Merete Mærkedahl: ”Sidste jul følte jeg mig alene og stod og græd ned i brunede kartofler”
Skuespiller Merete Mærkedahl har flere bonusbedster, som hun ofte ringer til, for deres store livsindsigt giver hende et nyt perspektiv på tingene. Hun nyder også, at hun selv er nået en alder, hvor yngre begynder at spørge hende til råds.
Hvornår er du helt dig selv?
"Jeg er nok allermest mig selv herhjemme. Det er jo der, jeg kan få lov til bare at lade det hele falde og bare gå rundt i joggingtøj.
Men det er jeg nu også god nok til at gøre på mit arbejde, kommer jeg så lige i tanke om. Min kæreste siger, at jeg har det med at rulle mig i det tøj, der nu ligger, når jeg står ud af sengen. Tit kan jeg også godt være sådan en, der glemmer at bruge bare lige et minut på at se mig selv i spejlet, inden jeg går ud ad døren. Der er det andre, der skal sige til mig: ”Måske du lige skal fjerne resterne af din sminke fra i går”. Nå ja.
Jeg føler mig egentlig helt som mig selv altid, også på arbejdet, men det er herhjemme, jeg kan slappe mest af, når jeg kan hygge mig med min familie eller gå en tur i naturen."
Hvad er det bedste ved den alder, du har nu?
"Det er, at jeg er klogere, end jeg var før. Det bliver man jo hele tiden. Jeg har altid talt meget med kvinder, der er ældre end mig selv. Jeg har flere bonusbedster og reservemødre. De har jo en anden indsigt i livet, end jeg har.
Og jeg kan mærke nu, hvor jeg så er i 40'erne, at jeg også har en helt anden indsigt i livet, end da jeg var 20. Og den kan jeg godt lide. Nogle af de dansere, der er med i Cirkusrevyen, er i 20’erne, og i de tre år, jeg har været med, har det ofte været min garderobe, de kommer ind i, når der er noget, de gerne vil vende.
Jeg kan godt lide at lytte til andre og give råd. Og det er fedt, at jeg nu også kan begynde at hjælpe andre, fordi jeg har mere livserfaring. Det er jo både på godt og ondt. Der har været flere dødsfald i min familie, desværre, og jeg har selv gennemgået et stressforløb."
Hvad har været vigtigt for dig i de situationer?
"Når man går igennem en krise og kommer ud på den side, har man jo på en eller anden måde fået mere indsigt, mere ro og et større perspektiv på livet, som man i nogle tilfælde kan give videre. Det er derfor, at det så vigtigt at tale med andre.
Jeg oplever i hvert fald meget, at man igennem samtale kan komme langt. Jeg ringer selv meget til de ældre kvinder, jeg kender, og bruger dem til at vende tingene med. Og det er altså folk fra 60 og helt op til 80 år, som jeg har lange samtaler med. Det er alt fra min påklæder i Cirkusrevyen og Bodil Jørgensen, som også er med i år, til min gamle terapeut og bonusbedste, som jeg lærte at kende, da jeg red i Aalborg.
Dengang jeg havde min mor, som jeg mistede for to år siden, ringede jeg til hende hver uge og delte ting og spurgte hende til råds. Sidste jul følte jeg mig helt alene og stod og græd ned i de brunede kartofler, fordi det var sådan noget, jeg plejede at ringe til min mor om. Og det var lige ved at gå galt, ligesom det altid er ved at gå galt med de brunede kartofler. Nogle gange kan det være sådan nogle små ting, hvor jeg tænker, øv, hvorfor kan jeg ikke lige ringe til min mor om det? Jeg har jo heldigvis rigtig mange andre gode mennesker i mit liv."
Hvad er det, du godt kan lide ved at tale med den ældre generation?
"Når jeg for eksempel snakker med min bonusbedste i Aalborg, som er over 80, kan jeg bare mærke, at der er en anden enkelhed over den generation. Når man holder påskefrokost, så laver man nogle helt bestemte retter, og jeg kan også huske, at der altid var boller hos min farmor, og de samme retter gik igen.
I dag er der så mange muligheder. Jeg tror simpelthen, at det også nogle gange er det, der går galt for folk. Også for mig selv. Vi har alt for mange muligheder. Det brænder sammen inde i vores hjerner, når vi har så mange muligheder. Det er nærmest umuligt at vælge. Fordi du kan få alt. Der synes jeg virkelig, at en som Bodil Jørgensen har formået at leve et liv, hvor hun ikke tager for mange af alle de valg ind og bare har et nærvær, som jeg godt kan beundre og blive inspireret af."
Hvornår føler du dig værdsat?
"Det gør jeg, når jeg får sådan en ægte krammer af mine børn. Det er nok noget af det, der kan gøre mig gladest. Jeg synes, at vi har været gode til at lære vores børn at mærke efter, hvordan de har det. Lige nu er jeg jo for eksempel meget væk på grund af Cirkusrevyen. Så kan de nærmest godt virke til at tænke ude af øje, ude af sind.
For når jeg så er hjemme, kan de godt være sådan, ja, ja, det er fint med dig, du skal ikke tro, at du bare er in the zone nu, fordi du lige er ugens gæst. Men så føltes det også bare ekstra rart i går, hvor jeg havde min første fridag med ham den lille bavian på fem et halvt år, og han så bare hoppede op, klamrede sig om mig og hviskede lige så stille: ”Jeg elsker dig, mor”. Det er bare det bedste."