Mig og mormor: “Jeg skal også se sådan ud, når jeg er 73”
Da 23-årige Kerstin Qvortrup var lille, hentede hendes 50 år ældre mormor Marianne Suder hende fra skole iført store smykker og orange hår. I dag mødes de og taler om kærester, og Kerstin beundrer sin mormor for hendes positive sind.
Af Majbritt Lacuhr og Charlotte Wendt Jensen
Hvordan vil du beskrive din mormor?
Kerstin: Hun er meget stilbevidst, tjekket og forfængelig. Og så er hun meget ærlig og kærlig. Jeg kan komme og spørge om gode råd i alle sammenhænge, så på det punkt har min mormor altid været lidt en ekstra mor. Jeg er også meget tæt med mor, men hun har altid arbejdet meget, så det har været rart at have min mormor at komme til.
Hvornår søger du råd hos din mormor?
Kerstin: Hun er den første, jeg ringer til, hvis jeg har fået en plet på kjolen, men vi kan tale om alt – også kærlighed. Min mormor er god til at komme ned på mit niveau, fordi hun stadig godt kan huske, hvordan det var at være ung. Hvis jeg har et dilemma, ved jeg, at jeg altid kan komme her og få et ærligt svar, og det er enormt dejligt, at hun ikke pakker noget ind, ligesom at hun ikke går ind for ynk. "Op på hesten igen, den sidste dreng har ikke forladt skolebænken," som hun altid siger, og selvom det kan være lidt hårdt, kan jeg godt lide tilgangen. Samtidig ved jeg, at hun aldrig vil dømme mig. Jeg havde en periode, hvor jeg var kæreste med en, der var noget ældre end mig, men det kunne jeg sagtens fortælle, uden at hun ville sige noget til det, for hun har selv prøvet det. Min biologiske morfar var 22 år ældre end min mormor. Det er fordomsfrit at komme her, og så er det dejligt at tale med en, der har noget livserfaring. Ens veninder kan give nok så gode råd, men de har jo ikke prøvet helt så mange ting.
Hvordan ligner du din mormor?
Kerstin: Vi er begge meget ærlige. Jeg har altid fået at vide, at jeg minder meget om min mormor både af udseende og karakter, og jeg ved, at mange værdsætter, at de kan være sikre på, at de altid får min ærlige mening, når de kommer til mig. Der er også mange situationer, man nemmere kommer ud af, hvis man siger, hvad man tænker og føler. Jeg er ikke særlig konfliktsky, men siger fra, når der er noget, der går mig på. Det er en dejlig evne at have arvet.
Hvad beundrer du mest hos din mormor?
Kerstin: Hendes evne til at finde det gode i alting. På det punkt er vi meget forskellige. Hun er så positiv, og jeg er megapessimist.
Marianne: Sådan har jeg altid været. Jeg har altid fundet det gode i det, jeg laver, og har aldrig taget dårlige situationer med i seng. Jeg har lært mine egne tre piger, at når man går i seng, skal man tænke på noget behageligt og positivt. Det stammer helt fra, jeg var barn, hvor det ikke altid var nemt at være datter af en enlig mor med fire børn. Det har hjulpet mig rigtig meget i livet.
Kerstin: Jeg beundrer også, at min mormor bliver ved med at gøre noget ud af sig selv. Mange ældre læner sig tilbage, men sådan er mormor ikke. Hun går altid med makeup, elegant tøj og smykker, selv i kolonihaven. Hun er ikke bange for, om der er nogen, der dømmer hende, og det er helt fantastisk, for det kan jeg godt selv være hæmmet af. Det er meget inspirerende, og jeg har altid sagt, at jeg også skal se sådan ud, når jeg er 73.
Marianne: Jeg kunne aldrig drømme om ikke at gøre noget ud af mig selv, og hver morgen står jeg op og lægger makeup. Det stopper jeg nok aldrig med.
Kerstin: Min mormor og jeg er nok de to i familien, der går mest op i tøj, og jeg kan huske, at det allermest spændende var, når jeg som 11-årig måtte komme med hende i Louis Vuitton-butikkerne, for min mor gik ikke op i tøj på den måde. Du er ofte den første til at tage en ny tendens til dig. Når trompetbukser kommer frem, rocker du dem med det samme, og du går ofte i sneakers, og altså ikke de kedelige hvide fra Nike. Og så er dit orange hår jo også en ret markant faktor i din stil.
Marianne: Kerstin forbød mig at hente hende i skolen, da jeg fik det orange hår. Jeg fik det lige, da jeg var blevet 60 år efter en slankekur, hvor der bare skulle ske noget nyt. Da hendes veninder så havde set mig, og de syntes, det var flot, så måtte jeg godt komme alligevel.
LÆS OGSÅ: Mig og mormor: “Vi har en tosomhed, som får tiden til at stå stille”
LÆS OGSÅ: Camilla Bendix: “Det er skønt, når noget er pinligt”