten i forholdet eller med parterne i forholdet.
– Det kan være på grund af manglende tid og overskud, men også konflikter, skuffelser og svigt, som man jo kommer ud for, når man lever sammen. Manglende lyst opstår ikke i et vakuum, forklarer hun. Og når der er noget galt, reagerer kroppen.
– Kroppen fungerer sådan, at hvis man er nervøs, usikker eller utryg, så stopper blodtilførslen til kønsorganerne, og slimhinderne tørrer ud. Så det er rent fysiologisk, at man ikke kan have sex, hvis man ikke har det godt, siger Thea Sikker Remin.
Det vigtigste er at tale om det
– Det vigtigste er i virkeligheden, at man sætter ord på og taler om det. Det er vigtigt at blive enige om, at det er et fælles problem, og at det ikke er den enes skyld, for det kan meget hurtigt blive den, der ikke har lyst, som er en slags syndebuk. Når den ene part har lyst til sex, og den anden bliver så presset, at vedkommende når aldrig derhen, hvor man kan mærke lysten. Netop derfor er det mest almindelige terapeutiske kneb simpelthen at forbyde de sexløse par at have… sex.
– Det er en meget simpel løsning, men den virker. Hvis man tager sex ud af regnestykket, er der plads til at finde nærheden og lysten i stedet. Og når sex i lang tid har fyldt så utrolig meget, så er det en lettelse, at man har fået at vide, at man ikke må.
LÆS OGSÅ: Tør du få et bedre sexliv?