"Den udtalelse har jeg lænet mig op ad i svære stunder"

Hvilken begivenhed har ændret dit liv?

– Alle svarer vel at blive far eller mor her, men jeg kunne også sige: Henrik. Da jeg var en ung mand, blev jeg venner med en 12 år ældre flipper fra det bedre borgerskab, og i ti år lærte han mig om klassisk musik, generøsitet, at man altid kan se tingene fra en helt anden side end den oplagte og en masse andet. Hans hjem var åbent fra morgen til nat, og det væltede ind med alt fra lægestuderende til tv-værter og flippere uden ry at sætte over styr. De sjoveste og mest begavede mennesker, jeg har mødt, har ikke været kendte forfattere eller forskere, men folk på understøttelse, som levede i en parallelverden.

Hvilken sang betyder mest for dig?

– De plader jeg har hørt mest er Steve McQueen med ”Prefab Sprout”, ”Spirits (Having Flown)” med Bee Gees og ”A Portrait in Jazz” med Bill Evans.

Hvornår har du nydt dit arbejde mest?

– Da jeg skulle skrive min roman ”Kokken der holdt op med at rødme” færdig, lejede jeg en lejlighed i Rom med tagterrasse og skrev fjorten timer om dagen deroppe. I pauserne gik jeg ned på min yndlingsplads og fik kaffe eller et glas vin og så børnene spille fodbold op ad kirkemuren, og så tilbage og vande planterne og skrive til langt ud på natten. Jeg måtte knibe mig selv i armen.

Hvornår opdagede du første gang, at du var god til det, du laver?

– Jeg kunne læse, inden jeg kom i skole og har altid haft nemt ved at skrive og finde ord. Min dansklærer fortalte min mor, at jeg var den største sproglige begavelse, han havde undervist, og den udtalelse har jeg lænet mig op ad i svære stunder. Mine stile blev næsten altid læst højt for klassen, og de kunne være så udsyrede, at han måtte konsultere andre lærere på lærerværelset, fordi han ikke kunne finde ud af, hvordan han skulle bedømme dem. I en ung alder vidste jeg, at det var en mulighed for mig at leve af at skrive, og siden jeg var 19 har jeg haft som ambition at blive forfatter. Alligevel var jeg 25, før det lykkedes mig at skrive den roman, og årsagen til, at det tog så lang tid er nok, at jeg havde store og tyngende forventninger til mig selv. Siden har jeg skrevet to romaner mere, nu udkommer bogen om Casper Christensen, som jeg er meget stolt af, og jeg er netop gået i gang med min næste roman.

 Hvornår bliver man voksen?

– Når man holder op med at have brug for ros. Jeg bliver altid glad, når folk roser noget, jeg har lavet, men det er ikke noget, jeg nærer mig ved i samme grad som før. Tidligere var ros nærmest et drug for mig. I dag er det vigtigste for mig, at jeg selv er tilfreds.  Det er jeg så forholdsvis sjældent. Bogen om Casper er jeg fuldkommen i pagt med. Jeg kunne ikke have gjort det bedre.

Hvornår føler du dig allermest lykkelig?

– Når jeg går på en brostensgade i Rom bag mine børn, og min datter lægger armen om skulderen på sin lillebror. Når jeg sidder sammen med gutterne efter en kamp og mærker, at jeg har gjort mit bedste. Når jeg skriver, og mine personer taler af sig selv og overrasker mig.

Hvilken side af dig overrasker folk mest?

– At jeg er sporty. Jeg er uddannet volleyballtræner, badmintontræner og fodboldtræner og har dyrket al sport fra skak til boksning. Jeg har været formand for fodboldklubben Fremad Forsing Bananen i over 20 år og spillet tusinder af kampe både for dem og B93. For nylig er jeg begyndt at spille tennis igen, og en af de største begivenheder for mig dette år er, at jeg endelig er begyndt at bokse. Jeg har personlig træner to gange om ugen, og det er en sport, som jeg altid gerne har villet dyrke. Mikkel Kessler er et af mine største idoler.