Sangskriver bryder sig ikke om det sted i sig selv, som sangene kommer fra

Når hun skriver, dykker hun ned i et dybt lag af sig selv, som hun mest har lyst til at skynde sig væk fra. Samtidig hjælper det hende til at bearbejde sine følelser, og hun håber, at hendes musik også kan hjælpe andre på en helt særlig måde. Det fortæller Nana Rashid til ALT for damerne i forbindelse med video-serien ’Damernes Discman’.

Af: Sara Kirstine Hald
Foto: Vera Kaiser
Livsstil
ALT for damerne

”Det er en kamp at turde gå ned i det dybere lag, hvor der ikke er specielt rart for mig at være, men som samtidig er en del af mig, jeg gerne vil have.”

Sådan fortæller Nana Rashid, som tidligere i år udgav sit anmelderroste debutalbum ’Music for Betty’. I videoen øverst i artiklen kan du høre hende fortælle om nummeret ’Poor Blue Betty’, der handler om at gå ind i de ubehagelige følelser og anerkende dem.

”Hver gang jeg skal ned i det lag af mig selv, som jeg skriver fra, har jeg mest af alt lyst til at skynde mig op. Men når jeg synger den her sang, bliver jeg mindet om, at jeg faktisk gerne vil have den del af mig selv, der er kreativ og super-sårbar, og at den også har en plads i mig.”

Særligt håb for sangen

Selvom Nana Rashid har svært ved at gå ind i sine egne svære følelser, ved hun også, at det er nødvendigt.

”Jeg har ikke lyst til at dedikere mig til at være sammen med mig selv i det stille rum, fordi der ligger nogle stærke, negative kernefølelser. Jeg bruger normalt ikke de følelser så meget i mit liv, og jeg har en stærk modvilje imod dem, men jeg processerer dem ved at skrive musik og gå ind i dem.”

Nana Rashid skrev nummeret ’Poor Blue Betty’ kort tid efter at have haft en coachingsession, som netop handlede om de sider af sig selv, hun har svært ved.

”Jeg har en del af mig, som jeg ikke vil kendes ved, men som jeg også er så træt af ikke at ville have. I løbet af samtalen med min coach tog karakteren Poor Blue Betty form inde i mit hoved, og jeg gik direkte ud og skrev nummeret bagefter,” fortæller hun.

Nu bruger hun nummeret, når hun har brug for at finde en mild styrke, og hun håber, at andre kan bruge det på samme måde.

”Jeg lytter til sangen, når jeg gerne vil sige til mig selv, at jeg tager den her kamp på en rolig måde. Jeg råber og skriger ikke, det er en steady kamp. Så jeg synes – og håber – at lytterne kan finde trøst og styrke i nummeret.”

Du kan høre Nana Rashid fortælle mere om sin sang i videoen øverst i artiklen. Sangen kan findes på playlisten ’Damernes Discman’ her, og hele dét projekt kan du læse mere om nedenfor.

Om 'Damernes Discman'

Du kan gøre en hel det for at ændre på den køns-ubalance, der er i musikbranchen – og det er endda virkelig nemt. Det eneste, du skal gøre, er nemlig at forbruge mere musik af kvindelige kunstnere: Stream deres musik, køb deres plader, tag til deres koncerter.

Er du i tvivl om, hvor du skal starte? Så er det heldigt, at vi har samlet en playliste med musik af danske kvinder til dig. Den hedder Damernes Discman og kan findes her.

I dag er kun 23 procent af den musik, der bliver streamet, af kvindelige kunstnere. Samtidig præsenterer streamingtjenesterne deres brugere for mere af den musik, der i forvejen er populær. Fordi vi lytter mest til mænd, bliver vi altså også præsenteret mest for mænd. Det er et ekkokammer, som gør det svært for kvinderne at blive hørt.

Når man som kvindelig kunstner statistisk set får færre streaminger end en mand, kan det være svært at overbevise pladeselskaberne om at satse på én, og man bliver ikke i lige så høj grad booket til festivaler og andre events.

De manglende streaminger starter altså en kædereaktion og er med til at holde kønsubalancen i musikbranchen i hævd. Derfor: Lyt, lyt, lyt til kvindelige kunstnere – f.eks. på playlisten Damernes Discman.

Mere fra Damernes Discman

artikler alt-for-damerne livsstil