Michelle Hviid: "Forladt for tredje gang på et år"
Forladt tre gange af den samme mand. Det oplevede Michelle Hviid, iværksætter kendt for bl.a. Running Dinner og foredragsholder.
I det nye ALT for damerne (nr. 6/2014) reflekterer hun over, hvorfor det er tabu at blive forladt, og hvordan man rejser sig igen. Læs et uddrag af Michelles personlige historie fortalt til journalist Louise Gade Sig i denne uges blad.
- I november bliver jeg forladt for tredje gang på et år – min personlige rekord.
Livet med de fire sammenbragte børn var en af de elementer, der gjorde samlivet svært. I februar i år, er Michelle endegyldigt flyttet fra kæresten.
- Kamille, Benjamin og jeg er netop flyttet til en stor, lys femværelses herskabslejlighed på Frederiksberg. Jeg har haft dage, hvor jeg bare har tudet og snøftet og hulket, og jeg kæmper for at få hverdagsglæden tilbage ved at spise sundt, træne jævnligt og se mine bedste venner. Man stikker jo hovedet op i røven, når man har kærestesorger, men helt ærligt: Jorden drejer stadig rundt, og vandet slår stadig ind på stranden, skriver Michelle Hviid som trods det hårde år ikke fortryder, at hun gik tilbage til sin ekskæreste tre gange.
- For tænk nu, hvis det var lykkedes. Jeg ville gøre det igen, skriver hun.
Trods afklaretheden med sit brud, irriterer det Michelle "helt vildt", at der er så meget tabu i at blive forladt.
- Det er ikke første gang, jeg er blevet det, og jeg har været ked af det før, men det her er sgu større. Jeg har følt mig enormt forladt, men jeg har ikke følt mig forladt på grund af mig og min personlighed. Jeg mærker et stort fravær af kærlighed, som jeg synes, tilkommer mig, og det begræder jeg. Fravær af kærlighed og hans duft og hans hår på brystet og øjenkontakten og hans blink til mig, når han sms'er og skriver "Hey baby ;)" Den følelse af fravær er en enorm sorg.
LÆS HELE MICHELLE HVIIDS FORTÆLLING I ALT FOR DAMERNE NR. 6/2014