”Det er rigtig frustrerende, når unge mennesker klasker alle over 40 i samme kasse”
Om at føle sig mast midt imellem kommunale middagsmadsbakker og byture, der slutter med nøgenbadning.
For nyligt var jeg til en fest. Af én eller anden grund var de fleste enten ældre eller helt unge mennesker.
Så stod min mand og jeg der og blomstrede. Som blomster, der hverken var sådan helt forårssaftige og farverige, men heller ikke slatne.
What to do? Den ene del af selskabet forberedte beer pong, drak shots og hørte tung bas. Den anden del nippede forsigtigt til velkomstdrinks og viste hinanden billeder på en telefon, der blev holdt ud i strakt arm på grund af langsynethed.
I det her tilfælde ville det være totalt cringe at koble sig på de unges fest. Jeg husker tydeligt mit unge jegs syn på midaldrende damer, der svingede træbenet, malede byen samt læber og spidsen af en fortand rød og opfattede sig selv som friske piger eller frække qvinder. Dengang syntes jeg, at damer på min egen, nuværende alder var ekstremt kiksede og desperate, når de smurte bruncreme og kropsnært dyreprint på den rynkede hud og begav sig ud i byen i en alt for kort nederdel.
I dag er jeg i tvivl, om alderen forlænger kjolelængden. Jeg springer sjældent på de mest iøjnefaldende modetendenser. Har lavet en regel om, at hvis noget er på mode for anden eller tredje gang i mit liv, så er det ikke længere for mig.
Der findes barndom, ungdom og alderdom. Det der inde midt imellem er udefinerbart og har ikke engang sin egen ”-dom”. Men det er en slags middeldom, hvor man kan føle sig mast. Jeg er midt imellem kommunale middagsmadsbakker og byture, der slutter med nøgenbadning i fuldmånelys. Og jeg er ikke helt klar til det første eller færdig med det sidste.
Det samme gælder hårfarvning. Jeg husker, hvordan jeg i ungdommen tænkte, at midaldrende mennesker, der farvede hår, godt kunne ligne svesker med friske, grønne blade i toppen. I dag er jeg meget i tvivl om, hvorvidt jeg skal sige endegyldigt farvel til min røde manke og give yndefuld aldring a la Gunbritt et skud.
Værre er det på karrierefronten, hvor jeg hverken er fugl eller fisk. Havde jeg lederambitioner, så skulle de for længst have været indfriet. Man er fanget i sin kaste, når man passerer de 45 år. Pludselig kommer de snigende: Ledere, der er yngre end dig. Og det er helt i orden. Man har bare indtil nu været så vant til, at en rigtig leder var ældre end én selv.
Rigtig frustrerende er det til gengæld, når unge mennesker klasker alle over 40 i den samme kasse. Jeg har flere gange oplevet, at unge pr. automatik får det her ”suk, boomer”-udtryk i ansigtet, når jeg har teknikbøvl. Og mange arbejdsgivere har en idé om, at det kun er unge, der forstår sig på sociale medier. Jeg har jo været på sociale medier, siden pågældende person, der automatisk ses som et some-orakel, havde mælketænder.
Dertil er min alder ikke længere en ven, hvis jeg skal ud at søge arbejde. Eller hvis jeg skulle forfølge en drøm om at gå på skuespillerskolen eller kunstakademiet. For den gængse fordom er, at mennesker over 30 er svære at forme og udvikle. Den del er uretfærdig. Jeg bliver med alderen mindre skråsikker, mere åben og mild. Jeg skal faktisk være på arbejdsmarkedet 25 år endnu. Det er dæleme lang tid, hvis ingen vil give én en chance for at udvikle sig!
Til festen tog jeg min skæbne på mig. Satte mig ved langbordet midt i det hele, snakkede med begge grupper. Dermed forvandlede alle gæsterne sig til mennesker med unge og gamle sjæle.
Sjælelige aldre, som ikke nødvendigvis fulgte fødselsattesten.
ALT for damernes klummeskribenter
Sine Gerstenberg
Selvstændig konsulent/skribent, gift og mor til tre. Vild med bøger, kulørte negle og lange løbeture.
Mette Kirstine Goddiksen
Journalist og forfatter, mor i sammenbragt familie med i alt fire børn.
Søren McGuire
Journalist og far til tre, den yngste far på villavejen med den største Willie Nelson-samling.
Nillou Zoey Johannsen
Forfatter, mor til to, iransk født, spirituel tilgang, nysgerrig på livet og altid klar på et lidt for højt grin.
Julia Lahme
Etnolog, forfatter, direktør i eget kommunikationsbureau, mor til to og Johans kone.
