Morten Albæk: "Jeg får fugtige øjenkroge over, at min hustru vil være sammen med mig"
Filosof, foredragsholder og forfatter Morten Albæk om sin største hjertesorg, om sin hustru og om at lære at skelne mellem selvværd med selvtillid.
Hvad er din største hjertesorg?
– Min fars alt for tidlige død i en alder af 64 år er utvivlsomt mit livs første og største tab. Sorgen ved hans fravær aktualiseres ved hver eneste familiære mærkedag – en konfirmation, dåb eller juleaften – hvor jeg mindes om, at han ikke er der, hvilket stadigvæk giver mig et dybt og inderligt savn.
Hvornår har du været mest bange?
– Det var, da min søn, Asger, kom til verden helt blå og tilsyneladende ikke kunne få luft. Han blev kortvarigt lagt i respirator, og jeg følte en altomfattende panik. For i den korte periode, fra jeg troede, at han ikke trak vejret, til det stod klart, at han lykkeligvis gjorde, var det, som om hele livet forsvandt. Mit med hans.
Hvornår vidste du, hvad du ville bruge dit liv på?
– Det har jeg aldrig vidst, og det kommer jeg heller aldrig nogensinde til at vide. Rettesnoren for mig er, at uanset hvad jeg bruger mit liv på, så skal det være noget, der giver mig mening og håb. Kommer disse følelser ikke naturligt til mig, så er det tegn på, at jeg bør bruge min tid anderledes, end jeg gør.
Hvad er det vigtigste, du har lært af dine forældre?
– Kort efter jeg var begyndt på Aarhus Universitet, besøgte jeg mine forældre. Under aftensmåltidet sagde jeg til min far: ”Hvordan har du det egentlig med, at du blandt familiens voksne mænd nu formelt set er den mindst kloge?”. Efter et sekunds stilhed grinede han og svarede: ”Det har du netop bevist, at du ikke er”. Jeg har siden reflekteret over, at selvtillid aldrig må forveksles med selvværd og selvrespekt, der er langt mere bæredygtige byggeklodser for en sund og tålelig karakter.
Hvad er det bedste råd, du vil give dine børn?
– Det er netop at kende forskel på selvværd og selvtillid. På den måde giver jeg i arv, hvad jeg selv har med fra min opvækst. En anden sondring, jeg forsøger at lære dem, er at kende forskel på venner og bekendte i en tid, hvor ”venner” på sociale medier ikke nødvendigvis er venner i ordets egentlige forstand.
Hvornår græd du sidst og hvorfor?
– Når jeg taler med min hustru om vores børn, så gør taknemmeligheden mig rørstrømsk. Jeg får fugtige øjenkroge over, at min hustru vil være sammen med mig, føde mine børn og tilbringe sit ene liv sammen med mig.
Hvad er det bedste ved den alder, du har nu?
– At jeg har forstået, at de bedste resultater ikke skabes gennem konkurrence og kappestrid, men gennem samarbejde, tillid og generøsitet. Og det gælder i alle livets korridorer, professionelt og privat.
Hvilken begivenhed har ændret din måde at tænke på?
– Jeg er, som alle andre, ikke et produkt af en enkeltstående begivenhed, men af titusindvis af begivenheder, der har slebet og formet min væremåde og tænkning.
Hvornår bliver man voksen?
– Det bliver man, hverken når man fylder 18 eller 21 år, men i dét øjeblik, hvor man dels er villig til at påtage sig et ansvar for at løfte andre mennesker og dels er i stand til at sætte handling bag.
Hvornår føler du dig allermest lykkelig?
– Jeg tror ikke på lykke som livets ultimative målestok, men på meningsfuldheden som en langt mere retvisende målestok for, om man trives. Af samme grund har jeg udarbejdet boksen kaldet ”FuelBox Meningsfuldt Liv” med 180 spørgsmål, der kickstarter dybe, meningsfulde samtaler.