Mia Wagner: "Den følelse kan vi godt huske. Det føles som et kæmpeskridt at sige op"

Etagen summer af liv. Bag døre og forhæng er der kvinder, der holder møder, telefoner, der ringer, og opslåede computere. I køkkenet ligger morgenens croissanter og afventer ny snack-trang.

Adressen i en opgang i Kronprinsensgade i det indre København er midlertidig, og Nordic Female Founders er stadig i gang med at finde sin form.

"Husets brugere er kvindelige iværksættere, som vi har samlet op forskellige steder, eller som har rakt ud til os," forklarer Mia Wagner, som er den ene af to stiftere. Den anden, Anne Stampe Olesen, stemmer i.

"Nogle betaler for at være her, andre er interesseorganisationer, som arbejder for diversitet og ligestilling, hvilket vi gerne vil bakke op om. Vi har også nogle siddende, som er små iværksættere, der er i det helt tidlige stadie, og som kommer her for at lære noget af de andre. Så vi er efterhånden 25 damer i huset," siger hun.

Stedet er en forløber til det store Female Founders House, som er ved at blive sat i stand i Bredgade. Ophængte arkitekttegninger viser, hvordan 120 skriveborde skal fordele sig på 1500 kvadratmeter og fire etager.

Der bliver store toiletter med store spejle og puslepladser. Morgen-yoga og tag-med-hjem-aftensmad og på sigt måske in-house børnepasning, fortæller Mia Wagner og beskriver, hvordan huset bliver delt op, så der bliver plads til forskellige former for iværksættere.

"På første etage vil der være en form for caféområde, som man kan få adgang til ved at være medlem for 1000 kroner om måneden. På næste niveau er der skriveborde, og her betaler man lidt mere. På de to øverste etager kommer der til at sidde hele virksomheder."

Fælles for det hele er, at det skal bane vej for flere kvindelige iværksættere. På sigt skal det blive en god forretning, men karma er lige nu den vigtigste valuta.

"Nogle af dem, som ikke betaler for at være her, er nogle af dem, der er i tidligt stadie, for vi tror meget på karma: når vi er der for dem nu, så vil det på et eller andet tidspunkt give noget godt igen til os. Og hvis du lige har startet en virksomhed, så er det svært at finde en kontorplads i København, og det er svært at komme ind i et netværk og finde nogen, som kan hjælpe en. Så finder de sammen med nogle af dem, der er nået lidt længere, som kan hjælpe med organisation og struktur. Til gengæld er der nogle af de her unge piger, som er gode til at hjælpe med sociale medier, kommunikation og udtryk."

Anne Stampe Olesen opsummerer missionen:

"Vi løfter hinanden, inspirerer og deler det ud, som man kan. Det kommer huset til at være arnested for. Og så kommer vi til at bygge bro til de mange, der lige nu gerne vil være med til at løfte diversitets-dagsordenen, men som spørger ”hvordan griber vi det an?”."

To kvinder med bærbare computere fortrækker fra køkkenet, så Mia og Anne kan ringe en tredjepart op: Designeren Dea Kudibal, som er med hjemmefra. Sammen med hende har de oprettet et legat, der kan søges af kvindelige iværksættere, der mangler en økonomisk håndsrækning.

"Legatet er til de kvinder, der har en drøm, men mangler den lille opbakning til at træde ud over, hvad der føles som en afgrund. Den følelse kan vi godt huske. Det føles som et kæmpeskridt at gå ind og sige op," siger Mia.

Dea Kudibal og Nordic Female Founders (NFF, red.) drømmer også om at skabe et netværk, hvor alle, der har lyst til at bakke op om øget diversitet, kan mødes på kryds og tværs. Så derfor har de arrangeret to Women’s Empowerment Walk and Talks.

"I en ny undersøgelse om kvindelige iværksættere springer det i øjnene, at kun otte procent af alle Dansk Erhvervs iværksættermedlemmer nævner én eller flere kvindelige rollemodeller. Det er ekstremt vigtigt, at vi har andre kvinder, vi kan spejle os i, og som vi kan blive inspireret af. Det er derfor, at NFF og jeg virkelig gerne vil lave en platform, hvor vi kan inspirere andre kvinder," forklarer Dea Kudibal, der selv er mester i netværk og ikke bange for at bruge det.

"Da jeg i sin tid fik lavet min første flotte brochure om mit projekt med at sy tørklæder af antikke stoffer, var det fordi, jeg kendte en makeupartist, som kendte en fotograf, og så kendte jeg en, der havde et gods, som kunne være location, og en, der havde et sommerhus, hvor vi kunne overnatte."

Fotografen fik en flaske rødvin som betaling.

"Jeg har aldrig været bange for at bede om hjælp, og det tror jeg, at vi kvinder skal blive meget bedre til."

Dea har inden for de seneste år formaliseret sin networking og samlet en gruppe af kvinder, som hun kalder ”Magisk Mandag”. Det startede som en frokost-invitation – også til nogen, hun ikke kendte i forvejen.

"Jeg er nået til et punkt i mit liv, hvor jeg kun gider at være sammen med gode mennesker og nogen, der vil andre det bedste. Det var mit kriterium for at række ud, så det er min anbefaling: bare gør det! Men kan man bare det, spørger mange? Ja, det kan man bare. Hvis du ser nogen, som er interessant og kan noget, og som kan bidrage og være en god sparringspartner eller i virkeligheden bare … gode mennesker, så ræk ud til dem."

Efter hun – blandt andet i ALT for damerne – har fortalt om ”Magisk Mandag”, er hun blevet kontaktet af mange, der gerne vil være med.

"Nu åbner vi op for alle og inviterer en masse kvinder ind, som vi ved har erfaring og noget at komme med. Det koncept elsker jeg bare. Det er superfedt at komme ud til nogle andre end de sædvanlige netværk. Jeg tror, de her walk and talks bliver en kæmpe bevægelse, og at man kommer hjem og føler sig beriget."

Anne Stampe Olesen fortæller, at de ofte oplever, at kvindelige iværksættere føler sig alene:

"Mange af dem har ikke nogen at sparre med om det at drive forretning. Når man som mig kommer fra Midtjylland, så er der ikke vildt mange at snakke forretning med. Jeg har gode veninder, men nogle gange bliver de også trætte af mig, når jeg bliver ved med at snakke arbejde og kapitalforhøjelser og … de gider kun til en vis grænse."

Hun opfordrer kvinder til at blive bedre til det, hun kalder kammerateri.

"Mænd er megagode til kammerateri. De er megagode til at samle sig i mandeklubber, køre mountainbikes og lave alle mulige ting sammen. Og de er vildt gode til at tale hinanden op. Vi skal blive gode til at lave kvindekammerateri og tale hinanden op og skubbe hinanden fremad. Det er ikke en kamp mellem kønnene. Tværtimod. Undersøgelser viser, at hvis der er en bestyrelse med ti mennesker, hvor de otte er mænd, og de to er kvinder, så vil de to kvinder se hinanden som konkurrenter i stedet for kolleger, hvilket er helt fjollet. Nu skal vi hjælpe hinanden. Vi skal få hinanden talt ind i bestyrelserne og pege på hinanden, og hvis man sidder i en bestyrelse, så sørger man for, at den næste også bliver en kvinde. Bare skubbe hinanden frem og ikke tænke ”kan jeg nu gøre det lige så godt som hende?”. Lad os nu bare få lavet kvindekammerateri."

Danske kvinders iværksætter-aktivitet er blandt de laveste i OECD. Hvis man ser på andelen af kvinder i alderen 18-64 år, som er nye iværksættere, halter Danmark bagefter stort set alle andre lande.

"Hvis man siger iværksætter i dag, så tænker man på Buch-drengene. Jesper har jo virkelig formået at skabe en iværksætter-kultur, og det er supergodt, hvis du er ung mand og i 20’erne, og det er fantastisk, hvad han har gjort for det. Men en gennemsnitlig kvindelig iværksætter er 38 år og kan nok ikke i samme grad spejle sig i Jesper Buch og tænke, at hvis han kan klare det, så kan jeg også. Derfor har vi brug for de rollemodeller, der appellerer til de kvindelige iværksættere – ellers taber vi halvdelen af dansk erhvervs muligheder," siger Anne.