Luise bor med sin mand og børn - og Mads

En efterårsaften i 2015 sad Luise Thye-Østergaard med sin mand Jesper på køkkengulvet i deres hus i Charlottenlund. De talte om deres ægteskab og liv sammen, men også om, at de gennem de sidste otte år havde udviklet forskellige behov:

– Jesper og jeg reflekterede en aften over det liv, vi havde levet sammen. Hvor meget vi elskede hinanden, hvor meget vi elskede vores hus, og hvor god en seksuel relation vi havde. Men Jesper havde et krævende job, og jeg kunne mærke, at han havde mere lyst til og brug for at koble af og være alene i weekenden end at være sammen med mig og vores to børn. Derfor besluttede jeg til hans fødselsdag i oktober (2015, red.) at lave en byttehandel med en golfspiller, så min mand kunne få golftræning og få lidt tid til at koble af.

Byttehandlen, Luise indgik med golfspilleren Mads, handlede om, at hun som EFT-behandler (terapiform, red.) og coach skulle hjælpe Mads, der stod over for en skilsmisse, og hans datter, mens Jesper fik golflektioner af ham. Jesper fandt et frirum på golfbanen og spillede hver weekend, men Luise, som i forvejen var meget alene med deres to børn, begyndte at føle, at hun manglede noget.

– Jesper havde behov for at komme ud på golfbanen, men jeg havde nogle andre behov. Jeg ville gerne bruge mere tid sammen med ham og børnene i weekenden og tage på udflugter. Og seksuelt havde jeg brug for at prøve noget nyt – ikke fordi, vi ikke havde et godt sexliv, men jeg ville gerne kombinere det med yoga, meditation eller massage. Men det havde han ikke interesse i, så vi talte om, hvordan vi løste det, når vi havde forskellige behov.

Samtidig med at Jesper startede til golf hos Mads, blev Luise og Mads enige om, at de skulle begynde at arbejde sammen professionelt. Luise blev involveret i nogle af Mads' projekter, og de begyndte at tilbringe mere og mere tid sammen.

– Jeg skulle en dag ud på golfbanen og arbejde sammen med Mads. Vi snakkede sammen hele dagen og gik klos op og ned ad hinanden. Da vi var ved at være færdige, løb Mads over golfbanen for at finde et flag. Pludselig mærkede jeg et lyn ud af min krop over mod ham. Jeg forstod slet ikke, hvad der skete, for han var langt væk fra mig. Det føltes som mere end bare god kemi. Da jeg sad i bilen på vej hjem, tænkte jeg bare: dén følelse er nok til, at jeg kunne gå fra mand og børn og få en anden kæreste. Men jeg parkerede den tanke, for det kunne jeg ikke. Jeg kunne ikke leve uden mine børn eller min mand.

Da Luise kom hjem fra golfbanen, gik hun ind for at lægge sin dengang 4,5-årige datter i seng. Med store øjne kiggede datteren på Luise og stillede hende ét spørgsmål, der endte med at blive afgørende for både hende og Jespers fremtidige liv.

– Hun kiggede på mig og sagde: "Mor, du skal ikke have en anden kæreste, vel?" Jeg kiggede helt forundret på hende og sagde: "Nej, det skal jeg ikke, men jeg tror, at jeg skal lære noget om kærlighed".

Sådan begyndte det, som Luise i dag kalder "en kærlighedshistorie". For efter episoden med datteren fortalte Luise sin mand Jesper om den følelse, der var gået igennem hende på golfbanen.

– Jeg sagde direkte til Jesper, at jeg havde haft en følelse, jeg ikke vidste, hvad var, men jeg vidste bare, at jeg havde en tilknytning til Mads. Det satte gang i flere overvejelser og svære samtaler, for vi blev nødt til at finde ud af, hvordan vi hver især fik dækket vores behov.

Et skelsættende kram

Luise og Mads fortsatte med at arbejde sammen efter oplevelsen på golfbanen, og i januar 2016 begyndte de at skrive en bog sammen. I den periode kom Mads meget i Luise og Jespers hjem med sin datter. Mens Luise og Mads arbejdede til sent om natten for at færdiggøre bogen, sov Mads' datter i hjemmet. Derfor var det også "helt naturligt", da Mads også begyndte at overnatte hos Luise og Jesper.

Men en eftermiddag i april sidste år ændrede alt sig. Både for Jesper, Luise og Mads.

– Jeg kom hjem til Mads for at arbejde, og vi gav hinanden et kram. To en halv time senere krammede vi stadig og var nærmest i en trancetilstand. Det var helt vildt. Der skete et eller andet i det kram, som jeg gik hjem og fortalte til Jesper. Det var netop dén følelse, jeg også havde haft på golfbanen. Det var dén følelse, jeg havde savnet i seksualiteten. Krammet var ikke seksuelt, men bare nærværende, og det havde jeg savnet og manglet.

Luise og Jesper snakkede efterfølgende om mulighederne for polyamorøsitet og et åbent forhold, men det var ikke det, det handlede om:

– Jeg havde ikke lyst til nogen af delene. Jeg ville rigtig gerne have en seksuel relation til min mand, fordi jeg elskede ham, og det er en del af kærlighedens sprog. Men den energi og tilknytning, jeg havde til Mads, savnede jeg.

Krammet blev skelsættende, og en måned senere flyttede Mads ind med sin datter i Luise og Jespers hjem. Han fik et værelse i kælderen og blev hurtig en naturlig del af familien. Hans tilstedeværelse i hjemmet kunne mærkes – særligt for Luise:

– Mads havde en anden interesse i at være sammen med børnene end Jesper. Vi tog på stranden, hentede børnene sammen, lavede en masse ting med dem, som Jesper – i kraft af sit job – hverken havde tid eller overskud til. I og med at jeg fik opfyldt flere af mine behov og mødte en, der ville lave ting sammen med mig og børnene, havde jeg heller ikke et problem med, at Jesper skulle dyrke sin alenetid på golfbanen i weekenden. Men hvis ingen af mine behov blev opfyldt, hverken med børnene eller seksuelt, ville det blive en stakket frist, hvor længe jeg kunne holde til det. 

Det dyrebareste kort

Luise kalder det, de påbegyndte for halvandet år siden, for et "kærlighedseksperiment". For det har fra starten handlet om, hvad man gør, når kærligheden stadig er der, men når man som ægtefolk har forskellige behov.

– Vi har mange gange tænkt: hvorfor gør vi det her? Men Jesper har haft behov, han godt har kunnet få dækket gennem en cykeltur eller golftur alene, men jeg har haft mere seksuelle behov, som Jesper ikke har haft lyst til at være en del af, og som jeg har haft svært ved at få opfyldt. Jeg har mange gange tænkt, at jeg lagde mit dyrebareste kort på bordet, da jeg fortalte Jesper om mine behov. Samtidig har jeg også tænkt, at hvis jeg tabte det hele, ville det være min skæbne. Jeg har ikke kunnet være bekendt over for Jesper ikke at fortælle ham, hvad mine behov var, for risikoen, for at jeg var utro på et tidspunkt, ville bare øges, og det ville ingen af os være tjent med.

I fællesskab blev Luise, Jesper og Mads derfor enige om, at Mads og Luise over tid skulle bevæge sig hen imod at have et seksuelt forhold. Men helt fra begyndelsen var det vigtigt for alle parter, at de tog et skridt ad gangen. Og det startede sidste sommer, da Luise skulle på golftur med Mads:

– Jeg skulle på TV2 Tour med Mads, hvor vi måtte kysse og sove sammen. Ikke andet. Det hele har foregået stepvis, for min mand har hele tiden skullet være med på sidelinjen.

Selvom de alle tre fra start har været ærlige over for hinanden omkring alt, hvad de har foretaget sig, har omverdenens mistillid alligevel hele tiden hvilet på dem. Både familien, vennerne og forældrene på børnenes skole har været mistroiske, men for Luise har det vigtigste været, at hun, Jesper og Mads har kendt sandheden:

– Da Mads og jeg kom hjem fra Touren, var der mange, der ikke troede på, at vi havde kunnet lade være med at være sammen, men jeg kunne aldrig have set min mand i øjnene, hvis jeg havde brudt vores aftale. Så kunne jeg lige så godt været skredet, for det har fra start været et langt, sejt træk at bevæge sig ind i det her eksperiment.

– Der er mange, der har sagt, at det er mine behov, der bliver opfyldt, men man kan ikke sammenligne behov. Da Jesper og jeg vidste, at jeg havde behov, han ikke ville opfylde, måtte vi finde en måde at løse det på. Jeg sammenligner det lidt med en flyver, hvor man først skal tage iltmasken på, før man kan hjælpe andre. Og det er også det, jeg tror på i et ægteskab. Vi er nødt til at mærke os selv først, hvis vi skal kunne mærke den anden. Det er ikke, fordi man skal være en egoist, men man skal lære at forstå sig egne behov og give udtryk for dem. Det har begge parter glæde af.

Men på trods af enighed om at gå ind i "kærlighedseksperimentet" har det sidste halvandet år ikke været uden skrammer. Adskillige gange har Luise måttet forsikre sin mand om, at hun stadig elsker ham. For misundelsen har nogen gange fyldt meget. Rigtig meget.

– Jesper ønsker mig som bedste ven og sparringspartner, men vi kan ikke være "legekammerater". I Mads har jeg fundet en "legekammerat", som jeg kan mødes med i mine interesser. Det er alt fra at være sammen med børnene til at dyrke yoga, meditation og løb. Det vil Jesper nu også gerne finde. Hans interesser er bare nogen andre, så han har brug for at finde en anden type "legekammerat". Derfor har han indimellem været misundelig på mig og Mads, men misundelse er en indikator på det, vi ønsker. Det skal være drivkraften, så Jesper og jeg har givet håndslag på, at vi finder ud af, hvad han ønsker sig.

– Jeg har grædt og grædt, for jeg ville så gerne nå derind, hvor hans passion er, men det kan jeg ikke. Jeg har måttet sande, at jeg ikke har kunnet møde Jesper i hans behov. Derfor har jeg hjulpet ham med at italesætte hans behov, så han kan sættes fri og finde ud af, hvad han har brug for.

LÆS OGSÅ: Camilla Martins psykolog ramte plet, da parforholdet var i krise

Vielsesringen i skuffen

I januar i år lagde Luise og Jesper vielsesringene fra sig. Ikke fordi de ikke elskede hinanden, men fordi de ville gøre op med det "institutionaliserede kærlighedsbegreb":

– Vi har snakket om, at det ægteskabelige løfte ikke favner kærligheden. Essensen i kærlighed handler også om behov. Da Jesper fandt ud af, at hans behov var at være alene og ikke at være sammen med mig og børnene, græd han. For det er også tabubelagt.

– Men man har forskellige behov på forskellige tidspunkter i livet. Når man studerer, har man én slags behov, når man stifter familie, får man andre behov. Behov er afgørende, fordi det udvikler os, men hvis vi ikke får sagt, hvilke behov vi har, går det galt. Og Jesper og jeg ønskede hverken at ende i utroskab eller skilsmisse.

Med vielsesringene i skuffen gjorde Luise og Jesper også plads til, at Mads og Luise kunne udvikle deres seksuelle relation – for på intet tidspunkt har tanken om to mænd været aktuel. Luise flyttede i februar ud af soveværelset og fik sit eget værelse i huset, hvor hun og Mads kunne sove sammen. Men ikke hver aften, for det er stadig svært.

– Vi er 100 procent stolte af det, vi gør. Vi kigger tit på hinanden og siger, at vi er helt vildt stolte over at løfte en opgave, vi ikke ved, hvad er. Det kræver så meget mod, så meget tålmodighed og så meget tillid til de parter, der er involveret. Man skal være taknemmelig for den læring, der er opstået. Guderne skal vide, at det her er mega hårdt, men det er også fuldstændig fantastisk.

Og når man spørger Luise, hvilket forhold hun har til sin mand i dag, er det ikke ligetil.

– Er Jesper og jeg venskabsforældre? Det er også en negligering af vores kærlighed. Vores kærlighed er langt større end mange venskabsforældres. Derfor kommer vi til kort i forhold til definitionen af vores forhold.

LÆS OGSÅ: "På et tidspunkt sendte min kone mig en elektronisk skilsmissebegæring, som jeg nægtede at underskrive"

En skillevej

Lige nu står de alle tre ved en skillevej. Luise og Jesper har sat huset i Charlottenlund til salg og har budt på en villa med to lejligheder i nærheden af deres nuværende hus. For de vil alle gerne blive under samme tag, men også gøre plads til en ny kvinde til Jesper. Derfor skal Luise og Mads bo på førstesalen, mens Jesper flytter ind på 2. sal. De vil spise morgenmad og aftensmad sammen hver dag og holde jul og fødselsdage sammen. De vil være som "enhver anden familie".

– Det er ret presset, at vi snart fysisk bryder op. Men hvis der skal gøres plads til en ny kvinde, kan det kun gøres, hvis der er en form for afstandtagen til mig. Jesper føler sig alene og ensom nogle gange. Han er bange for, at han trækker sig, når vi flytter. Men det er mit job, at det ikke kommer til at ske.

"Kærlighedseksperimentet" var aldrig begyndt, hvis ikke det var opstået så naturligt. Det er Luise sikker på. Men omvendt tror hun heller ikke, at det er tilfældigt, at de står der, hvor de gør i dag:

– Jesper kan såvel som jeg mærke, at Mads' tilstedeværelse gør en forskel for mig. Og selvom Jesper har lyst til at give op indimellem, så ved han også godt, at jeg vil have en længsel efter noget, han ikke vil møde mig i. Det, som er afgørende for mig, er at holde børnene sammen og bevare en ærlig og kærlig relation. Jesper og jeg tør godt eksperimentere med vores kærlighed, for den er stærk nok, uanset hvor det her ender.

LÆS OGSÅ: "På et tidspunkt sendte min kone mig en elektronisk skilsmissebegæring, som jeg nægtede at underskrive"

En skillevej

Lige nu står de alle tre ved en skillevej. Luise og Jesper har sat huset i Charlottenlund til salg og har budt på en villa med to lejligheder i nærheden af deres nuværende hus. For de vil alle gerne blive under samme tag, men også gøre plads til en ny kvinde til Jesper. Derfor skal Luise og Mads bo på førstesalen, mens Jesper flytter ind på 2. sal. De vil spise morgenmad og aftensmad sammen hver dag og holde jul og fødselsdage sammen. De vil være som "enhver anden familie".

– Det er ret presset, at vi snart fysisk bryder op. Men hvis der skal gøres plads til en ny kvinde, kan det kun gøres, hvis der er en form for afstandtagen til mig. Jesper føler sig alene og ensom nogle gange. Han er bange for, at han trækker sig, når vi flytter. Men det er mit job, at det ikke kommer til at ske.

"Kærlighedseksperimentet" var aldrig begyndt, hvis ikke det var opstået så naturligt. Det er Luise sikker på. Men omvendt tror hun heller ikke, at det er tilfældigt, at de står der, hvor de gør i dag:

– Jesper kan såvel som jeg mærke, at Mads' tilstedeværelse gør en forskel for mig. Og selvom Jesper har lyst til at give op indimellem, så ved han også godt, at jeg vil have en længsel efter noget, han ikke vil møde mig i. Det, som er afgørende for mig, er at holde børnene sammen og bevare en ærlig og kærlig relation. Jesper og jeg tør godt eksperimentere med vores kærlighed, for den er stærk nok, uanset hvor det her ender.