Michael Robak om 2018: "Vi bliver klogere og klogere, men opfører os dummere og dummere"

Jeg har lært et nyt ord – hjemmeblind. Forklaringen af ordet, der har inspireret mig til næste års nytårsforsæt, kommer jeg tilbage til; men først lidt om det gamle år, som jo på de helt overordnede linjer var lige til at vræle over.

Allerede i januar kom en nyhed, der gjorde indtryk på mig. Siden 1947 har seriøse videnskabsfolk regnet på, hvor tæt vi er på menneskehedens selvskabte globale undergang. Forskerne arbejder med et ”dommedags-ur”, og klokken er nu blevet to minutter i tolv(!). For fanden altså… Vi bliver klogere og klogere, men opfører os dummere og dummere. Man bliver helt grå indeni.

Saudi-Arabien, Iran, Danske Bank, skatteskandaler, Trump, Putin og Britta har heller ikke just været med til at gøre 2018 til et år, hvor vores tro på fremtiden, fællesskabet og det tillidsbaserede samfund er blevet styrket.

Nå, men der er gudskelov andet i livet end svindlere og storpolitik.

2018 blev også året, hvor jeg efter flere års vægelsind endegyldigt gik fra de grovvalsede havregryn til de finvalsede. Jeg brugte 4.650 kroner på en ny kobling og 1.400 på en topmadras. Jeg fik også et nyt og spændende job; min søde datter blev konfirmeret; og for første gang i flere år var min vokne søn med på en solrig sommerferie. Stort og småt fra årets kalender, men mest af alt tænker jeg på 2018 som et travlt år fyldt med dagliglivets rutiner. Sove. Arbejde. Finde på aftensmad. Lave spaghetti med kødsovs. Sove. Arbejde. Finde på aftensmad. Lave spaghetti med kødsovs – igen. De fleste af livets dage er som bekendt hverdage.

På sådan en helt almindelig dag i oktober stødte jeg for første gang på ordet hjemmeblind. Et nyt ord i Den Danske Ordbog. Hjemmeblind betyder, at man er blevet så fortrolig med de daglige rutiner eller omgivelser, at man ikke længere kan se, hvad der er godt eller skidt. De fleste af os har sikkert helt konkret prøvet at være hjemmeblinde. Det foregår nogenlunde sådan her: Man skal have gæster, der ikke før har været på besøg, og i minutterne inden de ankommer, ser man pludseligt sit eget hjem med chokerende friske øjne og konstaterer nedslået, at det hele fremstår slidt, usmart, trist og nusset.

Ordets lidt mere overordnede betydning, synes jeg, er endnu mere interessant. Vi er nemlig mange kødsovskokke, der blændet af hverdagenes modlys alt for sjældent stopper op og ser på vores daglige rutiner med klare øjne. Vi okser bevidstløst rundt i det berømte hamsterhjul, som vi plejer. Desværre – for måske kunne vi fåen sidegevinst, hvis vi ændrede en smule på vores rutiner.

Jeg ved godt, at et frisk blik på vores egen verden næppe kan forhindre skatteskandaler eller andre ulykker som dem i 2018, men hvis vi var lidt mindre hjemmeblinde og gjorde noget nyt, kunne vi måske gøre en lille forskel dér, hvor vi selv har magten. I det nære. Måske kunne vi hjælpe naboen op med bæreposerne. Måske kunne vi lade os indvælge i ejerforeningens haveudvalg. Måske kunne vi indføre tre kødløse dage. Alt tæller.

Og hvis det nye år skal blive bedre end det forgangne, må vi begynde i det små. Amen.

Så jeg lover højt og helligt: Mit nytårsforsæt er mindre hjemmeblindhed i 2019.

ALT for damernes klummeskribenter

Sine Gerstenberg

Født 12/4, 1980

Selvstændig konsulent/skribent, gift og mor til tre, superløber og superlæser.

Mette Kirstine Goddiksen

Født 7/3, 1976

Pr- og marketing-manager og mor i sammenbragt familie med i alt fire børn.

Stephanie Caruana

Født 9/9, 1974

Forfatter og freelanceskribent, single og mor til to, film- og bogelsker/-anmelder.