Få sexologens tips: Mød dit G-punkt

Få sexologens tips: Mød dit G-punkt

Vaginalorgasme ikke ”bare” er en vaginalorgasme. Inde i skeden er der nemlig flere punkter, der kan udløse en orgasme.

- Ikke mange kvinder ved, at man kan træne sig op til at komme ved en ganske let indtrængning. Men kønslæberne er meget følsomme, så hvis manden elsker alene med brug af penishovedet, kan det føre til orgasme, siger sexologenYazmin Fox, der er indehaver af Sexologiskolen.dk. Hun understreger, at der i teorien faktisk ingen grænser er for, hvad der kan sætte en orgasme i gang.

Læs videre her og få sexologens bedste tricks. Og husk, at du kan få endnu flere i denne uges ALT for damerne (nr. 32/2010).

Lær din AB-G!

Et andet sted i skeden, hvor orgasme kan udløses, er g-punktet.

- G-punktet sidder 2-5 cm. inde, på skedens forvæg. Tit er det en fordel med en kortere penis her, da penishovedet da af sig selv vil gnubbe g-punktet, siger Yazmin Fox, sexolog og indehaver af Sexologiskolen.dk.

Ekstra virksomt er det, hvis du har en pude under numsen, så vinklen dermed bliver ekstra gunstig. Er din mand meget veludrustet, er det en god ide at få han til at holde og ”dirigere”.

- Der findes både våde g-punkts-orgasmer og tørre. Typisk oplever kvinder først at få den våde af slagsen. Med tiden kan man opleve samme fornemmelse uden springvand.

Eksperimentér

Bagerst i skeden findes et andet følsomt punkt, der kan udløse orgasme, nemlig livmoderhalsen.

- Punktet bagerst i skeden samler en masse nerve-ender og er derfor også sårbart. At modtage berøring her kræver tillid og en mand, der er opmærksom og nænsom, fortæller Yazmin Fox.

Hun anbefaler, at man eksperimenter roligt med sin partner og finder ud af, hvad der føles godt – oftest dybe, masserende bevægelser frem for voldsomme stød.

- Har din mand en kort penis, kan du få den til at nå dette punkt ved at ride ham eller lader ham tage dig bagfra. En anden mulighed er at ligge på rygge med benene på hans skuldre.

Uanset hvilken stilling, I vælger, kan manden med fordel ligge lige stille og massere kvinden indeni, mens kvinden klemmer om hans penis.

- På den måde bliver kvinden fortrolig med at have ham helt deroppe, og hun lærer, at hun ikke behøver at ligge og være stiv i kroppen af angst for, at han pludselig støder til, og det gør ondt. Den tillid er nødvendig, hvis hun skal kunne give sig hen og bruge energien på at mærke nuancerne i sin krop. Ekstra godt er det, hvis flere erogene zoner stimuleres samtidigt. Det kan både være dem i skeden, men også kroppens øvrige, såsom brystvorter, hals og ører, forklarer Yasmin Fox.

Fakta