Hun troede, at parforholdet var eneste lykke i livet – to ting ændrede Marys opfattelse
Debattør og iværksætter Mary Namagambe har altid tænkt, at parforholdet var lykken i livet. Men i dag ved hun, at det er lige så vigtigt, at hun er lykkelig som sig selv, selvom der fra omverdenen hviler en forventning om, at hun snart skal finde en kæreste.
Hvilket råd ville du give til dit yngre jeg?
"I dag er jeg 33 år, single og bor alene, mens mange af mine veninder bliver gift og begynder at få børn. Og jeg kan mærke, at det er svært ikke at fokusere på – især når jeg mødes med mine singleveninder. For det har en særlig status i samfundet at være i et forhold. Hvis du har en kæreste, er det som om, at du er garanteret at have det godt.
Man bliver defineret igennem sit forhold, og det kan være lidt svært, når man ikke selv er i et. Derfor er det råd, som jeg vil give til mit yngre jeg, også noget, som jeg vil sige til mig selv i dag. Husk på, at det at have en kæreste ikke er definitionen på lykke. Jeg har også haft kærester, hvor jeg troede, at jeg var den lykkeligste, men jeg var egentlig ret ulykkelig, og så begynder jeg at forstå, at jeg ikke skal have en partner for at fuldende mit liv."
Hvorfor er det lige det råd, som du vil give?
"Fordi jeg er træt af at leve i et samfund, hvor man ikke kan gå i biografen alene, hvor man ikke kan tage på restaurant og spise selv – medmindre, at det er shawarma – og hvor man ikke kan tage ud at rejse alene.
Det er som om, at vi har opbygget en fortælling om, at en kæreste er noget, som man skal have. Derfor er det vigtigt for mig at sige, at det altså er okay, at man rejser alene, at man gerne vil se en film, selvom der ikke er nogen anden, som man kan følges med, og at man tager ud i verden selv."
Har du selv været meget opsat på, at parforhold var lykken?
"Ja. Jeg havde planlagt det hele oppe i mit hoved, og derfor tror jeg, at det især har været problemet for mig, at jeg har følt, at der skulle en mand til alle store begivenheder i mit liv.
Der er for eksempel mange rejser, som jeg ikke har været på sammen med mine veninder, fordi jeg havde det sådan, at jeg ikke kunne rejse med dem til f.eks. Bali, fordi det var en rejse, som jeg skulle på med min kæreste – når jeg en dag havde en.
Der har været en lang række ting, som jeg har reserveret til den her kæreste, som jeg ikke engang ved, hvem er endnu. Hele mit liv har det været at blive gift, der har været højdepunktet.
Og hvorfor egentlig? Hvorfor er det ikke at have det godt med mig selv, der er højdepunktet? Men selvom jeg har de tanker nu, skal jeg hver dag stadig huske mig selv på, at det ikke er en kæreste, der skal gøre mig glad."
Hvorfor skal du stadig minde dig selv om det?
"Fordi folk – og jeg selv – har en forventning om, at det er noget, der skal ske. Det ligger så indgroet i os alle. Jeg har en lejlighed, er færdiguddannet, tjener penge – så hvad venter jeg på?
Jeg venter på, at jeg freaking kan have det godt mentalt. At jeg kan være god ved mig selv, og at jeg kan elske mig selv. Det er det, der skal ske, før jeg kan invitere andre ind i mit liv. Ellers kan jeg ikke være en god kæreste."
Har du tænkt på, om du kan komme til at kigge så meget ind i dig selv, at du glemmer at kigge udad?
"Ja, men for mig handler det om at mærke, at jeg er klar, og så er det noget med instinkter. Jeg øver mig eksempelvis også på at blive bedre til at sætte grænser og sige det, som jeg føler og mener.
Jeg ved godt, at man i datingverdenen ikke må sige til hinanden, hvad man føler, før man er helt sikker på, at man kan lide hinanden. Jeg vil ikke udelukke nogen, men jeg vil være meget mere gennemsigtig og ærlig omkring mine følelser fremadrettet. Jeg gider ikke være hende, der hellere vil vende og dreje det hele med sine veninder, fordi hun ikke tør sige det direkte til den anden part."
Hvornår gik det op for dig, at der måske ikke behøvede at være en mand for, at du kunne rejse til Bali og gøre alt det andet, som du gerne vil?
"Jeg tror, at det var to ting, der gjorde det. Det første er, at en del af de mennesker, som jeg kender, der er blevet gift, er blevet skilt igen, og så har jeg snakket meget med mine venner og bekendte, der virkelig har understreget, at det, som man ser i film, ikke er virkeligheden.
Det at være i et forhold kræver meget og går ikke altid nemt. På den måde har jeg forstået, at det nok ikke er en mand, der kommer til at gøre mig lykkelig. Det er mig selv, der skal gøre mig lykkelig. Og hvordan gør jeg det? Er det at rejse, når nu jeg faktisk elsker at rejse?
Så skal jeg da gøre det. Er det at elske min krop og mig selv? Så er det det, som jeg skal arbejde på. I stedet for at have den her antagelse om, at lige så snart jeg får en kæreste, bliver jeg den lykkeligste person i verden. En kæreste skal ikke redde mig.
Han skal komme ind i mit liv, fordi vi er gode for hinanden. Det er det, som jeg higer efter i dag. En, der er der på en sundere måde end kun ved at skulle bekræfte mig i, at jeg er god og smuk, som jeg er."